Mindre CO2-udledning, store økonomiske besparelser. Bedre indeklima, styrket indlæring og lavere sygefravær.
Listen over fordelene ved energieffektivisering af offentlige bygninger er lang.
Men i nogle kommuner går det for langsomt, konkluderer bl.a. Tænketanken Concito. Bygninger, der huser børnehaver og plejehjem, skranter, og der er et stort efterslæb i renoveringerne.
Kommunerne er ifølge en analyse fra Dansk Industri dem med flest dårlige kvadratmeter energimæssigt. Op mod syv ud af ti kommunale bygninger har energimærke D, E, F og G, hvilket fører til høje energiudgifter.
Ifølge en undersøgelse fra Energiselskabet NRGi har 37 % af de kommunale bygninger slet ikke et energimærke. At kommunale bygninger skal være grønnere, er et centralt tema for TL op mod kommunalvalgkampen i november.
”Med et EU-krav om årlig energirenovering af 3 % af bygningsmassen op til energimærke B, er behovet akut og forpligtende. TL har medlemmer med kompetencerne til at løfte opgaven – og samtidig sikre, at investeringerne i byggeriet skaber grøn beskæftigelse lokalt,” siger forbundsformand Jannik Frank Petersen.
Hos KL skriver Stine Johansen, direktør i KL, til Teknikeren, at de i det seneste år har taget flere skridt for at øge tempoet i energioptimeringen.
”Kommunerne arbejder målrettet med vedligeholdelsesplaner, energirenoveringer og moderniseringer af de kommunale bygninger, hvor børn, ældre og borgere bruger hverdagen. Men det er en stor opgave, som også skal prioriteres blandt mange andre anlægsprojekter. Derfor er det nødvendigt med stabile økonomiske rammer og mere fleksible finansieringsmuligheder, hvis vi skal indhente efterslæbet,” skriver Stine Johansen.
Teknikeren har spurgt en VVS-installatør i Silkeborg, en energiteknolog i Nyborg og en energiteknolog i København til deres nøgleroller i kommunernes grønne omstilling i dette tema om energieffektivisering.