Lær at forhandle om din løn
Dato og tidspunkt
Mandag 28. april, kl. 16.30 - 17.45
Tilmeldingsfrist: Mandag 28. april, kl. 16.30
Står du over for en årlig lønforhandling og ved ikke helt, hvordan du skal gribe det an? Så kan du få nyttige værktøjer på dette kursus. Du vil blive præsenteret for, hvordan du kan forberede dig inden din lønforhandling, og hvordan du griber selve forhandlingssituationen an.
På kurset vil du også lære, hvordan du kan bruge TL's lønberegner og lønstatistik aktivt i jagten på en bedre løn.
Formål
Formålet med kurset er at ruste dig til at forhandle din egen – eller dine kollegaers – løn.
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle medlemmer, der står over for en lønforhandling. Det er lige meget, om du er tillidsrepræsentant og skal forhandle på flere kollegaers vegne, eller om du er medlem, der skal forhandle din egen løn. Kurset vil også være relevant for medlemmer både med og uden overenskomst, da vi differentierer og nuancerer indholdet, så alle kan deltage.
Deltagerforudsætning
Deltagelse kræver medlemskab af TL-forbundet.
Indhold
På kurset vil du først og fremmest blive klædt på til en lønforhandling. Kurset dækker følgende emner:
- Hvor ofte forhandler man løn, og hvornår kan jeg kræve en lønforhandling?
- Hvordan forbereder jeg mig bedst muligt til lønforhandlingen?
- Hvordan agerer jeg under lønforhandlingen?
- Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke får overbevist min arbejdsgiver om, at jeg skal stige i løn?
Deltager du i kurset, får du svar på disse spørgsmål og samtidig et stærkt statistisk argument med i bagagen – TL's lønstatistik og lønberegner.
Der vil også være tid til at stille konkrete spørgsmål til sidst på kurset.
Kurset er online og undervises af TL's egne eksperter i lønforhandling.
Du vil senest dagen før kurset modtage et link til Teams.
GDPR
Ved tilmelding accepterer du, at TL må videregive dit fulde navn og e-mail til underviserne
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til kursets indhold, kan du kontakte underviserne på loenstatistik@tl.dk
Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du kontakte TL via tlarrangementer@tl.dk