Skibsfarten, herunder små, lokale færger, skal være en del af Danmarks grønne omstilling. Særligt de kortere ruter er velegnede til eldrevne færger, og i slutningen af 2021 blev elfærgen M/F Grotte indsat på ruten Esbjerg-Fanø – en overfart på 12 minutter.
Færgefarten i Danmark er stadig langt overvejende baseret på fossile brændsler, men M/F Grotte og en lille håndfuld elektrisk drevne færger (samt enkelte hybridfærger) skal nu vise vejen til fremtidens grønne færge- og skibsfart i Danmark.
M/F Grotte er designet af OSK-ShipTech, hvor teknisk designer Henrik Melchiorsen har været med i hele projektforløbet – fra de første skitser til As built-dokumentationen.
“Skibsdesign er en levende proces. Vi kalder det en designspiral, hvor vi i tæt dialog med kunden udvikler det færdige skib. Vi kommer med forslag, kunden har typisk ønsker til ændringer. Vi kommer med nye forslag og så fremdeles. Jo længere vi kommer i processen, desto mere bliver designet låst fast, men designspiralen fortsætter ofte helt frem til, at værftet begynder at bygge skibet,” siger Henrik Melchiorsen.
Skib uden skorsten
At M/F Grotte er en elfærge er svært at se udefra – det skulle lige være den manglende skorsten. Men skal ned i maskinrummet, før forskellen til et dieseldrevet skib bliver tydelig.
Traditionelt er alt bygget op om dieselmotoren, men på M/F Grotte er det batterierne, som fylder og vejer mest.
“Elmotoren fylder betydeligt mindre, end en dieselmotor ville gøre. Men batterierne kræver både brandsikring og køling, som sker med vandkøling via bunden af skibet,” forklarer Henrik Melchiorsen.
Maskinrummet på M/F Grotte virker nærmest sterilt – som et laboratorie – sammenlignet med et dieseldrevet skib, hvor der spredes sod og partikler ved afbrænding af det flydende brændstof.
“På forhånd har vores ingeniører foretaget alle nødvendige beregninger, som skal tage højde for både sikkerhed og effektiv fremdrivning af skibet. Det handler blandt andet om skrogets konstruktion, men også om hvordan anlæggene er placeret om bord. På en færge som Grotte udgør biler og lastbiler en dynamisk ballast, man skal tage højde for,” siger Henrik Melchiorsen.
2D- og 3D-tegninger
Som teknisk designer er det hans opgave først at visualisere over for kunden, i dette tilfælde Fanølinjen der ejes af Molslinjen, hvordan skibet kommer til at se ud, og dernæst at lave de mere teknisk detaljerede tegninger, som værftet skal bruge til at bygge færgen efter.
“Jeg udarbejder både 2D- og 3D-tegninger. 2D-tegninger bruges ved GA – General Arrangements-tegninger – og plantegninger, mens 3D-tegninger bruges ved udformning af blandt andet skrog, indretning af maskinrum og andre tekniske detaljer, hvor højde, bredde og dybde er afgørende. Med 3D-programmet kan man med forskellige farver angive bl.a. pladetykkelser, og 3D-tegninger indeholder helt præcise mål, så værftet kan anvende tegningerne til at bygge færgen efter. 3D-tegninger giver også mulighed for at zoome ind og ud og ‘bevæge’ sig 360 grader rundt på skibet,” siger Henrik Melchiorsen.
De tegninger og visualiseringer, som Henrik Melchiorsen bidrager med, tjener i høj grad til at vise, om alle designønsker lader sig realisere teknisk, sikkerhedsmæssigt og pladsmæssigt.
“For mig er det en af de spændende opgaver – at få placeret alle de nødvendige komponenter og anlæg om bord på en begrænset plads, hvor der altid skal tages hensyn til sikkerhed, vægt, stabilitet, alle tekniske processer foruden de æstetiske ønsker ved indretning af de områder, hvor passagerne opholder sig,” siger Henrik Melchiorsen, der som en af sine sidste opgaver laver ’As Built-tegninger’ som endelig dokumentation
Genbrug af design
I skibsdesign begynder man sjældent helt forfra, men tager ofte udgangspunkt i bestemte skibstyper.
“Vi opfinder ikke en elfærge helt fra bunden. Når vi kender kundens overordnede ønsker til færgen, ser vi på tidligere, lignende færger med henblik på at genbruge design, for i sidste ende skal et skib godkendes af myndigheder og klasseselskab. Jo flere tidligere godkendte løsninger, man kan anvende, desto nemmere bliver godkendelsesprocessen alt andet lige,”siger Henrik Melchiorsen.
Hvis kunden ønsker det, kan man med Virtual Reality-teknologi tilbyde en “tur” rundt på et skib, mens det stadig kun eksisterer digitalt.
“VR kan være nyttigt for eksempel ved indretning af broen, så man kan få placeret pulte og andet udstyr hensigtsmæssigt eller ved indretning af passagerområder for at få et realistisk indtryk af interiør og design, før man begynder at bygge færgen,” siger Henrik Melchiorsen.