Teknisk Landsforbund har i årevis arbejdet for en mere ligelig fordeling af barslen mellem mor og far – også længe før det blev et krav fra EU.
Derfor vækker det særlig glæde hos forbundsformand Jannik Frank Petersen, at ny forskning nu dokumenterer, at øremærket barsel faktisk virker.
Et nyt omfattende studie fra forskere med tilknytning til blandt andet CBS viser, at den udvidede øremærkede fædreorlov fra 2022 ikke blot har ændret fordelingen af barselsuger. Den har også haft betydning for løngabet og for vores holdninger til køn og ansvar.
Fædre får mere og mødre mister mindre
Studiet sammenligner familier, der fik barn lige før og lige efter udvidelsen af den øremærkede fædreorlov i august 2022.
Resultaterne er tydelige:
-
Fædre tog i gennemsnit 3,4 uger mere barsel.
-
Mødre tog lidt over fem uger mindre.
-
Fædres andel af barslen steg fra cirka 12,5 procent til omkring 20 procent.
- Løngabet faldt med 2,8 procentpoint mellem fædre og mødre sammenlignet med familier, der fik barn før reformen.
Samtidig blev forskellen i indkomst mellem mor og far i sagens natur markant mindre i barnets første leveår, fordi barslen blev mere ligelig fordelt.
På et område, hvor udviklingen i mange år har været næsten fastlåst, er det en bemærkelsesværdig bevægelse.
Normerne flytter med
Forskerne har desuden fulgt omkring 40.000 forældre gennem spørgeskemaer og kan se, at reformen også har påvirket holdningerne.
Færre mener, at små børn lider, hvis mor arbejder fuld tid. Flere ser fædre som lige så kompetente omsorgspersoner som mødre. Og opbakningen til øremærket barsel er større blandt de forældre, der selv er omfattet af reglerne.
Reformen har samtidig haft en omkostning. Tilfredsheden med den konkrete barselsfordeling er faldet, og flere forældre giver udtryk for, at de ville have ønsket en anden løsning.
Men hovedkonklusionen står tilbage: Når rammerne ændres, ændres adfærden – og på sigt normerne.
TL: Ligestilling kræver modige løsninger
Forbundsformand Jannik Frank Petersen er begejstret over resultaterne, som han håber vil danne skole for hele den måde, vi politisk går til ligestillingen på.
"I årevis har vi diskuteret ligestilling og lige muligheder på arbejdsmarkedet, men udviklingen har været langsom. Det her studie viser, at når vi tør ændre strukturerne, så flytter det noget – både i familierne og på lønsedlen," siger Jannik Frank Petersen.
Han peger på, at den oprindelige modstand mod øremærket barsel minder om modstanden mod tidligere upopulære beslutninger.
"Da rygeloven blev indført, lød kritikken også, at den begrænsede den personlige frihed. I dag er det de færreste, der ønsker at rulle den tilbage. Strukturelle greb kan opleves indgribende her og nu, men de kan skabe større frihed og mere lighed på længere sigt."
Ifølge Jannik Frank Petersen bør erfaringerne fra barselsreformen derfor indgå i de kommende års politiske diskussioner.
"Når vi taler om lønåbenhed eller andre strukturelle tiltag, møder vi ofte den samme bekymring. Men hvis vi mener noget med at lukke løngabet, skal vi turde ændre de rammer, der fastholder uligheden," siger Jannik Frank Petersen.