I Danmarks radioaktive baghave

”Herinde bipper det nok.”

Steffen Høhl Quebec åbner døren til Dansk Dekommissionerings mellemlager. Han hen­viser til de røgalarmer, som ligger på ”buffer-lageret” og er ved at løbe tør for batteri og derfor bipper. De ligger her, fordi der i gamle ioniske røgalarmer er en lille mængde radioaktivt materiale.

Dansk Dekommissionering (DD) modtager alt Danmarks radioaktive affald og demonterer seks gamle nukleare anlæg fra den tidligere Atomstation Risø.

På grund af strålingsrisiko skal vi helst ikke stå stille for længe inde i mellemlageret, hvis vi kan lade være. Det giver udfordringer, når noget skal repareres, forklarer byggekoordinator Steffen Høhl Quebec.

Han peger op på et hul i betonvæggen øverst oppe. Det er opstået, da containerne blev bugseret på plads.

”De håndværkere, der skal reparere hullet, må være her i afgrænsede perioder,” forklarer han.

Han understreger, at det er helsefysikerne, der afgør, hvor længe de må opholde sig på mellemlageret, som hedder sådan, fordi affaldet skal opholde sig her i en mellemlang periode.

Vi går ned ad en lang, smal gang med røde containere stablet højt mod loftet til begge sider.

”Se, den her er der mere knald på,” siger han og peger i farten på en container, hvor der står 500-1500 μSv/h på – i daglig tale mikro­sievert. På andre containere står 0-20.

Vi skynder os videre.

Kendt strålingsniveau

Containerne rummer alt fra beton, støv og røgalarmer til våbendele og medicinsk affald. Alt sammen radioaktivt.

61-årige Steffen Høhl Quebec har været ansat her i snart knap 5 år og har en lang erfaring som tømrer og byggetekniker bag sig. Arbejdet her er særligt ved, at meget er usynligt, forklarer han.

Han får taget urin- og blodprøver jævnligt og bærer dosimeter. Dosimeter er et udstyr til måling af stråledosis fra ­ioniserende stråling.

”Jeg kender præcist mit strålingsniveau – det svarer til et halvt røntgenbillede årligt. Andre får røntgen og flyver på ferie uden at tænke over det.”

På vej gennem DD introducerer Steffen Høhl Quebec de kolleger, vi møder på vejen med kærlig ironi og øgenavne efter deres arbejdsområde.

“Her er min gode kollega Don D. Han styrer vores arbejdsplanlægningsløsning Dalux med hård hånd.”

Humor fylder i det hele taget meget hos DD. Det er ekstra vigtig på en arbejdsplads, hvor man skal leve med bureaukrati, forklarer han.

”Der bliver brugt tid på at være forsvarlige. Når man kommer fra andre brancher, er det en omvæltning.”

Han siger med et overbærende smil, at hans erfaring som underviser på NEXT også gavner ham i arbejdet. Man er nødt til at være tålmodig og slutte fred med ventetid.

Ventetiden betyder samtidig, at der er tid til at lave gennemarbejdede projekter.

"Jeg har ikke en driftschef, der svinger med pisken.”

Nyt lager

På vej mod DR3, den største af de gamle forsøgsreaktorer, forklarer byggekoordinatoren om omlægning af kloak, fjernvarme, asbest i gamle bygninger, nye skakter og sikkerhedshegn.

Steffen Høhl Quebecs arbejde er en blanding af at skue langt ud i fremtiden til de store projekter og håndtere mindre ting henad vejen.

Lige nu handler meget om forberedelserne til et nye lagerbyggeri. DD er nemlig ved at løbe tør for lagerplads til al affaldet.

Senest 2073 skal der findes et permanent slutdepot til Danmarks radioaktive affald. Halvøen ved Risø er ikke optimal, blandt andet fordi den ligger i en geologisk problematisk og sandet zone. Så der skal muligvis findes et andet sted. Indtil da bygger DD et midler­tidigt, nyt lager, som skal være 16 meter højt og kunne rumme 10.000-15.000 m3 affald, svarende til to gange rumfanget Rundetårn.

Her på stedet kalder de det for NOL, der står for nyt opgraderet lagerfacilitet. NOL skal starte indenfor de næste par år og skal fungere frem til senest 2073.

Han er involveret i byggeriet af NOL på flere måder, forklarer han.

”Vi har ændret på rørlægningen til fjernvarme. Rørene ville karambolere med NOL. Jeg er inde over forberedelserne til, når entreprenører, totalrådgivere osv. rykker herud, altså som bygherrens repræsentant. Der skal også laves ny elforsyning og transformerstation.”

At undergrunden på Risø kan være problematisk, giver også helt konkrete udfordringer i hans arbejde.

Hans telefon ringer flere gange under interviewet med Teknikeren. Der er gang i gravearbejde midt mellem de gamle bygninger.

”Fliser var sunket sammen, og jeg opdagede, at nogle kabler var ved at blive revet over på grund af sætninger i undergrunden. Den sandede jord under var simpelthen ved at kollapse under os,” ­forklarer han.

Ubådsdesign

Inde i DR3 ser man noget af forklaringen på, hvor al affaldet kommer fra. Iført kitler, hjelme og måler bliver Teknikeren vist rundt i det, der ligner en blanding af koldkrigsmuseum, ubåd og byggeplads.

For at komme derind skal man igennem en sluse. Vores ører popper, da vi står og venter, fordi der er et lavere tryk inde i bygningen end udenfor. Det skal sikre, at mest muligt materiale bliver inde i bygningen ved et nukleart udslip.

Ingeniørerne, der byggede siloen, var inspireret af det maritime miljø, og det afspejler sig i dørene med runde håndtag og vinduer.

Væggenes lyseblå og trappernes petroleumsblå farve står som de oprindelige farver, for malingen var nemlig fuld af bly, hvilket er endnu en udfordring i Steffen Høhl Quebecs arbejde, forklarer han.

”Her er bly, PCB, zink – hele paletten. Vi laver mange miljøscreeninger og konsekvensvurderinger.”

Herinde har de brugt 20 år på af demontere en gammel forsøgsreaktor. Det tager lang tid, for det er et af de hårdest regulerede områder. Først lød slutdatoen for dekommissioneringen af de nukleare anlæg 2019, senere blev det justeret til 2073.

Betonen skal skæres op og på lager. I rummet rundt om en siloformet betonvæg i midten står ­støvsugere, så der ikke hvirvler radio­aktivt støv rundt. Når det hele er væk, skal gulvet og jorden undersøges. Når kun skallen står tilbage, og bygningen er målt og under grænseværdierne, er arbejdet slut.

Han leder os til en nødudgang, han har arbejdet med. Den er ikke blevet brugt til andet end træningsøvelser, men den skal vedligeholdes, siger han.

”Jeg fandt ud af, at trægulvet her var pilråddent,” siger han og tramper lidt i gulvet, som giver sig en anelse.

”Man ryger ikke igennem, men det skal være i orden.”

Tilbage ved mellemlageret bipper vores alarmer på tøjet hastigt på vej ud gennem den lange containergang. Det er en tilfældighed og skyldes, at vi har haft dem på i 1-2 timer, imens vi gik rundt, forsikrer Steffen Høhl Quebec. Bippet betyder, at at vi har fået 1 ­mikrosievert. Hvert år mod­tager vi ­naturligt 4 milisievert, altså 4.000 mikrosievert.

Men udenfor i den friske luft ­trækker Teknikerens journalist alligevel vejret ekstra dybt.