Deltagerforudsætninger
Deltagelse kræver medlemskab af TL forbund
Du skal have installeret Photoshop på din egen PC før kursus start
Indhold
Kurset giver dig værktøjerne til at automatisere gentagne opgaver med actions og batch-funktioner – en stor hjælp i enhver produktionsproces. Undervejs får du en lang række tips og tricks, der styrker din daglige brug af Photoshop og gør dig mere effektiv. Du bliver også introduceret til, hvordan kunstig intelligens (AI) kan bruges som en kreativ assistent i dit arbejde med billeder.
Avanceret farvekorrigering med justeringslag og masker
Lær at korrigere billeder professionelt uden at ødelægge originalen. Du får styr på, hvordan du arbejder ikke-destruktivt og effektivt.
Se hvordan du bruger Smart Objects til at placere og redigere vektor- og bitmap-elementer – fx fra Illustrator – uden kvalitetstab.
Masker og fleksibel billedredigering
Brug masker til at fritlægge og kombinere billeder uden at ændre på de oprindelige pixels – og få friheden til at redigere videre senere.
Perspektiv og forsvindingspunkter
Lær hvordan du arbejder i perspektiv med Vanishing Point, f.eks. ved realistisk placering af grafik på bygninger og flader.
Puppet Warp og forvrængning af objekter
Du får styr på, hvordan du kan manipulere former og placeringer af objekter med stor præcision og fleksibilitet.
Automatisering med actions og batch-kørsler
Redigér mange billeder hurtigt og ensartet. Du lærer at oprette og anvende actions samt bruge batch-funktioner i en produktionssammenhæng.
AI-værktøjer i Photoshop
Få indsigt i de nyeste AI-baserede funktioner som Generative Fill, Remove Tool og Object Selection. Du lærer, hvordan AI kan styrke din kreativitet, spare tid og give dig helt nye muligheder i din billedbehandling.
Tips og tricks fra en professionel hverdag
Undervejs deler vi metoder og genveje, der gør dit arbejde hurtigere og mere effektivt – lige fra små workflow-hacks til smarte funktioner.
Torsdag d. 5. februar, kl. 17.00 - 21.00
Online - Zoom
Info om underviser
Gert Laursen, som er selvstændig med firmaet Advice360, hvor han holder kurser for virksomheder i brugen af Adobe programmerne. Derudover skriver han lærebøger om grafisk produktion, der bliver brugt på flere grafiske uddannelser.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til selve kurset, skriv til info@advice360.dk
Har du spørgsmål til din tilmelding, kontakt: tlarrangementer@tl.dk
Bemærk:
Teknisk Landsforbund dækker ikke udgifter i forbindelse med et evt. køb af Adobe programmer
GDPR
Ved tilmelding giver du accept af, at TL må dele dit navn og e-mailadresse med underviseren.