Hvordan navigerer lønmodtagere i en tid, hvor AI sætter dagsordenen for mange faggrupper?
Det spørgsmål har 10 fagpersoner været med til at besvare i den 17 sider lange rapport fra lønmodtagernes AI-panel.
Rapporten beskriver styrker og svagheder ved AI. En styrke er, at AI frigiver tid, som kan bruges på faglig kvalitet og fordybelse.
En svaghed er, hvis AI medfører mistrivsel og isolation, og at arbejdet bliver mere mekanisk, og man risikerer, at nogle bliver hægtet af.
Det er desuden en central pointe, at man skal bruge den tid, der bliver tilovers, til at gøre arbejdspladsen bedre, forklarer Tamo Anna El Moutamid, der er designer og sidder i panelet som repræsentant for TL.
For hende har det været spændende at være en del af panelet.
”Jeg blev kastet ud i det og anede ikke, hvad det var. Men vi er mennesker fra alle steder af det danske arbejdsmarked: Folk fra Skat, skuespillere, lærere og sygeplejersker. Det er spændende at høre, hvordan de bruger det i deres arbejdsliv. Vi har virkelig meget til fælles, for alle bruger det, og alle arbejdspladser er påvirket af AI.”
Tamo Anna El Moutamid har tidligere arbejdet med tøj, emballage og design i et lille firma og er nu ved at starte sit eget firma som rejsedesigner, hvor hun laver grupperejser til Marokko.
”Jeg bruger AI mere end nogensinde. Som nystartet rejsedesigner bruger jeg det som en personlig assistent, får ideer til opsætning af hjemmeside, får det sat i system, jeg får hjælp til faktuelle ting som budget, skatte- og momsregler. Den fortæller mig, hvad jeg skal have styr på. Det ville jeg kunne bruge lang tid på før, og jeg ville være bange for at glemme ting.”
Det er især alt det, som ikke er spændende, som Tamo Anna El Moutamid bruger AI til.
”Mit arbejde bliver bedre, fordi jeg kan koncentrere mig om det vigtige.”
Bekymring og begejstring
Panelet er samlet set også begejstrede for de nye teknologiske muligheder. Men mange er også bekymrede for, hvordan det skal bruges.
”Bliver det brugt til at spare folk væk, skal folk løbe stærkere, eller bliver det brugt til øget kontrol, og bliver folk hægtet af? Al den slags fylder sammen med bekymringen for, om man bliver mindre værdifuld, hvis man ikke er omstillingsparat.”
Derfor er det også vigtigt med anbefalinger, påpeger Tamo Anna El Moutamid.
Ledelsen på arbejdspladsen skal have større viden, men mange ved ikke mere end medarbejderne. Og derfor er det svært, at det er dem, der skal udstikke retningslinjer.
En af de vigtigste anbefalinger er derfor, at man aktivt tager stilling.
”Jeg håber, at rapporten bliver brugt til, at man ikke lader sig overrumple, men laver retningslinjer på arbejdspladsen og samler alle op, så ingen efterlades tilbage.”
Det er også vigtigt som arbejdsplads at tage stilling til, hvad AI gør ved ens produkt og brand, mener hun.
”Jeg begynder at spotte AI mere og mere og oplever en modreaktion hos mig selv, hvor jeg higer efter det uperfekte. F.eks. design eller varebeskrivelser på en hjemmeside. De er så polerede og perfekte. Det bliver for meget og for robotagtigt. For mig bliver det mindre værd, end hvis et menneske havde skrevet det. Derfor er jeg opmærksom på at bruge det til min idé-generering, ikke til at skrive mine tekster. Jeg er nødt til at tænke over, hvad jeg kan som designer for at skille mig ud.”
Anbefalingerne handler altså om at stoppe med at bruge AI ukritisk.
”Der skal laves klare retningslinjer og regler for ophavsret. Man skal ikke bare kunne få AI til at bruge folks stemmer og design,” siger hun og påpeger, at mange er bekymrede for, om arbejdspladser forsvinder, f.eks. inden for skuespil og dubbing på tegnefilm.