Vi holder lukket 1. og 2. maj, A-kassen holder i stedet åbent for telefonerne 30. april

Digital Optur kommer til Køge, på Torvet!

Tourbussen besøger Køge og har i den forbindelse en masse spændende på programmet.

Mandag d. 5. maj

Kl. 13.00 - 13.45: Digitalt selvforsvar
Lær at genkende og beskytte dig mod svindelopkald, falske e-mails og SMS’er.

Kl. 14.30 - 15.15: Grundlæggende AI
Få en enkel introduktion til kunstig intelligens, og hvordan man kan bruge det til simple opgaver.

Kl. 16.00 - 16.45: Beskyt dine oplysninger
Få værktøjerne til at beskytte dine personlige oplysninger online med sikre koder og andre redskaber.

Kl. 17.30 - 18.15: Følg med i den digitale udvikling
Få konkrete tips til at følge med i den digitale udvikling – med særligt fokus på kunstig intelligens (AI).

Læs mere og tilmeld dig de enkelte workshops her!

Hvad er Digital Optur?
Mange danskere bruger allerede internettet dagligt, men der er et stort potentiale for at hjælpe endnu flere med at tage det næste skridt – om det er at mestre cybersikkerhed, bruge digitale værktøjer mere effektivt eller forstå kunstig intelligens.

Hos Digital Optur arbejder vi for at gøre Danmark til et land, hvor alle – uanset baggrund og digitale udgangspunkter – føler sig trygge i at bruge digitale værktøjer. Vi skaber en bro til fremtidens arbejdsmarked ved at styrke digital nysgerrighed og understøtte læring, der gør en forskel i hverdagen.

Vores mål er at give mennesker og arbejdspladser de kompetencer, de skal bruge for at vokse med digitaliseringen. Med Digital Optur inviterer vi alle med på rejsen mod et inkluderende og stærkt digitalt Danmark.