Her får du en række gode råd, som kan hjælpe dig med at finde et job:

  • Vær proaktiv

    Hold dig godt orienteret
    Jobsøgning er et fuldtidsarbejde. Du skal hele tiden holde dig orienteret om ledige stillinger. De fleste jobsøgende bruger jobdatabaserne på Internettet.

    Men du kan også finde stillingsopslag i dagspressen, fagbladenes annoncesider, TL's hjemmeside, virksomhedernes egne hjemmesider og hos jobcentrene. 

    Vær opsøgende
    Det er en god idé at bruge sit personlige og faglige netværk. Dit netværk er en stor ressource. Du kan også skrive uopfordrede ansøgninger. Det er langtfra alle jobs, der slås op på nettet eller i aviser og blade.

    Undersøg altid, hvem ansøgningen skal stiles til. Husk at følge op på en uopfordret ansøgning, gerne efter 14 dage. Selvom de ikke mangler en medarbejder her og nu, er der større chancer for, at de vil huske dig, næste gang de mangler en.

    Husk research og forberedelse
    Når du har fundet et job, du vil søge, kræver det grundig forberedelse, før du rent faktisk kan skrive ansøgningen. Det er en proces, hvor du både vender blikket indad og udad.

    Du skal være afklaret omkring dine egne kompetencer og kvalifikationer. Og du skal have sat dig ind i virksomhedens ønsker og krav til en medarbejder. Du kan også undersøge personaleforhold og personaleudskiftning i den virksomhed, hvor du søger job.

    Hold modet oppe - det skal nok lykkes
    Husk at jobsøgning er en læreproces. Det kan godt være, at du får afslag på ansøgningen eller ikke får jobbet efter samtalen. I så fald kan du altid kontakte virksomheden og spørge ind til, hvorfor du blev fravalgt.

    Du har under alle omstændigheder lært en masse undervejs og kan gøre det endnu bedre næste gang.

  • Brug dit netværk

    Du kan bruge dit netværk til at få:

    • Kontakt til relevante arbejdspladser.
    • Inspiration til nye kontakter, brancher og virksomheder.
    • Træning i at præsentere, hvad du kan, og hvor du vil bidrage.
    • Gode råd om jobsøgning.

    Få overblik over dine netværk

    Lav et mindmap:

    • Tag et stykke A3 papir - Lav en cirkel på midten, lige stor nok til at skrive ”netværk” i.
    • Tegn nu grene ud fra cirklen: en gren for familie, en for venner, en for folkeskole, en for ungdomsuddannelse, sport, hobbies, ferier, højskoler – kort sagt alle de sammenhænge, hvor du har mødt mennesker, du har eller har haft en relation til.  Sæt kviste på grenene – en kvist med navnet på hvert  menneske, du har mødt. Det kan tage dage at komme hele vejen rundt i mindmappet – og det vokser helt tiden.
    • Undersøg, hvor menneskene i dit netværk arbejder. Brug fx Google, Facebook og LinkedIn
    • Det kan give mening at overføre input fra mindmappet til Excel og her strukturere netværket i brancher, prioriteter over, hvilken betydning, de har for din jobsøgning etc.

    Opsøg de gode kontakter
    Nu har du en oversigt over alle, du kender, som du kan spørge til råds i din jobsøgning. Opsøg dem pr. mail, sociale medier, telefon eller personligt: Hvad sker der på deres arbejdsplads? Har de gode idéer, der kan hjælpe dig? Vær åben om, at du søger job. Spørg, lyt og fortæl.

    Forbered dig på at kunne fortælle, hvad du kan, på hvilke typer arbejdspladser, det vil være oplagt at ansætte dig og hvorfor? Det hjælper dit netværk til at tænke over, hvordan de kan hjælpe dig.

