Da Jane Haastrup mødte på arbejde den 27. oktober hos Migatronic, var der en besked på virksomhedens intranet. Alle medarbejdere var indkaldt til et fælles møde klokken 8.30.
Hun havde godt bemærket, at der ikke var så meget at se til ude i produktionen på fabrikken i Fjerritslev. Mange af maskinerne i produktionen stod stille, og hun havde en lille anelse om, at noget var galt.
Migatronic havde været gennem kriser før, men altid redet stormen af, tænkte hun.
Derfor forventede hun, at direktøren for den nordjyske industrivirksomhed ville sige, at de skulle spænde livremmen ind.
Han havde i stedet en rigtig dårlig og trist nyhed, husker Jane Haastrup:
“Han sagde ordet konkurs. Altså, konkurs. Der tænkte jeg, nej, det kan simpelthen ikke passe. Migatronic, der har eksisteret i så mange år og været en bastion. For både byen, Jammerbugt Kommune og mig.”
Migatronic havde haft økonomiske problemer i flere år. Dem vender vi tilbage til.
Tiden står stille
Jane Haastrup og hovedparten af de andre hen ved 180 medarbejdere hos Migatronic i Danmark blev sendt hjem fra virksomheden.
“Vi var flere, der græd, da vi sad der og kiggede på hinanden. Det var bare verden, der stod stille lige pludselig. Tavsheden var larmende,” siger hun.
Efter fællesmødet gik Jane Haastrup tilbage til sin afdeling. Hun snakkede med kollegerne om, hvad de skulle gøre og udvekslede private telefonnumre.
Hun fandt også en papkasse og begyndte at tømme sit skrivebord og skrivebordsskufferne. I papkassen lagde hun sine personlige ejendele: Læbepomaden, potteplanten og andre småting. Så forlod hun fabrikken.
“Det var hårdt," konstaterer Jane Haastrup.
Masser af tid
Dagene efter konkursen har været mærkelige. Pludselig har hun tid til alt det, der ellers måtte vente, dengang hun gik på arbejde.
Hun beslutter sig for at pudse vinduer. Men hun kommer ikke rigtig i gang.
“Så sætter man sig ned og kigger lidt. Og så tænker man ved sig selv: Det kan ikke passe, det her. Det kan simpelthen ikke passe,” siger Jane Haastrup.
Tankerne kredser om Migatronic. Om kollegerne. Om muligheden for, at de snart kan vende tilbage og fortsætte arbejdet, hvor de slap.
Fik et legat
For Jane Haastrup er Migatronic ikke bare en arbejdsplads. Koncernen har været en del af hendes liv i mere end tre årtier.
I 1989 var hun i et år elev hos Migatronic Automation i Aabybro som et led i sin toårige uddannelse til teknisk assistent på Aars Tekniske Skole.
Nordjyden klarede sin eksamen så flot, at Teknisk Landsforbund hædrede hende med et legat, hvilket gjorde hende meget stolt.
Efter det sidste halve år på teknisk skole blev hun fastansat hos Migatronic Automation, der dengang hed Migatronic Automat Division. Dermed blev hun blot en af to kvinder på fabrikken i Aabybro.
Suttede og spyttede
På jobbet sad Jane Haastrup ved et tegnebord og tegnede opgaverne i hånden på et tegnebræt og regnede selv målestoksforholdene ud.
“Vi sad og tegnede med sorte tusser, og sommetider tørrede blækket ud i tussernes snude. Så suttede og spyttede vi lidt på dem, så de kunne virke lidt igen. Vi var nogle, der rendte rundt sorte omkring munden, når vi havde tegnet,” griner hun.
Nogle år senere afløste computeren tegnebrættet. Hun lærte at tegne tekniske 2D-tegninger i computerprogrammet AutoCAD. Det var smart, for så havde hun både kladde og den færdige tegning på samme tid, erindrer hun.
“Det var spændende, det var meget spændende. Altså jeg tog det til mig lige med det samme,” siger den tekniske assistent.
