Får du det, du har krav på som AMR?

9.000 kr. kan være dine – men kun hvis du registrerer dig inden 1. november.

TL Nyt
Af Ditte Damsgaard

Er du arbejdsmiljørepræsentant i det private, så har du ret til et årligt vederlag på 9.000 kroner. Men pengene kommer ikke automatisk – du skal registreres, og det er TL, der indstiller dig. Derfor er det vigtigt, at du handler senest 1. november.

Aftalen er indgået som en del af OK25 og gælder AMR i private overenskomster og kun de AMR’er, hvor det er aftalt i overenskomsten. 

Er du allerede registreret? Så er du dækket. Men hvis du er ny AMR eller ikke tidligere har fået vederlaget, så skal du selv tage første skridt.

Hvis du ikke er registreret som AMR i TL endnu, så kontakt TL's medlemscenter. Vi vil gerne vide, hvornår du er blevet valgt og for hvilken periode.

Læs mere om AMR her.