    Spørg om råd, ikke om job
    Vær forsigtigt med direkte spørgsmål som ”Kan du ikke hjælpe mig med et job?” Det kan virke anmassende. Men hvis du f.eks. siger ”Du ved jo så meget om byggebranchen, hvor tror du de kan bruge en nyuddannet konstruktør, der især er god til ombygninger?” anerkender du den andens viden og sætter en refleksion i gang, som måske kaster flere idéer af sig.

    Vær også klar til at give noget igen til dit netværk. Det kan være viden, inspiration, dine egne kontakter, et link til en artikel o.l.

    Er du på LinkedIn?
    Har du ikke en profil på LinkedIn.com, er det en god idé at lave en, hvis du er arbejdsøgende. På LinkedIn kan du invitere folk til at være en del af dit netværk, se hvem der er i deres netværk og hvor de arbejder. På den måde kan du bede dine relationer om at hjælpe dig med at skabe kontakt til folk, der er interessante for din jobsøgning.

    TL's netværk

    Som TL-medlem er du automatisk med i et Fagligt Netværk, der hører til dit fag eller branche. 

    Flere af TLs lokalafdelinger har netværk for ledige.

    Link til eksterne jobnetværk

    Senior Erhverv Danmark

  • Sådan søger du job uopfordret

    At søge job uopfordret betyder, at du søger job hos en arbejdsplads, som ikke har slået en stilling op. Men derfor kan arbejdspladsen alligevel godt have brug for dig.

    Måske er der en medarbejder, der sagde op i går, måske er de ved at overveje at ansætte en medarbejder mere i en travl afdeling – der kan være mange situationer, hvor din uopfordrede ansøgning falder på et tørt sted.

    Fordelen ved uopfordret jobsøgning: Du har ingen, eller kun få konkurrenter lige her og nu.

    8 råd, når du søger job uopfordret:

    1. For at spore dig ind på, hvilke arbejdspladser, der kan have brug for en medarbejder med din baggrund, kan du søge i diverse businessdatabaser. Gennem de fleste biblioteker kan du fx få adgang til Greens Online og Kompass, der rummer mange oplysninger om virksomheder.
    2. Research grundigt på interessante virksomheder på google, hjemmeside, i dagspressen. Hvad laver de, hvem er de, hvor er de lige nu? Du skal kende dem, for at kunne skrive en målrettet ansøgning.
    3. Gransk dit netværk. Kender du nogen, eller kender du nogen, der kender nogen, der arbejder på den interessante arbejdsplads og som kan give dig mere information? Benyt dig af det!
    4. Hvem skal du skrive ansøgningen til - It-direktøren, HR-chefen, den kreative chef? Ring eventuelt og spørg.
    5. Søg informationer om modtageren af din ansøgning fx på LinkedIn. Information hjælper til at gøre din ansøgning målrettet.
    6. Skriv en personlig, målrettet ansøgning hver gang. Hvad kan du bidrage med på netop den arbejdsplads, gerne i netop den afdeling? Byg din ansøgning op om det. Ikke noget med standardansøgninger. De giver ikke pote. Skriv gerne, at du følger op pr. telefon f.eks. en uge efter.
    7. Målret dit CV. Brug de ord, som netop den arbejdsplads bliver glad for at høre og lug ud i de kompetencer, som ikke er relevante her.
    8. Følg op pr. telefon. Spørgsmål du kan stille: Har du læst min ansøgning? Er du enig med mig i, at I har brug for mine kompetencer? Skal vi holde et møde i næste uge? Kan du se en mulighed for, at I kan bruge mig senere? Hvad kan jeg gøre for at komme i betragtning? Hvordan virkede mit CV og min ansøgning på dig? Har du et godt råd til mig?
  • 10 gode råd til din ansøgning

    Læs de 10 gode råd nedenfor og bliv klogere på, hvilke ansøgninger der virker og hvorfor.

