Ventetiden på offentlige hørecentre er uhørt lange. I nogle regioner venter borgere over et år på behandling. Vi kender problemet: Vi bliver flere ældre med høretab, og der er for få hænder til at løfte opgaven. Og dem der er tilbage, skal løbe stærkere, og en del søger derfor job i det private. Det skifte fortæller audiologiassisten Sidsel Eg Brooke om i denne udgave af Teknikeren.
Det skal være Sidsel og alle andre velundt, men udviklingen betyder også, at vi flytter personale fra det offentlige og overenskomstdækkede sygehusvæsen over i det private, hvor der ikke er overenskomster, og ventetiden i det offentlige bliver ikke kortere. Tværtimod.
Politikerne i regionerne har gudskelov fået øjnene op for problemet. Men med det er der også opstået en fornyet debat om alt fra korte behandlingsgarantier, nye strukturer, AI og autorisationsordninger. Men ingen af disse ting løser det egentlig problem: At vi uddanner alt for få i branchen.
I 2025 blev der uddannet meget få audiologiassistenter. Og problemet er, at der opstår flaskehals i uddannelsessystemet. Under halvdelen af de studerende kan få en læreplads og blive færdiguddannet. Så hvis politikerne virkelig vil gøre en forskel, bør de arbejde for at skabe flere lærepladser.
De offentlige arbejdspladser skal tage flere, og de private virksomheder skal begynde at løfte sit uddannelsesansvar. Vi ville nå langt alene ved at skrue på den knap.
Ventetiden bliver ikke nedbragt med skrivebordsøvelser, men med flere hænder.