OK26 - følg med i de offentlige overenskomstforhandlinger her

QGIS - Videregående

Programmer og redskaber Sjælland Gratis
På dette kursus opnår du erfaring med QGIS og hvordan QGIS kan bruges til analyser.

Målgruppe
Kurset henvender sig primært til katastrofe- og risikomanagers, men er ikke en forudsætning.

Deltagerforudsætning
Deltagelse kræver medlemskab af TL forbund
Medbragt PC med QGIS installeret
For at få mest muligt ud af dette kursus anbefales det, at man har deltaget i QGIS - Grundlæggende

Indhold

Tilføjelse af data som ikke har en ‘direkte’ læsbar geografisk placering. Denne del handler om, hvordan man kan indlæse data i QGIS, hvor man skal gøre lidt for at data vises som et punkt/polygon/linje i kortet, herunder:
- Tilføjelse af tekstfil med geografi i form af koordinater - fx en excelfil/CSV-fil med punkter registreret med x- og y-koordinater
- Visning af en liste med danske adresser som punkter i kortet, herunder automatisk rettelse af adresser, hvis adressen ikke matcher en officiel danske adresse

Mere om visualisering af data. I denne del får kursisterne mere viden om, hvordan QGIS bruges til at opsætte, hvordan data vises. Der bygges oven på den viden som kursisterne har fået ved introduktionskurset. Herunder:
- Opsætning af udtryk til labels, hvor deltagerne bliver introduceret til udtryksbyggeren
- Tips til at gemme og genbruge stilarter, så man ikke behøver at opsætte den samme visualisering igen og igen
- Demonstration af nogle af de mange andre visualiseringsteknikker, der findes i QGIS, herunder temporal controller, der kan vise udvikling af et datasæt over tid. Dette vil kunne bruges til at forklare et hændelsesforløb eller illustrere udviklingen over tid af en epidemi

Mere om oprettelse af layouts. I denne del bygges, der oven på viden om introduktionskurset om, hvordan man opretter layouts - dvs. kortopsætninger. Desuden gentages nogle af de dele som kursisterne afprøvede ved introduktionskurset, herunder:
- Mere om håndtering af layouts i et QGIS-projekt
- Mere om oprettelse af layouts og tips til dette
- Mere opsætning af signaturforklaring
- Eksempler på tilføjelse og opsætning af flere elementer i et layout
- Oprettelse og brug af atlasfunktionen, der gør det muligt at oprette flere layouts ud fra en layoutopsætning
- Oprettelse af layoutskabeloner

Eksempler på analysemuligheder. Denne del giver kursisterne en idé om alle de mange muligheder, der findes i QGIS til at lave analyser med geodata. Herunder:
- Udvælgelse af data ud fra deres geograf, samt geografisk sammenhæng med objekter fra andre data, samt udvælgelse af data ud fra attributter
- Værktøjer til at behandle og klargøre data til analyser
- Værktøjer til at lave data- og statistikopgørelser
- Et indblik i nogle af de mange forskellige værktøjer, som QGIS indeholder
- Kort introduktion til QGIS’ modelfunktion, der bruges til at sammensætte flere værktøjer i en model

Dato, tid & sted
Torsdag d. 25. september kl. 09.00 - 15.30
Teknisk Landsforbund, Nørre Voldgade 12, 1358 København.
Lokale 5. Stuen.

Forplejning
Der vil blive serveret buffet til frokost og der er adgang til kaffe, te og kolde drikke hele dagen.
Kosthensyn noteres i tilmeldingen.
 
Spørgsmål
Har du spørgsmål til din tilmelding, så kontakt tlarrangementer@tl.dk

GDPR
Ved tilmelding accepterer du at TL må videregive dit navn og e-mail til underviseren