Hvordan kan man sikre mere lighed mellem studerende med og uden en erhvervsuddannelse, når de starter på en teknisk erhvervsakademiuddannelse?
Det spørgsmål har i årevis optaget Teknisk Landsforbund. For det er sværere at starte og få lyst til at fortsætte på en teknisk uddannelse, når man aldrig har haft fagets værktøj i hånden, og ens medstuderende mestrer et håndværk.
Derfor har TL i kæmpet for, at de studerende skulle i et værkstedsforløb, også kaldet praktikum.
Og nu er der godt nyt. Med uddannelsesreformen fra 2025 skal de studerende nemlig starte før de andre og i op til fire uger, skille maskiner ad og opnå kendskab til måleinstrumenter, materialer og lære terminologien.
Praktikum skal få flere til at gennemføre den uddannelse, de allerede har valgt, forklarer siger Jannik Frank Petersen, forbundsformand i TL.
”Dermed får vi flere teknikere, designere og konstruktører til de danske virksomheder som efterspørger dem så meget,” siger han og peger på en undersøgelse Arbejdsmarkedets Erhvervsråd, der viser, at Danmark i 2030 vil mangle uddannede mennesker fra de korte videregående uddannelser, f.eks. erhvervsakademierne.
Håbet er, at praktikum vil gøre de tekniske erhvervsakademiuddannelser mere attraktive for studerende med STX-baggrund, som vil en mere praksisrettet vej i forhold til videreuddannelse, siger Jannik Frank Petersen og opfordrer erhvervsakademierne til at oprette forløb på de fire uger, som reformen lægger op til.
”Praktikum er med til at brande de tekniske erhvervsakademiuddannelser som videregående uddannelser med tæt kobling mellem teori og praksis.”
Kan mindske frafald
På Erhvervsakademi Dania er de glade for, at praktikum er vedtaget og på vej. Behovet er der, siger Torben Jensen, studieleder for teknologi ved Erhvervsakademi Dania.
”Praktikum vil gøre, at de studerende uden relevant erhvervsuddannelse kommer hurtigere efter det,” siger han.
Forløbet handler i høj grad om at lære begreber, udstyr og værktøj godt at kende, forklarer Torben Jensen.
”De studerende skal i praksis arbejde med udstyr, lære om el-sikkerhed og sætte ledninger sammen, skille maskiner ad og samle igen. De skal have kendskab til værktøj og måleinstrumenter. De skal se et relæ, nogle censorer, hvad der styrer hvad. De skal vide, hvad man skal arbejde med i deres fag. Og så se og prøve det i praksis.”
Praktikum skal ikke kun foregå på akademierne, det er også på virksomheder.
Det kan måske også mindske frafald, mener Torben Jensen.
”Frafald skyldes ofte manglede engagement, men kan også skyldes manglende kendskab til den praktiske del.”
Forskudt studiestart
Erhvervsakademierne har valgt at gribe praktikum forskelligt an.
På Erhvervsakademi Dania starter de studerende med gymnasiebaggrund eller ikke-relevant erhvervsuddannelse fra efterår 2026 to uger før de andre. De øvrige studerende starter mandag den 14. september.
De første ni hverdage er det således kun praktikum, der foregår på uddannelserne. Det er ca. 80 % af alle studerende, der skal have det, skønner Torben Jensen.
”Al andet introforløb kører vi, når alle er startet op.”
Hvorfor ikke køre praktikum alle fire uger?
”Hvis vi skulle vente fire uger med ordinær opstart for alle uddannelser, vil vi i praksis komme i tidsnød med samlæsning mellem vores teknologiske uddannelser. Som en nærværende, men mindre afdeling udnytter vi muligheden for samlæsning om fag som projektledelse og forretningsforståelse på tværs af fire teknologiske uddannelser samt træning i værktøjer under Officepakken herunder rapportskrivning m.m."
Fire uger ville også ødelægge planlægningen af de kurser, som de slår sammen med studerende på deltid, påpeger han.
Når alle studerende er startet, vil Dania fortsætte praktikum i oktober måned.
”Der vil være halve og hele dage, hvor vi laver praktikum. Så har de andre bare skemafri. De må dog gerne være med. Der kan sagtens være nogle, der har behov for at få genopfrisket nogle ting. Og de må også tage med ud til virksomhederne.”
”Kan jeg følge med?”
Et værkstedsforløb ville have gjort Charlotte Davidsen mere rolig og tilpas det første stykke tid på studiet.
Da hun begyndte på uddannelsen som energiteknolog i 2011, var hun nervøs for, om hun kunne følge med. Mange af hendes medstuderende var elektrikere eller med lignende praktiske uddannelser, og hun kom fra gymnasiet.
”Jeg ringede til en studievejleder, fordi jeg var i tvivl om, om jeg kunne passe ind. Jeg havde noget ballast fra bygningsingeniøruddannelsen, men jeg var stadig bekymret.”
I dag arbejder Charlotte Davidsen i Vejle Kommune med databaseret energiledelse. Hun hjælper forvaltningerne med deres bygninger og rådgiver om energieffektivisering af tekniske installationer og klimaskærm.
Dengang var hun halvvejs i bygningsingeniøruddannelsen. Men da hun blev undervist i bygningsenergi, gik det op for hende, at det var her, hendes interesse lå.
Efter studiestarten på energiteknologi uddannelsen blev det hurtigt tydeligt, at hendes medstuderende var vant til at lave installationer og havde mere baggrundsviden og praktisk erfaring.
”Der var en forskel på mig og de andre studerende. Men vi var et godt hold, og vi var gode til at bruge hinandens kompetencer. Jeg lærte en del af det praktiske af mine medstuderende, fordi de havde deres erfaringer at trække på, der til tider gjorde undervisningen lettere for dem at forstå.
”Til gengæld havde jeg mere erfaring med udarbejdelse af analyser, rapporter osv. På denne måde var vi gode til at supplere hinanden i de forskellige opgaver.”
Værkstedsforløb kan åbne op for, at flere vælger de tekniske uddannelser, mener Charlotte Davidsen.
”Man kan få en grundviden og være mere på lige fod med sine medstuderende.”
Charlotte Davidsen peger på, at det på andre uddannelser er helt normalt at læse supplerende fag for at kunne starte, så det vil ikke virke mærkeligt, at nogle starter før andre.