Hvem er vi?

Siden 1919 har vi arbejdet for gode løn og arbejdsvilkår for vores cirka 30.000 medlemmer.

Medlemmerne har typisk en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. De arbejder som teknikere, teknologer, designere eller konstruktører i produktions- og procesvirksomheder, i teater- og eventbranchen og i byggeriet. En del er også ansat i stat, regioner og kommuner, hvor de for eksempel fører tilsyn med fødevarer, miljø og byggeri.

Vi kalder medlemmerne for ”kreative specialister”

For selv om medlemmerne kommer fra mange forskellige faggrupper, er der én ting tilfælles: Medlemmerne er innovative og har fokus på at skabe kreative, tekniske løsninger fra idé til produkt. Teknisk Landsforbund er uafhængig af partipolitik og yder ikke økonomisk støtte til politiske partier.

Lige nu arbejder vi for disse tre politiske målsætninger:

  1. Vi skal arbejde mere fleksibelt
  2. Vi vil fremme den grønne omstilling
  3. Uddannelser hele livet

Du kan læse mere om de tre målsætninger her: "Politiske målsætninger - Drømme for fremtiden - 2023 - 2026"

A-kasse
Under Teknisk Landsforbund hører også Teknikernes A-kasse.