Generalforsamling TL Sjælland 2026

Sjælland, Online Gratis
Nu åbner vi dørene til årets vigtigste begivenhed i TL Sjælland. Generalforsamlingen er stedet, hvor vi sammen tager temperaturen på året, der er gået i TL Sjælland og sætter retningen for det næste år. Her er din chance for at påvirke beslutningerne dér, hvor de begynder; i regionen.

Dato, tid & sted
Onsdag d. 11. marts 2026 kl. 16.30 - 22.00
Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted

16.30 – Check ind
17.00 – Fællesspisning
18.00 – Generalforsamling i TL Sjælland

Dagsordenen for generalforsamlingen kan læses længere nede.

Da generalforsamlingen er en demokratisk forsamling, kan man altid deltage i generalforsamlingen uden forudgående tilmelding. Af hensyn til pladser i lokalet mm. er det hensigtsmæssigt, at du tilmelder dig forud for generalforsamlingen. 

Hvis du ønsker at spise med, skal du tilmelde dig senest én uge før dvs. d. 3. marts kl. 23.55.

Er det første gang, du deltager?
Alle skal kunne være med. Derfor tilbyder vi en kort introduktion til, hvordan generalforsamlingen fungerer, hvordan du stiller forslag – og hvordan du kan træde ind i TL’s demokratiske maskinrum. 

Introduktionen finder sted: 4. marts 2026 kl. 19.00-20.00
Læs mere her

Vil du bringe nye idéer i spil?
Regionens generalforsamling er dér, hvor forslag for alvor får liv. Hvis du har idéer, der kan skubbe udviklingen i TL’s arbejde, kan du sende dem til regionsforpersonen senest 5 dage før generalforsamlingen, jf. §17, stk. 7 i TL’s love. Ændringsforslag kan fremsættes helt frem til behandlingen.
Send forslag til: Lene Ertner på ler@tl.dk 

Har du mod på mere ansvar?
På generalforsamlingen vælges forperson, medlemmer af regionsbestyrelsen, suppleanter og ikke mindst delegerede til TL’s kongres. 

Ønsker du at stille op som forperson, skal dit kandidatur sendes til regionsbestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen, jf. §18, stk. 1 i TL’s love.
Send kandidatur til: Lene Ertner, regionsformand i TL Sjælland, på ler@tl.dk 

Til øvrige poster kan du stille op direkte på mødet, hvis du deltager fysisk, jf. TL’s retningslinjer for hybridgeneralforsamlinger. Hvis du ikke har mulighed for at deltage fysisk, men ønsker at stille op til andre poster, skal du sende dit kandidatur forud for generalforsamlingen.
Send kandidatur til: Lene Ertner, regionsformand i TL Sjælland, på ler@tl.dk 

Hvis du er interesseret i at stille op, er det en god idé at kontakte regionsformand i TL Sjælland, Lene Ertner, og høre mere om, hvad det indebærer. 

Lene Ertner
Regionsformand i TL Sjælland
Tlf.  2465 5806 
Mail:  ler@tl.dk

Deltag fysisk eller online
Vi ved, at hverdagen kan spænde ben. Derfor kan du deltage både fysisk og online.

Hvis du deltager online:
- Kan du følge generalforsamlingen via lyd og billede
- Har du stemmeret, jf. TL’s hybridretningslinjer
- du stemmer via elektronisk afstemningssystem
- du har ikke taleret, og TL kan ikke garantere, at elektroniske stemmer tælles med, hvis de afgives uden for det angivne tidsrum
- du skal selv sikre nødvendigt udstyr

Vi glæder os til at se dig – fysisk eller online
Dagsorden for generalforsamlingen
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Fastsættelse af forretningsorden
3. Bestyrelsens beretning om TL-regionens arbejde
4. Forslag, der ønskes indbragt for TL’s hovedbestyrelse eller kongres
5. Forslag vedrørende TL-regionen
6. Valg af:
a. Forperson (Lene Ertner på valg)
b. Næstforperson (ikke på valg i 2026)
c. Bestyrelsesmedlemmer (5 på valg)
- Rikke Holmqvist ønsker ikke genvalg
- Niels Knud Andersen ønsker genvalg
- Marianne Folgmann ønsker genvalg
- Minna Vestermark ønsker genvalg
- Pernille Adriane Olsen ønsker genvalg
d. Suppleanter (2 på valg)
- Susanne Andersen ønsker genvalg
- Bente Holse ønsker genvalg
e. Delegerede til TL’s kongres jf. §8 (antal på valg kommer medio januar)
f. Suppleanter for delegerede til TL’s kongres (antal på valg kommer medio januar)
g. Suppleanter for TL-regionens medlemmer af hovedbestyrelsen (vælges blandt bestyrelsens medlemmer) (antal på valg kommer medio januar)
7. Eventuelt