Sådan får du dit første (eller næste) legat
Dato og tidspunkt
Mandag 10. februar, kl. 19.30 - 21.30
Tilmeldingsfrist: Mandag 10. februar, kl. 19.30
Målgruppe
Medlemmer af TL under Form & Design
Indhold
Ordet “fondssøgning” får mange kunstnere og kreative til at trække på skuldrene i opgivenhed. Det kan også være et håndværk med en stejl læringskurve, hvis du ikke har de rette værktøjer og viden om fondenes forventninger
Omvendt kan den rette viden og metode gøre processen både overskuelig og indbringende
Som musiker og digital iværksætter har Ann-Sofie Rokbøl selv modtaget over 300.000 kr. i legater til udgivelser, turnéer, markedsføring m.m
De seneste år har hun brugt denne erfaring til at hjælpe mere end tusind kunstnerkolleger med at modtage over 3.000.000 kr. i støtte til billedkunst, design, events, udgivelser, udstillinger og meget andet. Dette gør hun i sin virksomhed Full-time Creative
Hvis du selv synes, at fondssøgning er en overvældende proces, vil denne praktiske workshop lære dig trin-for-trin, hvordan du skriver en enestående ansøgning og skaber et realistisk budget
Udover dette vil du lære:
- Hvad fondsudvalgene leder efter i et "godt projekt", så du ved præcis, hvad du skal fremhæve i dine ansøgninger
- Hvor du kan finde de rette fonde og puljer til dit projekt (der er flere, end du tror)
- Hvordan du får din ansøgning til at skille sig ud fra det store antal ansøgere
Formatet er en praktisk online workshop på 2 timer. Med en blanding af teori og øvelser går du fra workshoppen med et simpelt udkast til din projektbeskrivelse samt en overskuelig to-do-liste til at færdiggøre ansøgningen
Som deltager får du også Ann-Sofies mest effektive værktøjer i form af et arbejdshæfte samt tilsendte slides efter workshoppen
Dato, tid & sted
Mandag d. 10. februar kl. 19.30 - 21.30
Online
Spørgsmål
Har du spørgsmål til selve kurset, skriv til eif@fulltimecreative.dk
Har du spørgsmål til din tilmelding, kontakt: tlarrangementer@tl.dk
GDPR
Ved tilmelding giver du accept af, at TL må dele dit navn og e-mailadresse med underviseren