Planetkig fra Danmarks største teleskop

I indgangshallen skeler astronom Ole Rømer ned fra væggen med latinske bogstaver indgraveret under ham. Kigger man rundt på bygningens hvide vægge, kan man studere hvert og et af de tolv stjernetegn, og den dobbelte glasdør er pyntet med stjerneskud udskåret i træ.

25 TL-medlemmer sidder i et tilstødende lokale og kigger op på kandidatstuderende i astrofysik Frederik Würtz fra Science Museerne, som er dagens astronomi-vært.

TL er taget på tur i Ole Rømer Observatoriet på en lille bakketop ved Marselisborg Slot i Aarhus. Deltagerne skal studere rummet fra Danmarks største teleskop med en spejldiameter på 70 cm og en kampvægt på omkring 800 kg. Jo større spejlet er, jo mere lys indsamler det. Det fungerer som et stort øje, der observerer nattehimlen.

Timingen kunne næsten heller ikke være bedre. Vi er midt i et helt specielt fænomen, hvor Mars, Jupiter, Saturn og Venus alle fire ses synligt på nattehimlen. Om en måned vil Merkur også følge trop. Det ligner, at planeterne står på række, men det er en misforståelse. For det vil næsten aldrig ske. Forklaringen er i stedet, at alle planeterne ligger i det samme plan rundt om Solen, og når vi fra jorden ser på dem inde fra dette plan, ser det ud, som om planeterne ligger på linje.

“Hvad er historien bag bygningen?”

”Hvad gør byens lys ved stjernehimlen?”

”Hvad er definitionen af et sort hul?”.

Det er nogle af de mange spørgsmål, der nu står på farverige post-it-sedler, som dækker tavlen foran tilskuerpladserne.

Mens Frederik Würtz fortæller, lyder et af de sidste spørgsmål fra rækkerne: ”Hvornår skal vi op og se planeterne?”

Det kommer fra Aron på 7 år, som er med sin mor i dag. Selvom han er den eneste, der tør sige noget, kan man mærke, at spændingen også breder sig hos de voksne deltagere.

Åbning til stjernehimlen

Hele flokken er nu stuvet sammen rundt om teleskopet i den ene af bygningens to zinkbeklædte kupler. Aron får lov at trykke på knappen, som åbner kuplens tag, og får det hele til at runge. Først skal vi se Jupiter, og Frederik Würtz indstiller teleskopet til at finde planetens præcise placering på himlen. Den ligger omkring 40 lysminutter herfra. I gamle dage brugte man ur- og trækværk til at kompensere for jordens rotation.

Herefter trykkes på en anden knap, så taget drejer ved hjælp af en motor og tandhjul, indtil åbningen er lige foran teleskopet. Akustikken kaster lydene rundt i rummet.

Alle stiller sig pænt i kø, til det er deres tur til at lukke det ene øje og fin­justere på teleskopets små drejeskiver, til Jupiter ses klart med det åbne øje gennem teleskopet. Herefter er næste mål Mars, som hver og en af medlemmerne også griber muligheden for at se forstørret.

Friedrich Krügers arbejdsplads

Nu skal vi videre til den anden og mindre af observatoriets kupler. I midten står et blåt teleskop fra 1961 med en spejl­diameter på 50 centimeter, som er monteret, så den ene akse peger mod Nordstjernen. Med sine egne instrumenter var det herfra, den tyske astronom Friedrich Krüger arbejdede. Han er i virkeligheden årsagen til, at vi kan være på rundvisning i dag.

I 1908 ansøgte han nemlig Aarhus Kommune om at få bygget det gule observatorium. Det var kort tid inden Første Verdenskrig i et anspændt Europa, og nogle af byens borgere var bekymrede for, om Friedrich var spion med planer om at bygge kanontårne eller et kommunikationsanlæg, der kunne signalere til tyske krigsskibe i bugten.

Heldigvis lykkedes det den tyske astronom at overbevise kommunen om at få det observatorie, som blev hans arbejdsplads. Herfra færdiggjorde han sit projekt med at notere 6.000 stjerners farver med tal fra 0-10. Et kodesystem, han selv havde lavet. For at være så præcis som mulig udførte han samme procedure mindst tre gange for hver stjerne. Altså mere end 18.000 gange i alt.

”Fantastisk, så er man dedikeret,” udbryder en af medlemmerne, mens Frederik Würtz fortæller.

I dag bliver Ole Rømer Observatoriet brugt til offentlige forevisninger, og på klare aftener bliver det også benyttet til astronomiske observationer af stjerner, planeter og galakser, som astronomer tager billeder af med avancerede digitalkameraer eller analyserer lyset fra dem med særlige instrumenter.

Nu er turen ud i rummet slut, og TL-medlemmerne har igen fået jordforbindelse på deres vej ned til bilerne.