    1. Find ud af så meget som muligt om det sted, hvor du søger arbejde. Brug Internettet til at finde oplysninger om, hvad der er skrevet om virksomheden. Eller ring til den kontaktperson, der ofte er nævnt i stillingsopslaget. På virksomhedens egen hjemmeside kan du også finde masser af oplysninger.
    2. Fokuser altid på virksomhedens behov. De ansætter dig ikke for at opfylde dit personlige ønske om et drømmejob. Det er tværtimod dig, der skal opfylde deres ønsker og behov til en medarbejder.
    3. Tænk grundigt over, hvorfor virksomheden skulle ansætte netop dig. Dit svar på dette spørgsmål er hovedbudskabet i din ansøgning.
    4. Brug virksomhedens egen kommunikation som inspiration. Med hvilke ord beskriver de sig selv på deres hjemmeside, i jobannoncen osv.?
    5. Brug aldrig standardansøgninger!
    6. Brug ansøgningen til at fortælle hvad du kan hjælpe virksomheden med. Tag udgangspunkt i dine kompetencer og brug dem til at fortælle, hvordan du kan hjælpe virksomheden. Dét er grunden til, at netop du er den rette til jobbet.
    7. Pas på med bare at referere oplysninger fra CV'et i ansøgningen. Faktuelle oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold hører hjemme i CV'et - ikke i ansøgningen.
    8. Hvis du skriver, at der er noget du er god til, så vis det ved at bruge eksempler fra dine tidligere ansættelser, hvor du med dine gode kompetencer har fået løst en svær opgave.
    9. Vær dig selv. Du skal stå ved dine kompetencer, men ikke foregive noget. Det bliver hurtigt gennemskuet, hvis du overdriver dine kompetencer.
    10. Følg op på din ansøgning. Har de modtaget den? Hvornår kan du forvente svar?
  • Skriv et godt CV

    Dit CV skal gøre det nemt for læseren at overskue, hvad du kan bringe ind i dit næste job.

    Hvad er et CV?

    • CV står for Curriculum Vitae. Det er latin og betyder livsløbebane.
    • Dit CV beskriver primært din faglige fortid.
    • CV’et er bygget op i listeform.
    • Der findes to typer CV: kronologisk CV og kompetence-CV.
    • Begge typer CV præsenterer facts om dig fx: erhvervserfaring, uddannelse, kurser, sprog, it, fritid.

    Hvad er et godt CV?
    Det gode CV præsenterer dig fra din bedste side til netop den arbejdsgiver, du sender CV’et til. Det gode CV er altså et målrettet CV. Det betyder, at du hver gang skal overveje, hvilke informationer, der står i dit CV. Er de alle relevante for modtageren?

    Du skal også overveje dit ordvalg hver gang. Hvad der er simpel viden for den ene arbejdsgiver, kan være volapyk for den anden. Overvej derfor, hvem du skriver til, så CV’et ikke bliver for indforstået, for overfladisk, for teknisk, for smart eller noget femte.

    6 gode råd om CV

    • Dit CV bør som tommelfingerregel ikke være længere end tre A4-sider.
    • Sørg for, at strukturen i CV er tydelig, så det er nemt for læseren at finde rundt.
    • Lav et resumé øverst i CV’et. Det giver læseren mulighed for på få linjer at danne sig et overblik over, hvordan du kan bidrage i virksomheden. Et resumé bør derfor altid handle om din faglighed og være en opsummering af CV’et.
    • Lav et sidehoved med dine kontaktoplysninger på CV’et, som går igen på alle sider. Så er det nemt at se, at siderne hører sammen, og du er nem at kontakte for arbejdsgiveren. Indsæt også sidetal på CV’et.
    • Tjek grundigt for fejl – det bedste er at få en anden til at læse CV’et igennem.
    • Lav altid dit CV til en pdf-fil, når du er færdig med at redigere det. På den måde sikrer du, at dit CV ser lige sådan ud hos modtageren som hos dig, hvis du sender CV’et elektronisk.

