Torsdag den 22. maj blev vinderne af DM i Praktik 2025 kåret ved en festlig ceremoni på Scandic Kødbyen i København.
Hovedprisen gik til Christian Søgaard, finansbachelorstuderende fra Erhvervsakademi MidtVest, og hans praktikplads hos Jyske Bank i Herning. Prisen anerkender det tætte samarbejde og stærke læringsmiljø, som har gjort praktikopholdet til noget helt særligt.
Frontløberprisen gik til Kemp & Lauritzen, der havde haft Paw Svendsen, el-installatørstuderende fra KEA, i praktik.
Prisen blev blandt andet givet på baggrund af et praktikophold med stort fokus på psykologisk tryghed i byggebranchen.
Frontløberprisen gives til praktikforløb med pionerånd og mod til at bryde normer.