Skal vi dyrke fremtidens byggematerialer?

Vi bygger i beton, stål og tegl. Og vi ved godt, at det er mest belastende for klimaet. Hvis vi ikke ved det, så kommer vi til at finde ud af det i løbet af 2025.

Den 1. juli træder nye klimakrav  i kraft, der betyder, at selv mindre byggerier nu skal overholde meget lavere grænseværdier, og at der er helt nye krav til, hvordan man skal dokumentere og måle CO2-belastningen, når vi bygger.

Byggebranchen kommer til at have et meget større fokus på bæredygtighed, og branchemediet Buildingtech skriver, at ”biogent byggeri” bliver en af megatrendene i 2025. Biogent betyder ganske simpelt ”af biologisk oprindelse”, og træ er med afstand verdens mest udbredte biogene byggemateriale. 

I 2025 bliver der bl.a. bygget træbyggerier i et format, som vi slet ikke har kendt hidtil. F.eks. bygger staten et kontorhus i Odense på 31.000 kvadratmeter i en massiv trækonstruktion. Træ er ikke blot verdens ældste byggemateriale. Som eksemplet fra Odense og mange andre steder viser, bliver der sat nye standarder for, hvad man kan bygge i træ i forsøget på at skabe et mere bæredygtigt byggeri.

Transport belaster klima

Men det langt fra nok at satse på træ – ikke mindst hvis træerne skal have mulighed for at vokse op igen i samme tempo, og vi trods alt skal efterlade lidt skov af hensyn til biodiversiteten. Det siger projektchef Stig Hessellund fra Realdania.

I et stort forskningsprojekt, Veje til biobaseret byggeri, arbejder han i samarbejde med eksperter fra universiteterne og Arkitekt­skolen på at kortlægge, hvordan nye materialer og gamle traditioner kan bane vejen for nye bæredygtige løsninger.

”En ting er, at vi ikke kan fælde alle verdens træer for at skabe et mere bæredygtigt byggeri. En anden ting er, at vi er nødt til at se på, hvilke ressourcer vi har i Danmark. Bl.a. fordi vi er nødt til at begrænse vores transport af byggematerialer. For transporten er en stor del af klimabelastningen,” siger Stig Hessellund, som i samarbejde med Københavns og Aarhus universiteter er ved at kortlægge, hvilke ressourcer der er realistisk at satse på for en bæredygtig fremtid for dansk byggeri.

Nyt blik på landbruget og byggeriet

Uden at tage forskud på konklusionerne i undersøgelsen er det ikke nogen hemmelighed, at vi i Danmark ikke har så meget skov – men til gengæld rigtig mange marker. I første omgang efterlader det os med en stor ressource: halm.

”Vi har rigtig meget halm, som vi i dag brænder af i kraftvarmeværker eller nedmulder på markerne. Vi har allerede virksomheder, som er langt fremme med at producere halmelementer til byggeri. Og det er på alle måder en god ting for klimaet, hvis vi stopper med at brænde halmen af og bruger det i byggeriet, hvor kulstoffet er lagret, så længe bygningen står,” siger Stig Hessellund, der på sigt mener, at man kommer til at se på helt andre afgrøder i dansk landbrug som f.eks. pil, elefantgræsser og kløvergræsser – både til gavn for klimaet, biodiversiteten og udvaskningen af næringsstoffer i vandmiljøet.

Men det kræver en kulturændring i landbruget – og det er ikke den eneste kulturelle barriere, der står i vejen for et nyt bæredygtigt byggeri.

”I Danmark har vi en opfattelse af, at et rigtigt hus er lavet af beton eller mursten. Et træhus er noget med sommerhuse, tænker vi. Det er vigtigt, at vi taler om byggeri som noget, man skal tage vare på. Vi har i mange år prædiket, at byggeri skulle være vedligeholdelsesfrit. Det er der behov for en helt ny samtale om,” siger Stig Hessellund.

Det er den vej, vi skal

Og det er desværre ikke svært at få øje på andre barrierer og udfordringer, hvis vi ser ind i en fremtid med biogene byggematerialer. En af de største udfordringer kommer fra byggebranchen selv og de anvisninger, standarder og normer, der arbejdes med.

”Konkret er den største udfordring for udbredelsen af biobaserede materialer fraværet af standarder, vejledninger, guidelines, præaccepterede løsninger og andre typer af alment teknisk fælleseje.”

Det siger Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker på BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, og medforfatter til nogle af de største forskningsprojekter om biogene bygge­materialer i Danmark.

”De standarder, vi har for byggematerialer i dag, er lavet, før man havde øje for, at der var noget, som hed biobaserede konstruktioner. Det handler om, hvilke egenskaber byggematerialerne skal have i forhold til brand, fugt og støj, som i høj grad er defineret ud fra konventionelle byggematerialer som stål, mineraluld, tegl og beton,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen, der siger, at vi lige nu ser en skov af nye materialer, der er biobaserede – men som vi desværre ikke ved ret meget om.

Han understreger dog, at selvom der er store barrierer, så er det ikke bare en vej, vi kan gå. Det er en vej, vi skal gå.

”Vi har ikke noget alternativ, hvis vi ikke vil udtømme mulighederne for kommende generationer,” siger han og understreger, at der er grund til forsigtig optimisme, hvis vi kigger fremad. Eller måske rettere bagud.”Vi har bygget med biogene materialer i største­delen af menneskets historie. Det er kun i et par generationer, vi har bygget med mineralske materialer. Så selvfølgelig kan vi finde nogle løsninger med biogene materialer. Men vi har brug for nogle gode, robuste løsninger, der kan modstå klimaet, som det er i dag, og som det vil være om 40-50 år fremme i tiden,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen.