PLF Tekniske funktionæroverenskomst indgået med TL og PLF/ Dansk Erhverv er stemt hjem af medlemmerne.
Resultatet er, at 96% stemte ja.
”Tusind tak for opbakningen vi fik god hjælp af jer undervejs, og vi har landet en flot overenskomst, selvom det var ikke den lettelse opgave,” siger Lene Ertner, regionsformand for TL Sjælland og næstformand i TL.
Hun fortsætter:
”Vi holdt fokus hele vejen igennem. Især familierettighederne, forhøjelse af lønnen og ikke mindst ny pensionssats blev til virkelighed. Aftalen betyder også, at dækningsområdet udvides med medarbejdergrupper inden for landinspektørbranchen – herunder bygningskonstruktører.”
Nu går processen i gang med at redigere overenskomsten. TL og Dansk Erhverv satser klart på, at redigeringen er tilendebragt, så der kan ske regulering af bl.a. løn i oktober 2025. I alle tilfælde vil du få regulering af løn tilbage til 1. juni 2025. Den elektroniske og trykte udgave af den nye overenskomst vil være på trapperne i november måned.
TL vil i den nærmeste tid også tilbyde lønforhandlingskursus for medlemmer på øverste trin, så I er klædt på, når I anmoder om en lønsamtale.