Sådan går du til generalforsamling i TL Hovedstaden
Dato og tidspunkt
Onsdag 26. februar, kl. 19.00 - 20.00
Tilmeldingsfrist: Mandag 24. februar, kl. 18.59
Du er inviteret til generalforsamling, men har måske undret dig over, hvad det indebærer, og hvilke muligheder der er for at være aktiv i TL Hovedstaden og Bornholm?
Kort sagt er det din mulighed for at få indflydelse i TL og være med til at sætte retningen for de dagsordener, bestyrelsen i din region skal arbejde med i det kommende år.
Hvis du vil have en længere forklaring, kan du lære mere om generalforsamlingen og mulighederne for at være aktiv ved et formøde online.
D. 26. februar
Kl. 19:00 på Teams
Din regionsformand, Jimmi Eiberg, fortæller om generalforsamlingen og de tillidshverv, man kan blive valgt til, så du er klædt godt på til at deltage i generalforsamlingen.
På mødet fortæller Jimmi Eiberg også om, hvordan bestyrelsen arbejder, hvor mange møder der afholdes, og hvilke forventninger der er til arbejdet. Rollen og ansvaret som delegeret til TL’s kongres vil også blive beskrevet.
Du vil også have mulighed for at stille eventuelle spørgsmål, du går rundt med.
Teknisk Landsforbund er en demokratisk forening. Det betyder, at der hvert år afholdes generalforsamlinger i TL’s regioner, som er din regions vigtigste begivenhed.
Her gøres der status på året, der er gået, der sættes en retning for det nye år, og alle medlemmer har mulighed for at stille forslag, som bestyrelsen skal arbejde med. Det er også her, at regionens bestyrelse, forperson og næstforperson vælges.