Nogle kan ikke få børn. Andre vil ikke.
Flere forskellige livssituationer bidrager til, at fødselsraten falder i Danmark. Ifølge Danmarks statistik lå den i 2023 på 1,496 børn pr. kvinde. I 2022 var det 1,553. Og det er langt fra de 2,1 børn, der er målsætningen for at sikre balance i samfundsøkonomien i fremtiden.
Til dem, der ikke kan få børn, har regeringen udvidet antallet af forsøg i IVF-behandling fra tre til seks, og hjælp til at få barn nr. 2 er blevet gratis.
Hvad så med dem, der ikke vil have børn eller ”kun” får et enkelt?
Dem har politikere på tværs af partier det seneste år også rettet blikket mod. Umiddelbart er der noget, der afholder folk fra at få børn.
Forskning fra Rockwool Fonden fra 2024 peger på, at årsagen til den dalende fødselsrate blandt andet er sociale og økonomiske. Det handler ikke kun om faldende frugtbarhed, forklarer forskningsprofessor Laust Hvas Mortensen.
”I debatten i Danmark lyder det ofte, som om dalende fødselstal er et medicinsk problem. Men årsagen er en anden. Det handler også om, at folk ikke har lyst til at få dem,” siger han.
Kvinder med grundskolen som eneste uddannelse får færrest børn, mens kvinder med længere uddannelser og gode lønninger får flest.
”Især efter finanskrisen i 00’erne kan vi se, at jo kortere uddannelse, jo lavere sandsynlighed for at få det første barn,” forklarer Laust Hvas Mortensen.
Han peger desuden på, at forestillingerne om livet har ændret sig siden 1990’erne, og børn gør det sværere at leve de frie liv, som mange stræber efter.