Der var lagt op til, at Danmark tirsdag ville vinde en klar sejr ved EU-Domstolen i en langvarig sag om EU’s nuværende direktiv om mindsteløn.
Men sådan gik det ikke. Billedet er noget mere uklart efter en dom ved EU-Domstolen tirsdag.
For EU-Domstolen bekræftede tirsdag en stor del af direktivet om passende mindstelønninger i EU. Dermed annullerede domstolen ikke hele direktivet, som et flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter herhjemme havde håbet på.
Og dermed går tirsdagens endelige afgørelse også imod den anbefaling til sagens afgørelse, som en såkaldt generaladvokat ved EU-Domstolen kom med i januar i år.
Men selvom EU-domstolen har besluttet at godkende hovedparten af EU's direktiv om mindsteløn, får Danmark ret i, at EU ikke må blande sig direkte i lønfastsættelsen og organisationsretten, lyder det i en pressemeddelelse fra domstolen.
Om dommen siger forbundsformand hos TL Jannik Frank Petersen til Teknikeren:
"Dommen minder os om, at det kræver en fælles indsats at bevare og værne om et velorganiseret arbejdsmarked. Det ansvar hviler på både fagbevægelse og arbejdsgivere, og politikerne skal huske at passe på vores arbejdsmarkedsmodel."
Danmark anlagde sag
EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet blev i oktober 2022 enige om direktivet om mindsteløn.
Formålet med direktivet er at sikre, at alle arbejdstagere i EU får adgang til en passende mindsteløn.
Det skal ske enten gennem kollektive overenskomster - som vi kender det fra Danmark - eller via løn, der er fastsat ved lov.
21 af EU’s 27 medlemslande har fastsat minimumslønninger ved national lovgivning. Ud over Danmark har Sverige, Finland, Østrig, Cypern og Italien heller ikke lovfastsatte mindstelønninger.
Det er i høj grad Danmark, som har ønsket at få fjernet EU’s direktiv om mindsteløn.
I januar 2023 anlagde Danmark en sag ved EU-Domstolen for at få annulleret direktivet.
Regeringen: Meget positivt
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) mener, at tirsdagens dom har skabt klarhed.
"Det er meget positivt, at domstolen klart anerkender, at mindstelønsdirektivet er gået for langt," siger han til Ritzau.
"Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det her vil betyde, at vi ikke kommer til at indføre en lovbestemt mindsteløn i Danmark. Og at EU ikke kommer til at blande sig i danske overenskomster. Så det er samlet set enormt positivt for den danske arbejdsmarkedsmodel," siger Kaare Dybvad Bek.
FH: Vi får ikke EU-bestemt mindsteløn i Danmark
Store dele af den europæiske fagbevægelse er for en lovbestemt mindsteløn.
Men Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at EU går alt for langt, når unionen blander sig i, hvordan lønnen skal fastsættes på arbejdsmarkedet i Danmark. Det skal fortsat være de danske lønmodtagere og arbejdsgivere, som selv aftaler løn- og arbejdsforhold i Danmark via overenskomster, mener FH.
Efter tirsdagens dom føler formanden for FH, Morten Skov Christiansen, sig sikker på, at der i Danmark ikke bliver indført en mindsteløn bestemt af EU.
"Det her betyder heldigvis ikke, at man fra Bruxelles kan diktere, hvad man skal have i løn, hvis man arbejder på fabrik eller på kontor i Danmark, heller ikke hvis vi får en overenskomstdækning under 80 procent. Det er en udbredt misforståelse. Men vi var nervøse for, at det blev en glidebane, hvis EU begyndte at blande sig i lønforhold. Det har vi nu fået dæmmet op for med dommen," siger han til FH’s hjemmeside.
På samme måde har DI været modstander af EU’s forsøg på at regulere mindstelønninger.
Den store arbejdsgiver- og erhvervsorganisation ærgrer sig over tirsdagens afgørelse.
"Vi er ærgerlige over dagens afgørelse. Vi havde gerne set, at direktivet var blevet annulleret, så der blev sat klare hegnspæle om vores model," siger Søren Kryhlmand, DI's direktør for arbejdsmarked og personalejura.