Rumteknologi: Danskere står bag habitat til astronauter

Flere og flere danske virksomheder har blikket rettet mod rummet. I de kommende år kommer både USA, Europa og andre stormagter til at investere ­milliarder i et kapløb mod stjernerne.

Men de penge, der investeres i ting, der rent faktisk kan ende i rummet, er kun toppen af kransekagen.

Potentialet bliver endnu større, når man taler om nye muligheder inden for f.eks. navigation, positionsbestemmelse og data om forhold på jorden, som vi vil få i et hidtil ukendt omfang gennem flere og flere satellitter i kredsløb om jorden.

Det mener analysevirksomheden McKinsey, der samlet anslår, at industrien vil have en værdi af 1.800 milliarder dollar i 2035. McKinsey skelner mellem backbone – infrastrukturen omkring rumrejser – og reach, som er alle de anvendelsesmuligheder, nye tekno­logier i rummet åbner op for på jorden.

Og det er først og fremmest reach, der kommer til at drive væksten.

Ud af boksen og ud i rummet

En af de få danske virksomheder, som rent faktisk har sendt produkter ud i rummet, er SAGA Architects i København. Og det er i høj grad sket ved at gøre op med dogmer og vanetænkning.

Der er tomt på parkeringspladsen bagved SAGA Architects i Sydhavnen i København. For få uger siden stod den specialbyggede rumbolig FLEXHab, virksomhedens hidtil største habitat, her, hvor den blev inspiceret af og rost af den danske astronaut Andreas Mogensen.

Nu er rumboligen væk, men den har dog ikke forladt ­planeten. Den er sendt ned til EAC, Det Europæiske Astronautcenter i Tyskland, hvor den skal bruges til træning af fremtidens astronauter.

At danske SAGA vandt udbuddet af FLEXHab, har været et af de hidtil største projekter for den danske virksomhed, som er født med drømmen om at lave løsninger i rummet – og som er en af de meget få danske virksomheder, der rent faktisk er lykkedes med det.

Det fortæller Simon Kristensen, der er CTO i SAGA, og en af de to grundlæggere, der stadig er med i virksomheden. Simon Kristensen er uddannet softwareudvikler. Og han kom tidligt med på holdet i en arkitektvirksomhed, som var drevet af drømmen og fascinationen af rummet – men også af, at man ville tænke ud af boksen.

Det forklarer Simon Kristensen, som vi møder i virksomhedens værksted – som de deler med noget så jordnært som et reolfirma.

”Rumindustrien er præget af ingeniører og bureaukrater fra de store rumagenturer som ESA og NASA. Hele præmissen, da vi startede SAGA, var, at der var flere fagligheder, der skubbede til, så der ikke bare var en masse ingeniørkrav, men der også blev fokuseret på menneskeligt velvære,” fortæller Simon Kristensen.

Fra bunden af Københavns Havn til ESA

Mange af ideerne til FLEXHab stammer fra et undervandshabitat, som blev afprøvet ved, at Sebastian Aristotelis, arkitekt og en af de andre grundlæggere, boede i det på syv meters dybde i 48 timer.

Det er med andre ord de praktiske erfaringer og viden om helt almindelig menneskelig trivsel, som har givet SAGA en vis succes med at komme ud i rummet.

Hvis man f.eks. ser på Den Internationale Rumstation, som stammer helt tilbage fra 1998, er det tydeligt at se, at der ikke har været voldsomt meget fokus på trivsel. Billeder fra rumstationen minder rigtig meget om ubådsfilm fra Anden Verdenskrig.

Men hvis amerikanerne eller andre drømmer om en Mars-mission, der kan tage op mod tre år, vil man formentlig interessere sig meget mere for, hvordan mennesker trives.

SAGA’s rumæstetik

Hvordan skal en rumbolig så se ud i fremtiden? I modsætning til Den Internationale Rumstation skal det ikke føles som at sidde inde i en båd omgivet af computere og kabler. Men mens mange forestiller sig en meget minimalistisk ­æstetik i stil med  Rumrejsen 2001, er SAGA’s ideer stadig mere jordnære.

”Vi mener, at der stadig er mange, som fejl­fortolker, hvordan det her kunne se ud. Du er låst fast på meget lidt plads, med et ganske lille ­vindue, hvis du overhovedet har et vindue. Vi har alle ­sammen brug for stimuli,” siger Simon Kristensen.

Ud over at man skal have adgang til et minimum af privatliv, er en af de ting, SAGA har arbejdet meget med, belysning. På Den Internationale Rumstation vil astronauterne se 16 solopgange på 24 timer, og det giver i sagens natur en del udfordringer med at opretholde en nogenlunde almindelig døgnrytme.

Derfor har de udviklet det såkaldte Circadian Light, som ifølge SAGA er det hidtil mest avancerede lys til at regulere døgnrytmen, og som Andreas Mogensen havde med på Den Internationale Rumstation. Ordet cirkadisk er en term for alle de processer, der følger en 24-timers cyklus.

”Vi bruger nogle af verdens bedste LED-lyskilder, som kan genskabe det spektrum af lys, man kender fra sollys. Det giver en regelmæssighed, men samtidig har vi indbygget noget variation, så der den ene dag kan være ”solskin” og den næste dag ”overskyet”. Vi mener også, at mennesker trives med den variation, der findes på Jorden,” fortæller Simon Kristensen om produktet, som er et godt eksempel på muligheden for spinoff fra rumindustrien til et bredere marked.

Men realistisk set: Tror du, at en af jeres løsninger en dag vil stå på Mars?

”Det er selvfølgelig meget svært at svare på. Men vores tilgang er meget lavpraktisk. Vi har arbejdet os frem til at være den virksomhed, man ringer til, når man vil lave et habitat i rummet. Rummet er et meget farligt og meget dyrt sted at rejse hen. Men med de resultater, vi allerede har opnået, er det bestemt ikke urealistisk, hvis det sker,” slutter Simon Kristensen.