Lær at spotte fremtidens trends

 

Om Liselotte Lyngsø:
Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker hos Future Navigator. I sit tidligere liv var hun administrerende direktør for Fahrenheit 212 – The Ideas Company v. Saatchi & Saatchi. I 8 år var hun forskningsdirektør ved Instituttet for Fremtidsforskning og forud for det, var hun i Forward Studies Unit i Europa-Kommissionen, og inhouse fremtidsforsker hos IKEA. Hun har medvirket i talrige TV-programmer, artikler, og har skrevet flere bøger.
Læs mere om Liselotte Lyngsø

Foredraget:
Den internationalt anerkendte fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tager os med på en tankevækkende rejse, hvor hun deler sine erfaringer med at spotte tidens trends de sidste 20 år.

For aldrig har det været vigtigere at forstå fremtidens arbejdsmarked. Aldrig har der været så kort afstand fra at forestille sig noget og så at kunne gøre det.

Få inspiration til, hvordan du selv spotter de afgørende udviklinger og trends og overvej, hvilke kompetencer, der bliver vigtige at træne for netop dig.

Vi vil i stigende grad vil blive tvunget til konstant at jagte det, der giver værdi og mening - for alt hvad der minder om rutine vil vi få kloge robotter til at overtage. Fornyelse bliver et grundvilkår. Målet bliver at få skabt noget bedre for mindre. 

I fremtiden bliver forundringsmusklen, den du skal træne allermest. Glæd dig til at blive inspireret.

Spørgsmål du får svar på:

  • Hvorfor skal du selv kunne spotte fremtiden?
  • Hvornår kommer fremtiden?
  • Hvad kommer der til at ske i mødet mellem medarbejdere og maskiner?
  • Hvad vil det skabe af muligheder for dig?

I en interaktiv session undervejs i Liselottes oplæg vil I prioritere og diskutere fremtidens arbejdsmarked med den skræddersyede app. 

I den interaktive del diskuteres:

  • Hvad er de vigtigste hårde (vilkår) og bløde (valg) trends du skal forholde dig til?
  • Hvad bliver den helt store game-changer?