OK26 - følg med i de offentlige overenskomstforhandlinger her

TL Nordjyllands bestyrelse inviterer jer hermed til et uformelt fyraftensmøde torsdag den 18. september 2025, hvor vi glæder os til at byde jer velkommen på Hadsundvej 184, 9000 Aalborg.

På mødet vil vi give jer en rundvisning og fortælle nærmere om bestyrelsens beslutninger og planer for arbejdet i Nordjylland frem mod næste generalforsamling.

Ifølge TL’s love er der ikke krav om afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling, og derfor har bestyrelsen valgt at videreføre den nuværende konstituering frem til generalforsamlingen i februar.
I denne periode har vi i bestyrelsen valgt at løfte i flok – opgaverne er blevet fordelt, og vi arbejder tæt sammen for at sikre kontinuitet og fællesskab i regionens arbejde.

Bettina fungerer som konstitueret regionsformand og Lene som konstitueret næstformand. Sammen vil de stå i spidsen for arbejdet og være regionens ansigt udadtil.

Vi håber, at mange af jer har lyst og mulighed for at deltage – det bliver en god mulighed for at stille spørgsmål, komme med input og få indblik i det arbejde, der ligger foran os.

Dato, tid & sted
Torsdag d. 18. september, kl. 19.00 - 21.00
Teknisk Landsforbund, Hadsundvej 184, 9000 Aalborg

Forplejning
Der vil blive serveret en let tapas - kosthensyn noteres i tilmeldingen

Spørgsmål
Har du spørgsmål så send en mail til tlarrangementer@tl.dk