Undgå forandringsforstoppelse
Date and time
Torsdag 01. oktober, kl. 3:30 PM - 4:30 PM
Registration deadline: Mandag 28. september, kl. 11:59 AM
Som mennesker, medarbejdere og kolleger reagerer vi meget forskelligt, nogen hilser forandringer velkommen mens andre gerne vil bevare det velkendte og trygge. Følelserne kan tage over for fornuften og kolleger vi troede vi kendte, kan vise nye sider når der kommer forandringer som vi ikke har indflydelse på eller oplever muligheder for at påvirke.
Forandringer fornyer og forstyrrer
Som tillidsvalgt er det særligt svært at navigere i forandringstider, da dine kolleger kan blive påvirket og reagere meget forskelligt. Ledelsen kan synes fraværende eller optaget af opgaveløsninger og at få forandringerne til at falde på plads. Og midt i det står du som tillidsvalgt og har en særlig rolle og en ekstra opgave, som repræsentant for dine kolleger og som sparringspartner for ledelsen.
Dette webinar er særligt udviklet til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter der arbejder med og interesserer sig for psykisk arbejdsmiljø og trivsel under forandringer.
3 gode grunde til dette webinar:
• Forandringer er et vilkår på danske arbejdspladser. Og forandringer påvirker det psykiske arbejdsmiljø.
• Tillidsvalgte har en særlig opgave og rolle i forandringerne og står i svære situationer, fordi det er svært at få et entydigt mandat og det er svært at balancere mellem ledelsens ønsker og kollegernes behov.
• De tillidsvalgtes evne til at håndtere forandringerne har stor betydning for både kollegernes trivsel og deres egen trivsel under forandringerne. Ved at styrke tillidsvalgtes personlige kompetencer, kan de medvirke til at skabe mere robuste forandringer på arbejdspladserne
Indhold
På webinaret får deltagerne viden om:
• Hvordan påvirker forandringer os psykologisk? Og hvilken påvirkning har forandringer på kollegaskabet, konflikter og relationerne til kolleger og til ledelsen.
• Konkrete redskaber til at styrke dialogen med kolleger og ledelse før, under og efter organisatoriske forandringer.
• Hvilke regler og lovgivning gælder, når der sker forandringer og hvordan tillidsvalgte kan bruge dem til at styrke det systematiske arbejde med trivsel i MED, SU, AMO og TRIO
Dato, tid & sted
Torsdag d. 1. oktober kl. 15.30 - 16.30
Online - du vil senest dagen før modtage et link
Underviser
Eva Jakobsen, arbejdslivskonsulent.
Med 15 års erfaring som stress- og konfliktrådgiver i både private og offentlige organisationer tilbyder Eva en praksisnær tilgang til konflikthåndtering. Hun er certificeret mediator og har en organisationspsykologisk uddannelse.
GDPR
Ved tilmelding accepterer du at dit fulde navn og email videregives til underviseren
Spørgsmål
Har du spørgsmål, så send en mail til tlarrangementer@tl.dk