Stop for fossile brændsler

Da Esben Østergaard blev projektleder i Silkeborg Kommune i 2023, vidste han, at han stod over for en af de helt store opgaver: Kommunens bygninger skulle gøres fri for gas og olie.

Silkeborg Byråd havde afsat 90 millioner kroner frem mod 2030 til opgaven, men manglede en projektleder med både teknisk viden og praktisk erfaring. Med en baggrund som klejnsmed, VVS’er og uddannet VVS-installatør var Esben Østergaard et oplagt valg.

”Jeg kom med masser af erfaring med varmepumper og fjernvarme samt en klar idé om, hvordan det kunne gøres i praksis,” fortæller han.

Grøn omstilling i praksis

Siden Esben Østergaard trådte til, har Silkeborg Kommune reduceret CO2­udledningen fra egne bygninger med 34 % – endda hurtigere end forventet.

Forklaringen er en kombination af systematisk udskiftning af gas- og oliefyr med varmepumper og en målrettet indsats for at få fjernvarme ind i flere bygninger.

”Varmepumper er et grønnere alternativ, fordi strøm kan produceres stadig mere klimavenligt. Der er stadig en lille CO2-udledning, men den er langt lavere end ved olie og gas – og udledningen falder, i takt med at el­­produktionen bliver grønnere,” siger han.

Fjernvarme er også en del af løs­ningen, men her er udfordringerne større. Projekterne er komplekse, og tilslutningen blandt forbrugerne er ofte lav. Samtidig afhænger fjernvarmens klimaaftryk af, hvad værkerne fyrer med – og nogle steder er det stadig fossile brændsler.

Skjulte udfordringer

Ifølge Esben Østergaard er en af de største barrierer de gamle kommunale bygninger, som både kan være dårligt isolerede og utætte.

”Man kan ikke bare montere en varmepumpe i en bygning med et dårligt energimærke og så tro, at man har løst problemet. Hvis man fyrer energien ud gennem taget, så får man en dårlig driftsøkonomi – og det gavner hverken klimaet eller budgettet,” siger han.

Derfor arbejder kommunen ofte med flere ting på én gang: nye varmepumper, opgraderet automatik, bedre radiatorer og isolering.

”Det handler om at se helheden. Hvis budgettet kun dækker varmepumpen, men ikke de nødvendige tilpasninger i bygningen, så kommer vi ikke i mål,” understreger han.

Først med nyt udbud

Silkeborg Kommune er dog godt med, og på flere områder går de foran. Blandt andet som den første kommune, der har lavet et EU-udbud på en rammeaftale for varmepumper.

”Det sikrer, at vi får ensartede varmepumper, høj kvalitet, tilgængelige reservedele og en brugerflade, som vores tekniske personale kan betjene. Det lyder måske lavpraktisk, men det betyder rigtig meget i driften,” siger Esben Østergaard.

Omkring 70 % af hans arbejdstid går med den grønne omstilling, mens resten bruges på at understøtte andre projekter, herunder nybyggeri, renoveringsprojekter og planlagt vedligehold.

Noget af det, der har overrasket ham mest, er tempoet i kommunen.

”Jeg havde en forestilling om, at processerne i en kommune kunne være langsomme. Men jeg må sige, at Silkeborg Kommune er en innovativ arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling.”

Et eksempel er et samarbejde med Danfoss om at udvikle en ny driftsnøgle, som gør det lettere at styre varmepumper via CTS.

”Fra idé til prototype gik der kun få måneder. Det viser, at vi kan rykke hurtigt, når vi har en fælles retning,” siger han.

Frem mod 2030

Selvom resultaterne allerede er tydelige, er der stadig et stykke vej, før kommunen når helt i mål med den grønne omstilling af bygningerne. Men med både politisk opbakning og tekniske løsninger på plads er Esben Østergaard optimistisk.

”Vi har sat en ambitiøs kurs, og vi er godt på vej. Men det kræver fortsat fokus og vilje – både fra kommunen og borgerne – hvis vi skal nå helt i mål i 2030.”