Forsøg med 4-dages arbejdsuge
Alt om 4-dages arbejdsuge
Ofte stillede spørgsmål om 4-dages arbejdsuge
-
Teknisk Landsforbund arbejder for, at flere får mulighed for at arbejde fire dage om ugen.
Når vi taler om en 4-dages arbejdsuge, taler vi om færre arbejdstimer end de nuværende 37 – fordelt på fire dage – og til samme løn.
Det præcise timetal er ikke det afgørende. Det afgørende er, at arbejdstiden reelt reduceres.
Vi taler altså ikke om at presse 37 timer ned på fire længere arbejdsdage. Vi taler om kortere arbejdstid.
-
Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at komprimeret arbejdstid ikke giver de samme gavnlige effekter som en reel arbejdstidsreduktion.
Når man blot samler de samme timer på færre dage, oplever nogle medarbejdere øget pres, fordi de skal nå det samme på kortere tid.
Derfor anbefaler vi en model med færre timer – ikke længere arbejdsdage.
-
Det er 36 år siden, vi sidst satte arbejdstiden kollektivt ned i Danmark.
Siden 1990 er BNP pr. indbygger steget med cirka 58 procent målt i faste priser. Vi er altså blevet markant mere produktive.
Den stigende produktivitet er bare ikke blevet vekslet til lavere arbejdstid.
Historisk har arbejdstid og produktivitetsudvikling fulgtes ad. Det er stoppet.
Det mener vi er værd at diskutere.
-
Formålene er flere:
1. Mindre stress
Stress koster samfundet omkring 55 milliarder kroner om året.
Virksomheder betaler cirka 16 milliarder kroner i løn til stresssygemeldte medarbejdere.
Analyser viser, at en reduktion af stresssygemeldinger på 20 procent kan øge arbejdsudbuddet med over 10.000 fuldtidspersoner.
Kortere arbejdstid kan være en del af løsningen på et alvorligt og voksende problem.
2. Større arbejdsudbud
En kortere arbejdsuge kan:
-
reducere sygefravær
-
fastholde flere seniorer længere på arbejdsmarkedet
-
gøre det lettere for deltidsansatte at gå op i tid
-
gøre arbejdsmarkedet mere attraktivt
Arbejdsudbud handler ikke kun om antal timer. Det handler også om, hvor længe og hvor bæredygtigt vi kan være i arbejde.
3. Arbejde klogere
En kortere arbejdsuge er ikke en gavebod.
Det er en krævende omstilling, hvor arbejdsgange skal gennemgås grundigt.
Erfaringer fra virksomheder viser, at det kræver:
-
færre og kortere møder
-
mindre forstyrrelse
-
klarere prioritering
-
mindre meningsløst arbejde
Det handler om produktivitet pr. time – ikke om at arbejde færre timer uden at ændre noget.
-
-
Vi foreslår en national, frivillig forsøgsordning.
Det kunne være en treårig pulje, hvor virksomheder frivilligt kan afprøve en 4-dages arbejdsuge med færre timer og samme løn.
Forsøgene skal følges af uafhængig følgeforskning, så vi får solid viden om:
-
trivsel
-
produktivitet
-
sygefravær
Vi har set lignende forsøg i blandt andet Island og Storbritannien. Danmark bør også undersøge det systematisk.
-
-
Det korte svar er ja.
Men det er klart, at der er nogle brancher, som er lavthængende frugter, mens der er andre, hvor det vil kræve mere struktur og organisering.
Arbejdsmarkedet er forskelligt. Derfor skal modeller kunne tilpasses lokalt. Ingen påstår, at det er ligeså nemt for sygeplejerskerne i sundhedsvæsnet, som det er for kontoransatte.
Historisk er arbejdstiden dog blevet sat ned på tværs af brancher – også i perioder med store omstillinger. Så vi ved, at det kan lade sig gøre.
-
Det rigtige spørgsmål er måske: Har vi råd til at lade være?
Stress og sygefravær koster det danske samfund omkring 55 milliarder kroner om året. Virksomhederne alene betaler omkring 16 milliarder kroner i løn til stresssygemeldte medarbejdere.
Stress er ikke et individuelt problem. Det er et kollektivt problem. Når en kollega bliver syg af stress, er det os alle sammen, der betaler – i tabt produktion, i øgede udgifter og i ekstra pres på de medarbejdere, der bliver tilbage.
Analyser viser, at arbejdsrelateret stress reducerer arbejdsudbuddet svarende til omkring 55.000 fuldtidspersoner. Selv en reduktion på 20 procent vil kunne øge arbejdsudbuddet markant.
Derfor handler diskussionen ikke kun om færre timer. Den handler om produktivitet og bæredygtighed.
Mange forsøg – både i Danmark og internationalt – viser, at en reel reduktion af arbejdstiden kan sænke stress og sygefravær uden at skade produktiviteten. Tværtimod kan der være betydelig produktivitet at hente i en arbejdstid, der er tilpasset det moderne, komplekse arbejdsmarked.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om vi har råd til kortere arbejdstid. Spørgsmålet er, om vi har råd til at fortsætte med en arbejdstidsmodel, der bidrager til et af vores største samfundsøkonomiske problemer.