     

  • Sådan opbygger du et kronologisk CV

    Et kronologisk CV er det klassiske CV, som i rækkefølge fortæller, hvad du har lavet, hvor og hvornår. Det er bygget op i blokke med erhvervserfaring, uddannelser, kurser, dine færdigheder inden for sprog og it og måske lidt om din fritid til sidst.

    Et kronologiske CV betyder ALTID et omvendt kronologisk CV, hvor dine nyeste erfaringer står øverst i hver blok.

    Se eksempel på et kronologisk CV

    Fordele ved kronologisk CV
    • Præsenterer dig med vægt på din arbejdserfaring
    • Gør det nemt at fremhæve, hvis du har haft nogle imponerende jobs eller arbejdet for særligt anerkendte virksomheder
    • Alle arbejdsgivere kender formen

    Ulemper ved kronologisk CV
    • ”Huller”, hvor du måske har været syg eller ledig, bliver meget tydelige i CV’et, når kronologien styrer strukturen.
    • Det kan være svært at finde dine kompetencer i en lang række af jobs
    • Det kan være svært for arbejdsgiveren at forestille sig, hvad du kan, hvis du søger et lidt anderledes job end dem, du har haft indtil nu.

    Her er et kronologisk CV bedst
    • Du kan præsentere en snorlige karriere
    • Du søger et job i naturlig forlængelse af det, du allerede har lavet
    • Du skriver til en modtager i din egen branche


    Dit CV bør som tommelfingerregel ikke være længere end tre sider langt.

    Introducer dig selv med et resumé
    Med et resumé øverst i CV’et giver du læseren mulighed for at danne sig et hurtigt overblik over, hvad du fagligt står for. Et resumé bør derfor altid handle om din faglighed og være en opsummering af CV’et.

     

  • Sådan opbygger du et kompetence-CV

    Et kompetence-CV er bygget op om, hvad du kan - hvilke kompetencer, du tager med ind i virksomheden, som du søger job i.

    Kompetence-CV’et samler dine kompetencer i kategorier. Det giver overblik for læseren. Opdelingen i kategorier giver desuden dig mulighed for at flytte dine mest attraktive kompetencer til et specifikt job op på en central placering i CV’et. På den måde kan du målrette CV’et.

    Lige som i det kronologiske CV præsenterer kompetence-CV’et også dine jobs, uddannelse, kurser og interesser, men de står længere nede i et kompetence-CV for at give plads til kompetencerne.

    Se eksempel på kompetence-CV

    Fordele ved kompetence-CV
    • Giver plads til, at du kan skrive mere om det, du har prøvet end i et kronologisk CV
    • Du kan vise flere sider af dig selv
    • Tager fokus væk fra eventuelle ”huller” i rækken af jobs
    • Giver god mulighed for at målrette dit CV ved at flytte det vigtigste højt op.


    Ulemper ved kompetence-CV
    • Kan forvirre en arbejdsgiver, der er vant til kronologisk CV
    • CV’et bliver lidt længere. Det kræver derfor, at du sorterer i informationen hver gang du skal sende CV’et. Ud med det, der ikke er relevant for netop den modtager.
    • Dine jobs indtil nu er ikke så synlige som i et kronologisk CV

    Her er et kompetence-CV bedst
    • Du er nyuddannet
    • Dine jobs indtil nu og din uddannelse ikke er en døråbner i sig selv
    • Du søger bredere end inden for dit eget fag
    • Du har særlig specialistviden, som din modtager vil elske at høre mere om


    Dit CV bør som tommelfingerregel ikke være længere end tre sider langt.

    Introducer dig selv med et resumé
    Med et resumé øverst i CV’et giver du læseren mulighed for at danne sig et hurtigt overblik over, hvad du fagligt står for. Et resumé bør derfor altid handle om din faglighed og være en opsummering af CV’et.

     

  • Tips og tricks til jobsamtalen

    Du er blevet kaldt til jobsamtale - hvad gør du? Ved at kende samtalens regler kan du forberede dig godt og sætte al din energi ind på at give et godt indtryk af dig selv og det, du kan tilbyde.

