Kattegrus og sprøjtemaling på Aarhus Teater

Lyden af fejende koste fylder malersalen på Aarhus Teater, hvor der til daglig fremstilles baggrunde og meget andet til teaterets forestillinger.

Teatermaler Liva Wagner Hinnerfeldt og fem TL-medlemmer er i fuld gang med at feje kattegrus væk fra et lærred spændt ud over gulvet. Lærredet er omtrent på størrelse med en dagligstue.

“Så ligger der simpelthen en hel kystlinje neden under. Er det ikke lidt magisk?” siger Liva Wagner Hinnerfeldt, mens kattegruset gradvist forsvinder fra lærredets overflade.

Kattegrus? Ja, de fem medlemmer, der er mødt op for at lære om teatermaling i stor skala, har bl.a. brugt kattegrus og barkflis under skabelsen af det 6x6 meter store maleri, der skal blive til et enormt landkort med landområder og blåt hav. Kattegruset drysses ud langs alle kystlinjerne, og havområderne sprøjtemales med blå maling. Kattegrus suger som bekendt væske rigtig godt, og når malingen fejes væk efter endt tørring, er resultatet en autentisk udseende kystlinje, som det ville have taget mange timer at male i hånden.

Eksperimenterer med løsninger

Den slags tricks har Liva Wagner Hinner­feldt flere af. Pyramide- og palmeformede stempler skåret ud af skumgummi dyppes i maling, og sådan kan man nemt og hurtigt stemple begge dele ind på lærredets landområder. Til en tidligere opgave har Liva Wagner Hinnerfeldt brændt mønstre ind i en malerrulle med en loddekolbe, så rullen kan bruges til hurtigt at tegne naturtro blade på træer. Malersalen er et sted, hvor der i høj grad bliver eksperimenteret med løsningerne, og intet dømmes ude på forhånd.

“Hvis det ser rigtigt ud, så er det ­rigtigt,” siger Liva Wagner Hinnerfeldt.

På arrangementets første dag har deltagerne lært, hvordan man opspænder et lærred og arbejder med målestoksforhold, så en lille tegning – forlægget – kan blive malet op i stor skala. Lærredet er klipset fast til trægulvet, og deltagerne har derefter slået søm i langs kanterne og trukket snore hen over lærredet for at inddele det i mindre felter. Det gør det lettere at overskue, hvor maleriets enkelte dele skal tegnes ind.

Det rigtige udtryk tæller

På arrangementets anden dag arbejder TL-medlemmerne koncentreret på at få den første, løse skitse på lærredet til at tage form til det endelige landkort. For en teatermaler er det ikke afgørende, at det færdige maleri ligner den oprindelige tegning på en prik.

“Det handler om at have en god dialog med scenografen og skabe en fælles forståelse for det færdige billede. Man må gerne digte lidt for at finde frem til det rigtige udtryk. Det er vigtigere, end at det ligner tegningen én til én,” siger Liva Wagner Hinnerfeldt.

Vi tager en lille pause fra malingen i stor skala og bevæger os videre fra malersalen, ned ad trapper og gennem smalle gange, mens tonerne fra en øvende klarinettist svæver i baggrunden.

Trækasse med vakuum

I to forskellige sale ser vi scenografien til forestil­lingerne Peter Pan og Chicago. I førstnævnte er der bl.a. bygget sten af flamingo og palmer af pap ­hærdet med benmel. Tilbage i malersalen viser Liva Wagner Hinnerfeldt teaterets hjemmebyggede vakuummaskine. I en trækasse med indbyggede terrassevarmere blødgøres plast under opvarmning. Herefter placeres plasten over en form, og med en støvsuger dannes et vakuum, som trækker ­plasten ned over formen. Maskinen har bl.a. formgivet ­kostumedele af polystyren til David Bowie-fore­stillingen Lazarus.