Sådan holder du fokus på job i en urolig tid

Når verden føles usikker, kan bekymringer tage over og forstyrre arbejdslivet. Læs psykologens råd til, hvordan du holder fast i opgaverne – selv når krig, klima og kriser fylder i baghovedet.

Arbejdsliv
Foto: Colourbox.
Af Ditte Damsgaard

Klimaforandringer, droner, hybridkrig og forsyningskrise.

Der er nok at bekymre sig om for tiden. Hvis man tænder for sin radio eller læser nyheder i arbejdstiden, kan det være svært ikke at hoppe på det bekymringstog, der buldrer af sted.

Men man bestemmer faktisk selv, om man vil stige på toget eller blive stående på perronen og bevare fokus.

Det er budskabet fra Kasia Kalinowska, der er autoriseret psykolog og behandler mennesker med blandt andet klimaangst.

Hun har også sin egen virksomhed, hvor hun underviser ansatte i kommuner og institutioner, som via deres job møder mennesker med f.eks. angst og depression.

”Alle kan komme til at tænke en formiddag: Gud, tænk hvis jeg har kræft, eller tænk, hvis der kommer krig i Danmark i morgen. Lige meget hvor meget man bekymrer sig, er det svært at overbevise sig selv om, at det ikke er sådan. Så man grubler og grubler og får det værre og værre. Men man kan med fordel bruge mindre opmærksomhed på de tanker og lade dem være.”

Den tankegang er essensen i en nyere terapeutisk metode, der hedder metakognitiv terapi, forklarer Kasia Kalinowska, der selv bruger metoden i sin klinik.

Det handler om at vælge, hvornår man går ombord på toget og bevare fokus på nuet, på job, familie og livet.

”At dyrke tanker og bekymringer giver ikke mere kontrol. Det tror mange. Men verdenssituationen bliver ikke løst ved, at man bekymrer sig.”

Hvis man har svært ved at slippe bekymringerne, er der nogle konkrete ting, man kan gøre, så tankerne ikke kaprer opmærksomheden på arbejdet, siger hun.

5 råd til mere fokus i hverdagen

  1. Begræns nyhedslæsning, imens du er på job. Vi løser ikke verdenssituationen ved at læse mere om den. Selvfølgelig skal vi følge med, men vent, til du har fri, og sæt begrænsning på, hvor meget tid du skal bruge på nyheder.
  2. Indfør bekymringstid. Bekymringstid er en konkret måde at øve sig i at vente med at reagere på tanker. Når tankerne bliver ved med at banke på, er det ofte, fordi vi bliver bange for indholdet i tankerne og rigtig gerne vil løse det. Man kan f.eks. aftale med sig selv, at man bekymrer sig kl. 17, når man er på vej hjem fra job. Kl. 17 kan man gruble i 15-20 minutter og så stoppe sig selv igen. Mange oplever dog, at bekymringerne går i sig selv, og at man kl. 17 ikke kan huske, hvad man var så bange for, og det er kun positivt, at sindet regulerer sig selv. Man skylder ingen at gruble.
  3. Skift fokus. Vi kan godt flytte opmærksomheden tilbage til, hvad det egentlig var for en opgave, vi var i gang med, da tankerne kom. Det er ligesom en telefon, der bliver ved med at ringe, men du skal ikke tage den. Det er måske farligt i baghovedet. Men vi behøver ikke at give tankerne tid og opmærksomhed nu og her.
  4. Acceptér, at bekymringerne kommer. Tankerne giver måske noget ubehag, men ubehaget er ikke farligt. Lad være med at føle, at du skal tænke tankerne til ende, men mærk dem og lad dem så være.
  5. Hold opmærksomheden. Man skal ikke prøve at kontrollere indholdet i tankerne, for alle tanker må gerne være der. Men man kan kontrollere, hvor man lægger sin opmærksomhed. Typisk reagerer mange automatisk på en tanke ved at gruble, men man kan godt registrere tanken uden at grave dybere.