Medlemsinformation: TL får nyt medlemssystem i slutningen af maj i år

TL’s medlemssystem har mere end 30 år på bagen. Derfor skal det nu udskiftes med et nyt, moderne system. Se, hvad det betyder for dig.

TL Nyt
Af Bjørn Hansen

Hvis du ringer til TL med en faglig sag, vil medarbejderen i TL slå dig op i vores medlemssystem. Her kan vi se din arbejdsgiver, din uddannelse, din bopæl samt en masse andre oplysninger.

Hvis du er ledig og logger ind på Net A-kassen for at udfylde dit dagpengekort, er det samme medlemssystem, som registrerer, at du er medlem af vores a-kasse og derfor berettiget til dagpenge.

Men TL's medlemssystem er mere end 30 år gammelt, og derfor skal det nu skiftes ud.

Langt størstedelen af medlemmerne i TL vil ikke mærke noget i forbindelse med udskiftningen.

Men nogle få vil opleve mindre tilgængelighed i perioden fra den 13. maj til den 24. maj, hvor Mit TL og Net A-kassen bliver berørt.

Har du en faglig sag, vil vores sagsbehandlere stadigvæk betjene dig.

Er du ledig, forventer vi, at vores nye medlemssystem er i normal drift, inden dit dagpengekort kan indsendes i slutningen af maj.

Ledige vil under alle omstændigheder snart blive kontaktet af os med en mere uddybende beskrivelse af, hvad udskiftningen betyder.

Vi vil gerne anbefale alle vores medlemmer at opdatere deres informationer på Mit TL, inden den 10. maj, hvis du for eksempel har haft ændringer til dine ansættelsesforhold og arbejdsplads, eller dine kontaktoplysninger, som telefon og mail.

På den måde sikrer vi, at vi kan komme i kontakt med dig, hvis det skulle blive nødvendigt.

Vi glæder os til at servicere dig i vores nye medlemssystem.