    Før samtalen
    Læs altid din ansøgning og dit CV grundigt igennem. Det er også vigtigt at være orienteret omkring virksomheden. En god praktisk øvelse er at forberede en mundtlig tre minutters præsentation af dig selv. Overvej også hvilke faglige og personlige kvalifikationer, du gerne vil have, at virksomheden husker dig for. Hav også et par spørgsmål klar til virksomheden. Det understreger din interesse, og at du har forberedt dig.

    Under samtalen
    Vær positivt indstillet over for virksomheden og prøv at skabe en god stemning. Det kan du gøre ved at vise din interesse i virksomheden ved f.eks. at stille interesserede (ikke kritiske!) spørgsmål. Når du besvarer spørgsmål, så husk at virksomheden er interesseret i at vide, om du kan opfylde deres behov. Bliver du f.eks. spurgt om, hvorfor du gerne vil have jobbet, så er det udelukkende fordi virksomheden gerne vil vide, om du kan varetage dens interesser. Vær dig selv - hverken du eller virksomheden får noget ud af at ansætte dig, hvis du ikke er den rigtige.

    Efter samtalen
    Får du afslag, bør virksomheden være parat til at fortælle dig hvorfor. Hvis du ved mere om, hvorfor du ikke fik jobbet, kan du søge mere målrettet fremover. Uanset om du får jobbet eller ej, kan du lære meget af en jobsamtale. Og det betyder, at du bliver bedre hen ad vejen. Så næste gang er det måske dig, der får drømmejobbet.

    Typiske spørgsmål
    Fortæl om dig selv
    Hvorfor skifter du job?
    Hvorfor vil du arbejde for os?
    Hvad er dine gode/dårlige sider?
    Hvad lægger du vægt på i et job?

    Uskrevne regler
    Kom aldrig for sent.
    Opfør dig som en gæst.
    Tænk på dit kropssprog.
    Klæd dig pænt.
    Vær positiv over for virksomheden.

  • Din stil kan afgøre dine jobmuligheder

    Tekst: Jesper Krusell

    Det er din faglighed, der skaffer dig ind til samtalen, men din fremtoning kan sende dig ud af døren uden et job. En klassisk fejl er at iføre sig tøj, der er for gammelt, eller at være enten for pænt eller afslappet klædt på. Og så er der lige de der hår i næsen…

    Træk en gammel sweater på, og lad bare skægget stå. Sådan lyder rådet i en gammel dansktop-sang, men ifølge stylisten Tini Owild er det ikke en strategi, der rimer på en vellykket jobsamtale. Medmindre man altså søger job som fisker.

    ”Grundlæggende skal tøjvalget til en jobsamtale være autentisk. Dit tøj skal passe til lejligheden, men det skal også passe til dig,” siger stylisten, som blandt uddanner stylister på sit Stylewise Academy og rådgiver private om stil.

    Og med ”passe” mener Tini Owild ikke, at det er nok, at størrelsen er rigtig, hvilket mange mænd ellers tror.

    ”Det duer eksempelvis ikke at finde et 10 år gammel jakkesæt frem, bare fordi man stadig kan være i det. Moden udvikler sig, og snit og silhuetter ændrer sig med tiden. Et jakkesæt kan sagtens være outdated, selvom det ikke er slidt, og det samme gælder i øvrigt skjorter. Man bliver nødt til at opdatere sin garderobe,” siger Tini Owild.

    Dit tøj sender signaler
    Ifølge stylisten er første skridt at erkende, at udseendet og ikke kun fagligheden betyder noget i en jobsamtale.

    ”Din påklædning sender en masse signaler om dig både på det bevidste og det ubevidste plan, og det bliver man nødt til at anerkende. Det kan godt være, du har et fantastisk flot cv, men hvis din fremtoning signalerer, at du er sjusket, gør det indtryk på dem, du skal overbevise. Hvis der er andre dygtige kandidater, kan det vise sig at blive afgørende for, om du får jobbet,” siger Tini Owild, som understreger, at det ikke handler om tøjsnobberi.

