Specialist i droner

Ovenfra ligner bygningen en kæmpe fugl. Den breder sine vinger ud, klar til at lette og flyve til vejrs over det sorte hegn, der omkranser matriklen og ­holder uvedkommende ude.

Indefra er Forsvarsministeriet Materiel- og ­Indkøbsstyrelse i Ballerup en labyrint bestående af forskellige afdelinger og sektioner. Hver etage rummer store åbne kontorlandskaber – selv cheferne er placeret midt i det hele med et par lave reoler som eneste afskærmning.

Som et andet krigsmuseum står genstande udstillet på møbler, i lofter og på væg til væg-­gulvtæpper og viser materiel fra forsvarets værn med historiske aftryk.

Hvis man er i tvivl, om hvor man befinder sig i den enorme bygning, kan man blot spejde efter en genkendelig genstand. Her hænger satellitter et sted, skibsure et andet, mortér og granater et tredje. Patroner, sabler, musketter og bamser med hjelme og flotte gamle uniformer står allevegne. Og lige under en flyformet drone sidder maskintekniker Michael Pedersen. Han er teknisk sagsbehandler indenfor Uncrewed Aircraft Systems (UAS).

”Den her drone vejer under 250 gram,” fortæller han stolt og tager en lille drone  frem. Den har sensorer hele vejen rundt, forklarer han.

Michael Pedersens arbejde er at holde styr på driften, teknikken og logistikken for forsvarets ­militært anvendte droner. Han arbejder i Division for luftsystemer i FMI, forklarer han Teknikeren i et lille mødelokale.

Passion for fly

Michael Pedersen har altid drømt om at arbejde med fly, og det bragte ham til forsvaret.

”Jeg er vokset op ved siden af Flyvestation ­Værløse. Jeg kunne tit høre flyvemaskiner og var meget interesseret i fly.”

I 2003 blev han ansat som teknisk assistent i Flyvematerielkommandoen, da de havde et kæmpe projekt med UAS, som hæren skulle bruge til en overvågningsopgave. Dernæst arbejdede han i sektionen for transport- og inspektionsfly. De forskellige kommandoer blev i 2007 lagt sammen til den styrelse, som Teknikeren besøger en oktoberdag i Ballerup.

I første omgang var der efter sammenlægningen ikke en stilling til Michael Pedersen her, så han fik job i en privat virksomhed. Men det var ikke noget for ham, så han søgte tilbage til forsvaret og fik job der i efteråret 2007 i Projektstøttesektionen under Teknik­divisionen.

”Senere søgte jeg ind i Divisionen for land­systemer, og i 2019 vendte jeg tilbage til min store passion: Divisionen for luftsystemer,” fortæller Michael Pedersen.

Tjek på lageret

Michael Pedersen arbejder med militært anvendte droner til overvågning. Andre i teamet arbejder med civilt anvendte droner, som blandt andet Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Beredskabsstyrelsen bruger til inspektion af bygninger, naturkatastrofer og ulykker.

Når man bevæger sig rundt i FMI, bemærker man hurtigt, at nogle ansatte har uniform på, andre har ikke. At arbejde i en delvis militær organisation fungerer godt, og der er et godt samspil kollegerne imellem, synes dronespecialisten.

”Der er en god tone, og der er ikke et dem/os-­forhold med dem, der bærer uniform. Forskelligheden er en styrke. Der hersker også en korpsånd blandt os.”

Hans daglige arbejde består i bl.a. at sørge for at ajourføre lageret.

”Vores lager er styret ud fra en international aftale med NATO om, at man registrerer reserve­delene via stock-numre. Hvis man har brug for nogle dele, kan man spørge et andet land, om de kan undvære et bestemt materiale. Det er min opgave at opdatere reservedelene med priser, part-numre, sætte nye reservedele ind med Nato stock-nummer.”

Michael Pedersen holder også øje, hvis der sker flyhændelser. Hvis der sker hændelser med den store drone, den de kalder Mini UAS,  skal han sætte sig grundigt ind i det, informere sine nærmeste chefer og sætte ting i værk for at forhindre, at det sker igen.

Derudover opdaterer han den tekniske dokumentation for de militært anvendte droner, udgiver information sendt af leverandører omkring komponentændringer, skriver direktiver for forsyning og vedligeholdelse og mange andre teknisk relaterede opgaver.

Stigende politisk fokus

Lige nu har han kun med droner til overvågning at gøre. Men, som han siger:

”De fleste i det danske samfund ved godt, at vi på et tidspunkt nok skal have andre luftsystemer også.”

Der har i årevis været nedskæ­ringer på forsvarets budgetter. I maj 2024 ­sikrede et bredt flertal i Folketinget flere penge til forsvaret. Det betyder blandt andet 35,2 milliarder kroner ekstra i 2024-2028. Den samlede økonomiske ramme er dermed 190 milliarder kroner.

Michael Pedersen har da også fået flere kolleger i årenes løb. Men det er svært helt at mærke de mange penge, politikerne sætter af.

”Selvom regeringen afsætter penge, skal vi holde et stramt budget. Mange tror, at vi har fået en masse penge til at købe nyt materiel, men pengene kommer først på et senere tidspunkt. Lige nu er der fokus på genopbygningen af For­svarets fundament.”

Det vigtigste er, at der er fokus på soldaterne. Deres forhold skal bringes i orden, mener han.