Har du brug for hjælp til at designe og opbygge et portfolio, der fanger modtageren? Så kom med Teknisk Landsforbund til 'Portfolio design' hvor du kan lære at arbejde med eget portfolio.
Formål
Du vil blive klædt på til at tilgå virksomheder på en professionel måde. Herudover handler dagen specifikt om, hvordan man designer og bygger et portfolio. I den forbindelse beskæftiger vi os med de forskellige anvendelsesmuligheder for et portfolio.
Mågruppe
Alle medlemmer af TL.
Deltagerforudsætninger
Deltagelse kræver medlemskab af TL forbund
Du skal medbringe digitalt materiale, som du gerne vil have med i dit eget portfolio.
Indhold
Om formiddagen vil der være oplæg fra underviserne, og om eftermiddagen vil der være arbejde med eget portfolio:
- Kommunikation med fokus på modtageren
- Anvendelse af typografi, billeder og farver
- Brug af designprincipper for at styrke komposition
- Tilgange til virksomhederne
- Design af et ansøgningsforløb
- Præsentation til portfolio-begrebet
- Hvad er forskellen på en portfolio og et cv?
- Introduktion til WordPress
- Oprettelse af din portfolio ved hjælp af WordPress
- Deltagerforudsætninger
Dato og tidspunkt
Torsdag den 27. februar 2025, fra kl. 09.00 – 15.00.
Metode
Kurset er online og du vil senest dagen før modtage et link til undervisningen.
Info om undervisere
Merete Geldermann Lützen er lektor på Multimedieuddannelsen med særlig fokus på interaktionsudvikling. Hun har stort kendskab til opbygning af portfolier, blandt andet i WordPress. Merete arbejder også med udvikling af online læringsaktiviteter og visuel kommunikation.
Customer Experience Expert, Ian Wisler-Poulsen, hjælper private og offentlige virksomheder med at skabe bedre oplevelser og forløb for deres ”kunder” - både eksternt og internt. Ian er anerkendt for sine foredrag. Han har været keynote-speaker på adskillige konferencer og holdt oplæg flere steder i Europa og i USA. Endelig er Ian forfatter til flere fagbøger bl.a. ”Grundbog i Servicedesign", som er udgivet i 3. udgave og som bliver brugt på flere videregående uddannelser bl.a. CBS. Ians 6. bog ”Tag ansvar for kundeoplevelsen” udkom i 2021 og er allerede en Bestseller i 3. oplag.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til din tilmelding, så skriv til tlarrangementer@tl.dk
GDPR
Ved tilmelding giver du accept af, at TL må dele dit navn, din e-mailadresse og dit telefonnr. med de kursus ansvarlige.
Portfolio design og kontakt til virksomheder
Dato og tidspunkt
Onsdag 26. februar, kl. 09.00 - 15.00
Tilmeldingsfrist: Tirsdag 25. februar, kl. 09.00