    ”Det kan skam også være problematisk at møde op i et virkelig lækkert jakkesæt, hvis man er til samtale om en stilling, hvor kulturen er, at man er meget afslappet klædt. Så signalerer man, at man ikke har føling med det miljø, der hersker på arbejdspladsen,” siger Tini Owild.

    De små detaljer gør stor forskel
    En af de klassiske fejl er, at mange gør de rigtige ting – de gør dem bare ikke færdig.

    ”Jeg ser ofte, at mænd har købt noget ellers pænt tøj, som bare ikke sidder ordentligt. Typisk er ærmerne enten for korte eller for lange, og det samme gælder længden på bukserne. Tøjet er simpelthen ikke ”fittet” til deres krop, og det er en ærgerlig fejl at begå, når man for en meget lille udgift kan få lagt tøjet op eller ned. Der mangler lige de sidste procenter, men de betyder virkelig meget for, hvordan man ser ud,” siger Tini Owild.

    De sidste procenter kan også handle om, at det der med lige at få strøget sig tøj kan smutte – og sætte folk i meget akavede situationer.

    ”Jeg kender en mand, som skulle til en jobsamtale, og han valgte at nøjes med kun at stryge forsiden af skjorten – resten var jo dækket af jakken. Men til samtalen viste det sig at være helt utroligt varmt i lokalet, og alle tog jakken af. Bortset fra denne fyr, som godt vidste, at hans skjorte var fuldstændig krøllet. Så måtte han gennemføre samtalen med jakken på, og det var meget ubehageligt for ham. I sådan et tilfælde er det svært at fremstå som den helt rigtige kandidat,” siger Tini Owild.

    Kvinder kan også blive presset
    Man skal imidlertid ikke tro, at det kun er mænd, der kan blive presset på tøjfronten, når det kommer til jobsamtaler. Ifølge Tini Owild har kvinde typisk bare nogle andre udfordringer.

    ”Kvinders største problem er, at der er så mange valgmuligheder. Mens mænd i de fleste tilfælde blot skal beslutte sig for enten en casual stil eller en mere konservativ, har kvinderne langt flere muligheder for at vælge – og dermed også for at vælge forkert. Derfor ligger meget af kvindens arbejde i forberedelsen, hvor hun skal finde ud af, hvad der er for en situation, hun skal ind til,” siger Tini Owild.

    Negle og næsehår
    Men selv med det rigtige tøj i den rigtige størrelse til den rigtige situation er man ikke nødvendigvis i mål. Fingerspidserne, næseborene og ørerne kan nemlig også udgøre en barriere mellem dig og dit drømmejob.

    ”Det er desværre mange – og det er desværre stort set kun mænd – som sjusker med den personlige fremtoning, og det er altså ikke så heldigt. Det er selvfølgelig væsentligt, at man husker at stryge sin skjorte, men det hjælper måske ikke så meget, hvis man glemmer at rense sine negle, eller hvis hårene i næsen og i ørerne får lov at vokse vildt. Det er vigtigt at steppe op på groomingen, så du sender et signal om, at du tager dig selv og situationen alvorligt. Hvis du ikke selv kan få bugt med hårene i eksempelvis ørerne, må du bede om hjælp,” siger Tini Owild, som har et sidste godt råd til tøjvalget inden jobsamtalen:

    ”Brug din sunde fornuft.”

  • Ansættelse

    Jobsamtalen gik, som den skulle, og du bliver tilbudt et job. Men inden du skriver under på ansættelseskontrakten, er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

    Hvad skal jeg have i løn?
    Hvad skal der stå i ansættelseskontrakten?
    Har jeg krav på pension?
    Hvor meget ferie har jeg krav på?
    Får jeg løn for overarbejde?