Teknikere i Grønland: Midt i vækst og global hype

Hoteller skyder op, nye flyruter fragter turister ind. Der er fart på i Grønland, som det seneste halve år har fået hele verdens opmærksomhed på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps forskellige udsagn om at eje landet.

Teknikeren har talt med tre medlemmer, der fortæller om at stå midt i stormvejret, men også om udvikling.

Hype kan gøre gavn

Nicki Fartato arbejder hos WeThink Nordic i Nuuk – et kreativt bureau med skandinavisk udtryk og design.

Han er uddannet multimedie­de­signer og har en overbygning i Digital Konceptudvikling. Hos WeThink Nordic arbejder han som projektleder.

”Jeg har altid været interesseret i at designe og tage billeder. Jeg har altid gerne villet arbejde med noget grafisk.”

Ifølge Nicki Fartato er god kommunikation især vigtigt lige nu.

”Verden åbner sig mere og mere op i Grønland. Det, der kommer ud, skulle gerne være forståeligt for alle. Det er spændende tider, og det går meget hurtigt i Nuuk.”

Hos WeThink Nordic har de blandt andet lavet en kampagne, hvor de greb hypen omkring Grønland og brugte den i en ikke-politisk retning for en kunde.

"Vi kan godt mærke, at interessen for Grønland er blevet stor. Det ser jeg som meget positivt. Hvis vi håndterer udviklingen klogt, kan det blive til stor gavn for fremtiden. Grønland er stadig et sted med plads, ro og unikke oplevelser og det vil vi gerne bevare, samtidig med at vi byder flere gæster velkommen,” siger han og peger på den nye lufthavn og planerne om flere flyruter.

Nicki Fartato interesserer sig primært for politik i Grønland, fortæller han.

”Jeg følger med i, hvad der sker herhjemme, for det påvirker os direkte. Men international politik interesserer mig mindre. Når hele hypen omkring Grønland har lagt sig, og Grønland står tilbage som et mere åbent sted for resten af verden, så tager vi den derfra.”

Han vil gerne være med til at udvikle kommunikationen i Grønland.

”Vi skal bruge de lokale kræfter. Vi er mange kreative, og fordelen er, at vi kender kulturen og sproget.”

Vil nødig ende som Alaska

Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Inuplan i Nuuk arbejder Ole Sakæusen Jensen som el-installatør og rådgiver på projekter, der spænder fra nybyggeri til renoveringsopgaver for bolig­installationer og tekniske installationer inden for både byggemodning, tandklinikker, butikker, dag- og døgninstitutioner.

Som barn af en elektriker var det naturligt at følge i sin fars fodspor – først som lærling og senere som elektriker i samme virksomhed. Drømmen om videreuddannelse førte Ole Sakæusen Jensen og hans kæreste til Danmark, hvor han uddannede sig som installatør og tog en professionsbachelor i energimanagement.

Inuplan er drømmearbejdspladsen.

”Jeg havde hørt mange gode ting om arbejdsmiljøet og det faglige niveau. Her er et rigtig godt sammenhold,” siger han.

Ole Sakæusen Jensens arbejde består i at lave tegninger og beskrivelser af de opgaver, der skal udføres.

I Grønland er hverdagen præget af klimatiske forhold, som sjældent fylder i Danmark.

“El-frostsikring af vand- og kloakledninger er helt almindeligt her. Man trækker varmekabler i føringsrør og installerer styringer, så rørene ikke ­fryser til i vinterkulden,” siger han.

Den amerikanske interesse i Grønland er ikke noget, der fylder i Ole Sakæusen Jensens arbejde. Men han mærker bekymringer og nervøsitet over de ud­talelser, præsident Trump kommer med.

”Han mener det faktisk alvorligt, når han taler om at overtage Grønland. Når man læser om de forhold, som det oprindelige folk fra Alaska lever under, lyder det ikke attraktivt at blive en del af USA.”

Fagligt er han optimistisk. Fremtiden for netop hans fag er lys til Grønland i samspil med de øvrige fag, mener han. Der er masser af lave og ny teknologi at forstå, og derfor fortsat meget at lære endnu.

”Den teknologiske udvikling er hele tiden i fremdrift. Det er noget, jeg har lagt mærke til de seneste par år, og jeg er spændt på, hvad det fortsat vil bringe til det grønlandske samfund.”

Nu er stemningen alvorlig på byggepladsen

Når man ankommer til Nuuk, fanger kranerne blikket, siger byggetekniker Sofie Larsen. Byggeriet i Grønland går stærkt. 

For byggeteknikeren fra Vestjylland, der har tilbragt det seneste år hos EMJ-atcon i Nuuk, er det både lærerigt og kontrastfyldt at arbejde i Grønland.

Især de seneste par måneder med fokus fra amerikanerne har der været smæk på, og præsidenten udmeldinger om køb af Grønland har da også fyldt på byggepladserne.

I starten grinede kollegerne mest, men nu er stemningen mere alvorlig, siger Sofie Larsen.

Hun kom i første omgang i praktik og blev hængende, fordi mulighederne i Nuuk viste sig at være større end hjemme i Danmark.

“Jeg fik hurtigt ansvar som projektleder – noget man sjældent får så hurtigt som nyuddannet derhjemme,” fortæller hun.

Hun har netop afleveret et projekt om indkvarteringsboliger. Da Teknikeren taler med hende, skal hun i gang med mangeludbedring.

EMJ-Atcon er totalentreprenør med mere end 45 års erfaring i arktisk byggeri i hele Grønland, og p.t. bygges der DGNB-certificeret boligbyggeri på i alt 148 lejligheder, døgninstitution for børn og unge med sindslidelser og et fondsfinansieret værested for kræftramte og deres pårørende.

Byggebranchen i Grønland har brug for folk, og det mærkes. Man bliver kastet ud i opgaver, får ansvar og lærer hurtigt. Det er også nødvendigt, for klimaet stiller nogle helt andre krav.

Storme, frost og sne kan sætte byggeriet i stå i ugevis, og hvis ikke man når at lukke bygningen inden vinter, må man vente.

“Vi skruer beklædning på bygningerne fast med flere skruer heroppe, fordi vinden er voldsom. Frosten kan være helt vanvittig,” siger hun.

Nogle gange er det for kold til at lave beton, og så er det umuligt at støbe.

Sofie Larsen har ikke lært noget om arktiske forhold under sin uddannelse – kun en smule om sne på taget. Men man lærer hurtigt, siger hun.

”De fleste dage og uger kan vi jo sagtens bygge. Det kræver planlægning. Hvis det er muligt, skal man helst støbe om sommeren og have lukket bygningen, inden det bliver vinter.”