Et katastrofalt godt studiejob

Har du tænkt over, hvordan du skal agere i tilfælde af brand, hjertestop, bombetrusler, skyderi og terrorangreb, der hvor du arbejder eller studerer? På Københavns Professionshøjskole er det studerende på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, som informerer studerende og medarbejdere om beredskab og løser andre sikkerhedsopgaver.

Studieliv
Mikkel Skov Hansen udgør sammen med ni medstuderende en del af KP's Beredskabs- og Sikkerhedsteam, som har til opgave at øge sikkerheden for skolens studerende og medarbejdere. Foto: Kennet Havgaard
Af Marie Preisler

"Hvor mange af jer har som forberedelse til mødet her læst beredskabsplanen for bygningen, vi befinder os i?,” spørger Simon Andersen og kikker rundt i lokale K2.05. på Københavns Professionshøjskoles (KP’s) Campus Carlsberg, hvor ca. 25 af skolens undervisere er samlet til personalemøde. En håndfuld hænder ryger i vejret.

Simon Andersen går på Katastrofe- og Risikomanager på KP, Københavns Professionshøjskole og har studiejob i KP’s Beredskabs- og sikkerhedsteam (BST), som er en studenterforening, som arbejder med at sikre deres medstuderendes  sikkerhed.

I dag er han og en kollega i BST, Mikkel Skov Hansen med ved personalemødet for at gennemgå beredskabsplanen for campus og svare på spørgsmål fra underviserne om sikkerhed. De to studerende er iført sort polo med en klassisk gul advarselstrekant som logo, og de har medbragt en skinnende rød brandslukker.

En stor del af mødet går med at forklare forholdsregler, hvis brandalarmen går, og et forskrækket sus går gennem forsamlingen, da Simon Andersen og Mikkel Skov Hansen demonstrerer den medbragte brandslukker. Den hvæser højt, da en fane af CO2-gas blæses ud i lokalet.
”Sådan én skulle vi have i klassen til at vække uopmærksomme elever med,” siger en underviser og griner.

Løn og læring

Simon Andersen og Mikkel Skov Hansen gennemgår også de afsnit i beredskabsplanen, som beskriver forholdsregler i tilfælde af, at campus udsættes for skyderi eller terrorangreb eller andre livstruende og voldelige handlinger. I beredskabssprog forkortet til PLOV.

Beredskabsplaner for KP’s mange bygninger rundt om i København udarbejdes sammen med det kommunale redningsberedskab, Hovedstadens Beredskab, som også tidligere kom ud og formidlede sikkerhed til KP’s elever og undervisere.

Siden 2014 har formidlingen af sikkerhed været en opgave for BST, der også holder oplæg for internationale studerende og laver online sikkerheds-introduktioner.

BST foreslår også selv nye sikkerhedsprojekter for skolen, aktuelt er Simon Andersen ved at lave en indledende undersøgelse af, hvad der skal til, for at skabe en Hjertesikker Zone på KP’s Campus Sigurdsgade, hvor KatRisk-uddannelsen foregår.

Sæt de studerende i spil

Både Simon Andersen og Mikkel Skov Hansen går på fjerde semester og ser deres studiejob som en vigtig måde at træne det, de lærer på KatRisk-uddannelsen i praksis og med det overordnede formål, at alle studerende har en sikker hverdag på campus, hvis der opstår brand, hvis en studerende får hjertestop eller ved en voldelig hændelse på skolen.

”Samtidig har det en kæmpe værdi for os studerende, at KP på den her måde sætter ekspertisen hos os studerende i spil i en professionel kontekst. Det vil vi gerne opfordre alle uddannelsesinstitutioner til at gøre, da det er både motiverende og lærerigt og meningsfuldt,” siger Simon Andersen.

Både han og Mikkel Skov Hansen valgte KatRisk-uddannelsen efter at have været værnepligtige og dér stiftet bekendtskab med beredskabsplaner i forskellige former. Mikkel Skov Hansen overvejer efter endt uddannelse at søge ind i Forsvaret, og Simon Andersen vil gerne arbejde med sikkerhed i offentlige rum, f.eks. som beredskabschef for en musikfestival.

Tips til en bedre sikkerhedskultur

Katastofe- og risikomanagerstuderende Simon Andersen og Mikkel Skov Hansen fra KP's Beredskabs- og Sikkerhedsteam, har her en række anbefalinger til hvordan I får en bedre sikkerhedskultur på din skole eller arbejdsplads.

1. Før en hændelse

  • Undersøg, hvilke døre og gangarealer, du skal bruge ved en evakuering. Find de grønne nødudgangsskilte. De viser din bedste evakueringsvej.
  • Sæt dig ind i, hvor i bygningen du finder brandsluknings- og førstehjælpsudstyr, og hvordan det virker.
  • Hold i hverdagen øje med, at flugtveje er fri for inventar og andet, der kan spærre vejen. Selvlukkende døre må ikke holdes åbne af kiler, møbler eller andet.
  • Det er også godt at vide, hvor I skal samles uden for bygningen i tilfælde af evakuering.

 

2. Under en hændelse

  • Ved brand: forlad bygningen ad flugtvejene mærkeret med grønne skilte. Vær opmærksom på, at din flugtvej ikke altid er samme vej, som du kom ind.
  • Ved skoleskyderi og andre livsfarlige handlinger (kaldet PLOV, som står for Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig handling) er det vigtigt, at du tager vare på din egen sikkerhed.
  • Forlad bygningen, hvis du kan. Ellers barrikadér døren ind til det lokale, du befinder dig i, så en mulig gerningsmand ikke kan se ind.

 

3. Efter en hændelse

  • Hvis du har været i en ubehagelig situation, er det vigtigt at tale med nogen om det. Enten lige efter hændelsen sammen med andre direkte involverede (kaldes i beredskabssprog defusing). Eller hvis hændelsen har været meget stor, i form af debriefing, faciliteret af en krisepsykolog.
  • Tal med ledelsen, hvis du oplevede noget, der ikke fungerede optimalt. Også hvis det ’bare’ var en evakueringsøvelse. Måske du har opdaget noget uhensigtsmæssigt, som skal rettes.