Spydspids for grøn togdrift

Mellem forbipasserende tog og passagerer, som venter på perronen, går arbejdsfolk iklædt orange veste rundt på Langå Station – et vigtigt knudepunkt på togstrækningen mellem Randers og Aarhus.

Siden marts 2024 har sporene på den midt­jyske station været igennem en større omlægning. Projektet har omfattet anlægning af nye perroner, skinner, sveller og sporskifter. Alt sammen for at gøre klar til elektrificeringen af jernbanen, som betyder tog med hastigheder op til 200 km/t.

Teknikeren møder ind på Langå Station i november og er med på en af de sidste inspektioner, før projektets endelige aflevering i december 2024.

Byggekoordinator og projektleder ved Aarsleff Rail Morten Bech står og betragter det færdige resultat fra gangbroen. Han blev hentet over fra anlægningen af letbanen i København i juli måned, fordi den daværende projektleder skulle på barsel.

”Når jeg kigger ud på stationen, bliver jeg stolt. Det har været et rigtig godt hold, der er sket meget, siden projektet startede, og vi har leveret alt til tiden,” siger han med et lille smil.

Ledelse – den svære disciplin

Mens Morten Bech nyder udsigten over skinnerne, får han øje på noget. Han kører sin fod hen over samlingen, hvor trappen ender, stopper op og noterer ned på sin iPad. Her har han en liste med fejl og mangler, og i dag gennemgår han hver og en og tjekker, at de er blevet rettet op på.

”Det kedelige svar på, hvad mit arbejde går ud på, er planlægning, projektstyring og økonomi,” griner han.

I løbet af rundvisningen på stationen bliver det dog tydeligt, at der ligger langt mere i arbejdet end det. Morten Bech skal hele tiden bevare overblikket, og han bliver flere gange stoppet af kolleger, som har spørgsmål, mens vi går rundt.

I et jernbaneprojekt skal hver lille detalje og arbejdsgang planlægges minutiøst. Der er ofte ingen buffer. Derfor kræver det klar kommunikation og ledelse hele vejen igennem. En disciplin, Morten Bech sætter en dyd i, og som han er vant til som tidligere konstabel i Forsvaret. Men som han samtidig synes, kan være svært.

”Det handler rigtig meget om situationsbestemt ledelse. Person A, B og C reagerer ikke ens i forskellige situationer, og det skal jeg håndtere. Jeg er lige nu på kursus i ledelse, hvor det også handler om, hvordan du leder dig selv. Du er nødt til at forstå dig selv, og hvordan du fungerer, for ellers kan du ikke lede og forstå andre,” forklarer Morten Bech.

Styrer uden om benspænd

Uanset hvor detaljeret et projekt er planlagt, opstår der altid mange benspænd undervejs.

”Vi har blandt andet haft udfordringer med andre aktører. For eksempel skulle arbejdsfolkene bag elektrificeringsprogrammet udføre deres arbejde på samme tid og tæt på vores. Det har krævet lidt ekstra koordinering,” fortæller Morten Bech og nævner et andet eksempel.

På et tidspunkt var der ikke stoppemaskiner nok til rådighed til sporjusteringen, fordi maskinerne blev brugt til andre af de mange igangværende baneprojekter i landet. En stoppemaskine løfter sporet til den korrekte linjeføring og komprimerer og understopper ballasten omkring svellerne, så de ligger på et stabilt niveau. Det har stor betydning for komforten i toget, når det kører hen over skinnerne og fører også til mindre slid på sporet.

For ikke at gå i stå med arbejdet måtte Aarsleff Rail ud på ”lånemarkedet” og hente en stoppemaskine fra samarbejdspartneren Spitzke.

”Projekterne bliver planlagt fra kontoret i Aarhus eller København, men virkeligheden ser altid anderledes ud. Der er det min opgave at realisere tanker og idéer og løse udfordringerne undervejs,” siger Morten Bech.

Ud i marken

Nu har vi sat os i skurvognen, som har været ­Mortens kontor de seneste måneder. Der er kun en enkelt skurvogn tilbage på pladsen, hvor kabler og stillestående maskiner er det, der fylder mest nu. Men da projektet for alvor var i gang, var den store plads ved siden af stationen forvandlet til en arbejdsplads med 12 skurvogne og et lille samfund af godt 100 medarbejdere.

Det stiller mange krav til rollen som leder. Ikke mindst når det kommer til sikkerheden. Der er tusindvis af kabler på sådan et projekt, så grave­arbejde skal planlægges nøje for at sikre, at skovlen ikke rammer en af de strømledende kabler. Det er heller ikke til at spøge med, når et tog kører med 180 kilometer i timen. Er du for tæt på, kan kraften fra toget suge dig ned på skinnerne.

”Det er afgørende, at vi har styr på alt, hvad vi laver. Sker der en fejl, er der ikke bare tale om nogen, der slår sig,” forklarer Morten Bech.

I tre uger har alle spor været lukket, for at Aarsleff Rail kunne arbejde effektivt og sikkert hele døgnet, og herefter er sporene åbnet i etaper, så man så hurtigt som muligt har fået togdriften ­tilbage på stationen. Derudover er en del af arbejdet foregået om natten, hvor togene ikke kører. Det ligger uden for Morten Bechs arbejdsopgaver, men han har alligevel besøgt sine medarbejdere i nattetimerne for at vise flaget.

”Det er vigtigt for mig og Aarsleff, at vi er en del af hele processen og også bakker vores medarbejdere op. Jeg kan godt lide at komme ud i marken og opleve, hvordan vores hold arbejder. Det er vigtigt, at de føler sig set, hørt og værdsat,” siger han.

Et job på farten

I maj måned købte Morten Bech et hus i Viborg, men det kan tælles på to hænder, hvor mange dage han har overnattet der, fordi han har været så meget på farten. Og det er langt fra atypisk. Arbejdspladsen og bopælen udskiftes ofte, når nye baneprojekter skal opstartes, udføres og afsluttes.

For eksempel har han boet 17 steder i Nordnorge i forbindelse med et stort sporskifteprojekt. Et halvt år i Sverige. Og senest i Rødovre i forbindelse med letbaneprojektet i København.

”Det er fedt, at mit job giver mulighed for at opleve forskellige byer, lande, kulturer og måder at udføre arbejdet på. Jeg har været på omkring 15 projekter de sidste fem år,” fortæller Morten Bech.

Mens han lægger den sidste hånd på Langå-projektet, er han allerede på vej videre til et nyt baneprojekt. Han skal bl.a. opstarte anlæg af ladeinfrastruktur på strækningen Skjern-Holstebro som et led i klargøring af batteritogdrift og udfasning af dieseltog. Og det er måske i virkeligheden det, der karakteriserer hans arbejde mest: altid at være et skridt foran og klar til frem­tidens jernbaneprojekter.

”Jeg bruger meget af min tid i en skurvogn eller en bil. Arbejdsliv og ­privatliv flyder nemt sammen, men det er blevet en livsstil. Jeg kunne ikke sidde på et kontor hver dag.”