Fabrikken løber i blodet
Hos Migatronic Automation arbejdede Jane Haastrup side om side med sin mand, Per Haastrup. Hun beskæftigede sig med tekniske tegninger og mekanisk konstruktion, mens han arbejdede med elektronik.
Det prægede tit køreturen på 40 minutter til deres hjem i Aggersund.
“Det var ikke fyraften, når vi kørte hjem. Det var det ikke altid i hvert fald,” siger Jane Haastrup.
Familiens historie med Migatronic går faktisk endnu længere tilbage. Per Haastrups bedstefars bror, mekaniker Richardt Haastrup, var med til at stifte virksomheden i 1970. I virksomhedens tidligere år holdt den til i et kyllingehus i Bonderup. Her arbejdede Per Haastrup også, og han husker, hvordan Richardt Haastrups hustru delte lønnen ud i små brune poser.
Fik lov at lege
I februar 2002 skiftede Jane Haastrup fra Migatronic Automation i Aabybro til Migatronic i Fjerritslev. Det nye job betød ikke kun en halv times kortere køretur fra hjemmet til arbejdspladsen. For på nær systemet med varenumre var der stor forskel på de to virksomheder i koncernen.
Hvor Migatronic Automation udviklede svejseanlæg tilpasset til kunderne, producerede Migatronic svejsemaskiner i serier.
På fabrikken i Fjerritslev var Jane Haastrup med til at udvikle og tegne prototyper til helt nye svejsemaskiner. Det krævede, at hun begyndte at tænke i lidt andre baner.
Hun var selv ude i værkstedet og havde fingrene nede i maskinerne. Her kunne hun sommetider konstatere, at konstruktionerne på computerskærmen ikke altid passede sammen med virkelighedens svejsede eller bukkede pladedele til maskinen. Teorien passede ikke altid med praksis.
På et tidspunkt arbejdede den tekniske assistent også sammen med kolleger i Italien om at udvikle nye maskiner. Og hun oplevede, at Migatronic lavede et kursus i et 3D-tegneprogram kun for hende.
“Jeg har jo fået lov til at lege som teknisk assistent. Fået lov til at være med i forskellige udviklingsprocesser. Altså ikke bare maskiner, men også mig selv,” siger hun.
Stolthed
Arbejdsdagene var sjældent ens. Jane Haastrup kunne møde ind om morgenen med en klar plan, men så dukkede en kollega op med et teknisk problem, der skulle løses.
Det var noget af det bedste ved jobbet både i Aabybro og Fjerritslev.
“Det er det fede ved, at vi er nogle kolleger, der løser et problem eller en opgave sammen. Og så kan du bagefter sige: Yes, vi gjorde det sgu! Det er en dejlig følelse. Der er en fællesskabsfølelse omkring det, at vi laver Migatronic-produkter og en stolthed over det,” siger hun.
Med i brevdueforeningen
Under en tidligere økonomisk krise hos Migatronic mistede Jane Haastrup sit job på fabrikken.
Derefter arbejdede hun nogle år hos to forskellige virksomheder i Farsø, inden den tekniske assistent i 2016 vendte tilbage til Migatronic. Hun blev taget imod med smil og åbne arme af sine tidligere kolleger, husker hun.
Her blev hun nu også en del af fællesskabet i den såkaldte brevdueforening for medarbejdere, der har forladt Migatronic og senere fundet hjem til virksomheden igen.
Lidt på kistebunden
Også efter konkursen holder kollegerne fast i hinanden, selv om de ikke længere mødes på fabrikken. De ringer og skriver sammen.
Da Teknikeren taler med Jane Haastrup, har medarbejderne endnu ikke fået løn efter Migatronics konkurs. Det rammer nogle familier hårdere end andre. For der er en del ægte- og kærestepar, som har arbejdet på Migatronic og nu mangler to indtægter, forklarer hun.
