Løsningen
Første skridt var at afklare, hvordan krukkerne skulle se ud. Derfor formede de en række skitsemodeller med forskellige udtryk.
“Nogle har en lang overkrop, andre der har en kort. Nogle har store bryster, andre har små. Vi ville vise hele paletten. Også den gravide krop,” siger Kathrine Kjeldsen Hansen.
De var blandt andet opmærksomme på, at overfladen ikke skulle være for poleret.
“I stedet for at glasere dem, valgte vi, at de skulle være rå i overfladen. Det er med til at give et mere realistisk udtryk. Rigtige kroppe er jo netop ikke polerede,” tilføjer hun.
I begyndelsen formede de hver enkelt krukke som et unikaprodukt, men efterhånden som interessen for de upolerede kroppe steg, indså de to keramikere, at det blev for omfattende.
For at optimere produktionen tog Kathrine Kjeldsen Hansen afstøbninger i gips af de forskellige modeller.
“Det er en forholdsvis simpel todelt gipsform, som man støber ned over først den ene side, så den anden. I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt at sikre, at produktet kan komme ud af formen igen,” siger hun.
De overvejede, om krukkerne skulle produceres i plastisk ler. Det er et materiale, som er aflejret for mange millioner år siden, og som eksempelvis findes ved og under Lillebælt og i Midtjylland. Men i stedet endte de med at genbruge og omdanne restproduktet fra deres kollektion af lysestager, som bliver drejet i traditionelt ler.
I dag kan krukkerne købes i en række butikker landet over. Mange kan kende sig selv eller andre i formerne, fortæller Kathrine Kjeldsen Hansen.
“Nogle siger: ’Gud, det er dig’ eller ‘det er min mor’. Det er altid meget sjovt - at folk kan relatere til en kropstype.”
Særligt én af krukkerne er populær.
"Den gravide. Den er der særlig stor afsætning på. Ikke mindst til kommende jordemødre,” siger hun.