Sådan får du penge til innovationsprojekter og gode idéer

Byggeri, Energi og Miljø Programmer og redskaber Online
Bliv klædt på til at finde og tiltrække finansiering til dine innovationsprojekter og gode idéer.

Du får konkrete værktøjer til at identificere relevante fonde og støtteordninger, input til at skrive en overbevisende projektansøgning og inspiration til at opbygge værdifulde samarbejder, der kan løfte dit projekt til næste niveau.
Webinaret giver dig også praktiske tips til pitch-teknikker og præsentation af dit projekt, så du øger dine chancer for at få støtte.

Målgruppe
Webinaret er for dig, der har interesse i innovation – uanset om du allerede arbejder med innovationsprojekter, har en spirende idé, eller blot er nysgerrig på, hvordan man får økonomisk støtte til at realisere nye løsninger.
 
Indhold
Introduktion: Velkomst og overblik over webinarets temaer. Hvad er innovation og en god idé? Afklaring af begreber og eksempler på succesfulde innovationsprojekter. 
Kortlægning af dansk og international funding: Gennemgang af relevante danske og internationale fonde og støtteordninger, samt tips til at finde den rette finansiering til dit projekt. 
TRL og SRL: Kort introduktion til Technology Readiness Level (TRL) og Societal Readiness Level (SRL), og hvordan de bruges i ansøgningsprocesser. 
Gode samarbejdspartnere: Hvordan du identificerer og opbygger samarbejder med erhvervsliv, universiteter og internationale partnere. 
Mini-workshop – Kom i gang med din gode idé! Praktisk øvelse, hvor du arbejder med din egen idé og får feedback på, hvordan du bedst pitcher eller præsenterer dit projekt.
 
Dato & tidspunkt
Tirsdag d. 9. september kl. 09.00 - 11.00
Online
Du vil senest dagen inden modtage et link til teams

Undervisere
Mikkel Labori Olsen, Faglig leder, Teknologisk Institut

Deltagerforudsætninger
Deltagelse kræver medlemskab af TL forbund
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage ud over nysgerrighed og motivation for at arbejde med innovative idéer og projekter. Du behøver ikke have erfaring med fundraising eller ansøgningsprocesser på forhånd.
 
Spørgsmål
Har du spørgsmål til din tilmelding, skriv til tlarrangementer@tl.dk

GDPR
Ved tilmelding giver du accept til, at TL må dele dit navn og din e-mailadresse med de ansvarlige hos Teknologisk Institut