Skal du møde på arbejde, hvis strømmen går?

Det meste af vores liv er koblet op på elektronik. Hvad gør vi, hvis en strømafbrydelse forhindrer os i at arbejde?

TL Nyt
Skal du blive derhjemme i mørket eller møde på arbejde, hvis strømmen går? Foto: Colourbox
Af Ditte Damsgaard

Mange danskere møder hver dag ind på en arbejdsplads, tænder computeren, tjekker arbejdstelefonen, mail, kalender, holder onlinemøder, starter fræsere, robotter og samlebånd.

Men hvad sker der, hvis systemerne pludselig en dag ikke kan starte eller logge dig på, fordi strømmen er gået?

Beredskabsstyrelsen meldte 15. juni ud, at vi skal kunne klare os med mad og andre fornødenheder i tre døgn. Styrelsen har opstillet scenarier som ekstreme vejrhændelser, truslen fra menneskeskabte hændelser som cyberangreb og sabotage, ulykker og tekniske problemer.

Du finder Beredskabsstyrelsens tjekliste til hjemmeberedskab her.

Tekniske problemer kan betyde, at det kan være svært at komme på arbejde og udføre arbejdsopgaverne på kontoret.

Ifølge chef for Faglig Afdeling i Teknisk Landsforbund Anton Kraev Christensen har du dog i udgangspunktet pligt til at møde på arbejde i tilfælde af almindelige ulykker eller tekniske problemer, også selv hvis strømmen går. Hvis du f.eks. kører med et eldrevet tog, som ikke kan køre, er du forpligtet til at finde alternative transportformer, medmindre arbejdspladsen har meldt andet ud.

”Det er dit ansvar at møde til tiden. Hvis strømmen går, vil jeg anbefale hurtigt at kontakte din arbejdsgiver. De fleste arbejdsgivere vil have forståelse for, at du er forsinket, hvis elnettet f.eks. forhindrer togene i at køre.”

Måske er der nogle arbejdsopgaver, som ikke kræver strøm, og som du kan klare hjemmefra.

”Forhindres du på grund af udefrakommende forhold og hændelser i at møde på arbejde, spiller det en væsentlig rolle, at du hurtigst muligt informere arbejdsgiveren herom, så denne kan træffe nødvendige forholdsregler.”

Det afhænger dog naturligvis også af den konkrete hændelse og det aktuelle trusselsbillede. Du skal derfor holde øje med udmeldinger og anbefalinger fra de offentlige myndigheder.

”Hvis myndighederne siger, at du skal blive hjemme med din familie, skal du gøre det.”

I tilfælde af, at der f.eks. sker sabotage eller andre alvorlige hændelserne, skal arbejdspladserne indrette sig efter myndighedernes anvisninger, ligesom under corona.

48 timer uden strøm?

Jeanette Serritzlev er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og desinformation. Hun opfordrer på danskindustri.dk virksomheder til at gennemtænke forskellige scenarier og lave en sårbarhedsanalyse.

”Hvad sker der, hvis man i en periode ikke kan tage mod elektronisk betaling. Hvad sker der, hvis strømmen går. Er der nok på lageret? Beredskab er som en forsikring. Man håber ikke, at behovet opstår – men hvis det gør, er det godt nok bittert at have negligeret det,” siger Jeanette Serritzlev til Dansk Industri Business.

Råd til virksomheder (Jeanette Serritzlev, DI)

  1. Lav din sårbarhedsanalyse: Det gælder både i forhold til de fysiske rammer og produkter samt it og data.
  2. Gennemtænk scenariet: Hvordan vil din virksomhed håndtere 48 timer uden strøm, vand eller internet?
  3. Klæd dine medarbejdere på: Hav fokus på sikkerhed og på, hvad de skal gøre, hvad der opstår en krisesituation. Det styrker virksomhedens samlede robusthed.
  4. Kommunikation er også en del af en beredskabsplan: Hav en rammeplan for, hvordan du kommunikerer til medarbejdere, kunder og leverandører i tilfælde af en krise.

Kilde: Jeanette Serritzlev, Danskindustri.dk