Det kræver respekt for erfaring at starte som ung tekniker på Novozymes’ pilotanlæg i Bagsværd, hvor mange medarbejdere er op i årene og har mange års anciennitet. Det indså Bjarke Langhoff Poulsen straks, da han som 24-årig og nyuddannet procesteknolog kom ind på arbejdspladsen, som er beliggende i Bagsværd nord for København, og hvor nye enzymprodukter gæres på store tanke og derefter oprenses:
”Jeg tænkte en del over alder, da jeg startede her for syv år siden. Jeg kom direkte fra procesteknolog-studiet, som jo er et meget ungt miljø, så jeg skulle lige lære, hvordan de ældre gerne ville have det. De er i overtal her og gode til at sige, hvordan de gerne vil have tingene gjort. Efter mange år er man måske lidt ensporet.”
Han kikker over på sin kollega, Frank Jeske Lausen, som er 54 år og har arbejdet i Novozymes i 21 år. Frank Jeske Lausen nikker ivrigt:
”Vi gamle kan gode have lidt en ”hold mund og lyt til far”-attitude, som må frustrere jer unge, som jo kommer med en masse viden, vi ikke har. Jeg kan godt se, at det måske kan være svært som ung at omstille sig.”
Lyset i de unges øjne
Med om bordet i kaffestuen på arbejdspladsen sidder Jesper Noer. Han nikker og tager ordet. Han er 59 år og har arbejdet i afdelingen i ni år:
”Jeg er nok en af dem, I taler om. Vi har fået mange nye ind i afdelingen de senere år, og jeg kan godt blive lidt træt og lyde som en gammel mand og bremse nogle ideer fra de unge. Mange af dem kommer og vil lave om på alt muligt, vi har brugt lang tid på at udvikle, og uden altid at have gennemtænkt, om ændringerne kan udløse andre tekniske problemer.”
Frank Jeske Lausen svarer:
”Jeg kan godt lide at få unge ind, som ser på processerne med nye øjne og udfordrer os. Jeg kender selv impulsen til at sige ”sådan har det kørt længe, og det virker”. Vi behøver jo ikke lave alting om med det samme, når unge foreslår noget. Men vi kan være åbne og undersøge, om det er muligt. Vi må ikke slukke lyset i de unges øjne.”
Det nikkes der til hele vejen om bordet. Bjarke Langhoff Poulsen følger op:
”Det er en god pointe at møde det med interesse, når unge medarbejdere kommer med ideer. En nyuddannet i dag kan mange ting som man ikke kunne for ti år siden.”
Den yngste i selskabet er Luka Babovic. Han er 29 år, uddannet procesoperatør og har arbejdet på virksomheden i et års tid. Da han kom til, faldt gennemsnitsalderen i afdelingen til 65 år, siger han med et grin, og de andre griner med.
Luka Babovic fortsætter:
”Jeg følte, jeg skulle opføre mig på en særlig måde. I mødet med den gamle skole skal man udvise respekt for dem, der er ældre.”
Hans 31-årige kollega er enig:
”De +50-årige kollegaer kan godt lide, at man lytter og viser respekt for deres erfaring, og det er også min erfaring, at det tit er godt for opgaveløsningen, når en erfaren er med, siger Bjarke Langhoff Poulsen.”
Giver digital førstehjælp
Respekten går også den anden vej – det viser sig blandt andet tydeligt, når det gælder digitale værktøjer. Begge de unge fortæller, at de er vant til at hjælpe +50-årige kollegaer, når et program på computeren driller:
”Det er meget hyggeligt at hjælpe en ’boomer’ med Word-programmet. Også når vedkommende kommer igen ugen efter med nøjagtig samme problem,” siger Luka Babovic og blinker til de to +50-årige kollegaer på den anden side af bordet.
Der grines igen hele vejen rundt.
Jesper Noer følger op:
”Nu nærmer jeg mig jo 60 år, og det mærkes i kroppen, når vi skal op og ned ad trapper, og det skal vi tit i forbindelse med drift af de store tanke i produktionshallen. Så det har stor værdi for mig at samarbejde med kollegaer med unge ben. Og de er super flinke til at løbe en tur op og ned, hvis der skal kontrolleres en ventil. Det er rigtig fedt at have både unge og +50-årige i teamet.”
Fælles om en større sag
De er alle fire enige om, at det har værdi at være på en arbejdsplads, som tager hensyn til medarbejdernes alder og livssituation. Der er aldrig sure miner, når en yngre kollega skal gå for at hente børn, eller hvis en kollega har en helbredsmæssig udfordring, der kræver særhensyn, understreger de.
De er også enige om, at det har værdi for dem at arbejde på en virksomhed, som bidrager til en bedre verden.
”For mig vægter det højt i hverdagen, hvor der jo også er trivielle opgaver, at jeg ved, at noget af det vi er med til at udvikle faktisk gavner klimaet. Fordi vi er en udviklingsafdeling er vi jo med fra start, når der udvikles nye ting, så føles det meget konkret, siger 31-årige Bjarke Langhoff Poulsen.
Luka Babovic på 29 år supplerer:
”Det er meget sjovere at arbejde på noget, der ender som et produkt ude i virkeligheden, det kunne f.eks. være et energibesparende vaskemiddel. Fordi jeg bagefter kan sige, at det har jeg været med til at lave, giver mit arbejde mere mening.