Bliv aktiv i Teknisk Landsforbunds ungdomsorganisation, hvor du kan være med til at sætte dagsorden og sikre unge en politisk stemme. Det er et fælleskab for dig, der gerne vil have indflydelse.
Har du interesse for politik og fagforeningens rolle i samfundet?
Så er TL Ungdom måske et fælleskab for dig. Her har vi fokus på uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik og de udfordringer, som er specielle for yngre medlemmer. For eksempel, når man er under uddannelse eller ny på arbejdsmarkedet.
TL's ungdomsorganisation er for alle medlemmer under 30 og alle medlemmer under uddannelse.
Du er studerende eller nyuddannet - i job eller ledig, og så har du interesse for fagforeningens rolle i samfundet, er politisk interesseret og har lyst til at arbejde for at sikre unge medlemmer en stemme i Teknisk Landsforbund.
TL Ungdom har plads i TL's hovedbestyrelse og afholder løbende aktiviteter for eksempel i forbindelse med 1. maj, Folkemødet mm.
Pride, Folkemøde, 1. maj. Se billeder fra TL Ungdoms arrangementer herunder:
Pride 2024
Hold øje med TL Ungdoms møder og aktiviteter
TL Ungdom holder styregruppemøder cirka seks gange om året, og arrangerer en række fælles aktiviteter - for eksempel i forbindelse med 1. maj, Folkemødet på Bornholm, Pride mm.