Mette Reissmann

Om Mette Reissmann:
Tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Uddannelses og forskningsordfører, bygningsordfører. Medstifter af Folketingets tværpolitiske SDG netværk. Tidl medlem af Københavns borgerrepræsentation og politisk ordfører.

Mette har knap 20 års erfaring med Corporate Social Responsibility, bæredygtighed og forbrugerettigheder. Hun er uddannet cand.merc.jur fra CBS, hvor hun også har undervist som ekstern lektor. I knap 13 år har hun været vært på tv-programmet “Luksusfælden”.

Foredraget:
Bæredygtighed er på alles læber. Danmark er et grønt foregangsland på mange områder, og det politiske arbejde er i gang med at sikre, at FN´s 17 bæredygtighedsmål foldes ud og får virkning i alle brancher.

Verdensmålene giver en fælles global ramme for at sikre bæredygtig udvikling frem mod 2030. Men hvordan skal vi udfylde målene i Danmark? Hvordan sikrer vi i fællesskab, at de rette rammer for at implementere bæredygtighed i by og bolig og infrastrukturudvikling er tilstede? Og hvad er prisen for at gøre det?