“Jeg kan godt klare mig, for jeg har lidt på kistebunden. Det skal nok gå for mit vedkommende. Men at kigge rundt på kolleger og tænke: Hvordan kommer I gennem det? Og nu nærmer julen sig, og det er vi mange, der går op i,” siger hun.
Hvem vil ansætte en på 60?
Den tekniske assistent har gennem årene lært nye tegneprogrammer, arbejdet med mekanisk konstruktion og været med til at udvikle svejsemaskiner. Men hun er usikker på, om hendes erfaring vil være nok, hvis hun skal finde et nyt arbejde.
Det ene øjeblik er hun fuld af håb. Det næste ser fremtiden langt mere usikker ud.
“Jeg har jo masser af erfaring inden for mekanisk konstruktion og styringssystemer. Men altså, 60 – hvor er der nogen, der har lyst til at ansætte en på 60?” spørger Jane Haastrup med henvisning til sin alder.
Viden kan gå tabt
Hun frygter også, at både hendes egen viden og kollegernes specialiserede viden går tabt, hvis de ikke får mulighed for at vende tilbage. For det er svært at bruge sin viden på virksomheder i nærområdet, vurderer hun.
Jane Haastrup fortæller, at Migatronic var den største arbejdsplads i Fjerritslev, som har godt 3.000 indbyggere. Byen har tidligere haft andre store virksomheder, blandt andet et slagteri og en møbelvirksomhed, men flere af dem er også lukket.
Hun ser derfor konkursen som ikke kun et stort tab for medarbejderne, men også for byen uden for fabrikkens porte. Og hvad med dem, der har gjort rent på Migatronic, og de lokale leverandører af brød, frugt og emner til virksomheden, spørger hun.
Konkurs vækker bekymring
Migatronics konkurs har også fået beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at reagere. Hun er selv fra Fjerritslev og var som skoleelev i praktik hos Migatronic. Ministeren har på sin Facebook-side skrevet, at arbejdspladsen er en del af byens dna.
“Det er svært at sige Fjerritslev uden at sige Migatronic. Derfor er det utrolig trist, at der nu meldes om konkurs. Hårdt for de mange medarbejdere og deres familier. Men også hårdt for byen og kommunen,” skrev Ane Halsboe-Jørgensen den 29. oktober.
Samtidig skrev ministeren, at hun håber, at der kan findes en løsning, og at hun er klar til at samarbejde med kommunen om hjælp til de mange berørte.
Migatronic har haft økonomiske problemer i flere år. Ifølge de offentlige regnskaber havde Migatronic A/S et samlet underskud på knap 49 millioner kroner fra 2023 til 2025.
I årsrapporten for 2025 forklarede ledelsen blandt andet, at kunderne holdt igen med at købe nyt udstyr, og at virksomheden havde tabt penge på flere projekter.
Jammerbugt Kommune har også meldt sig klar til at hjælpe de berørte medarbejdere. Borgmester Christian Hem (V) oplyste den 30. oktober, at der ifølge konkursboets kurator var interesserede købere til virksomheden.
”Virksomheden har gennem mange år været en vigtig del af erhvervslivet i vores kommune, og jeg håber og tror på, at Migatronic også vil være det fremover,” sagde Christian Hem i en nyhed på kommunens hjemmeside.
Klar til at skrige
Jane Haastrup håber stadig, at konkursboets kurator i en af sine ugentlige e-mails til de suspenderede medarbejdere snart kan fortælle, at der er fundet en køber af både Migatronic i Fjerritslev og Migatronic Automation i Aabybro.
“Det må gerne være en samlet overtagelse. Det må helst ikke blive splittet op. Og så er det jo alle sammen, der kommer tilbage igen. Det er et ønskescenarie,” siger Jane Haastrup til Teknikeren.
Går hendes drøm i opfyldelse, er hun ikke i tvivl om, hvordan hun vil reagere:
“Så hører du et skrig. Nu ved jeg ikke, hvor du sidder henne. Men jeg vil skrige så højt, at du kan høre det.”