“Jeg er ikke begrænset af det, der står på mit uddannelses­bevis”

Der er ikke noget som det at tro på sig selv, der kan drive mennesker frem i verden. Eller frem i arbejdslivet. Den overbevisning har 23-årige Maria Lehm Røddik, der arbejder som produktionstekniker hos virksomheden HMF Kraner i Aarhus.

Det på trods af, at hun er uddannet teknisk designer. Men titler lader hun sig ikke begrænse af.

“Det er ikke urealistisk, at jeg en dag kan komme til at sidde som produktionsleder, for jeg er ikke begrænset af det, der står på mit uddannelsesbevis. Hvis der er noget, jeg vil, så går jeg efter det,” siger Maria Lehm Røddik. Ifølge hende er det gamle held om, at hårdt arbejde betaler sig, en sandhed.

Hun startede selv med en elevplads i virksomheden, hvorefter hun blev tilbudt en 3-måneders kontrakt. Mere kunne det i første omgang ikke blive til, fordi virksomheden var i ansættelsesstop. Men den slags forhindringer skal man se som udfordringer, mener hun. “Jeg gav den sindssygt gas. Jeg skulle bare vise dem, hvad jeg kunne.

Og halvanden måned senere stod jeg med en kontrakt på en fastansættelse som produktionstekniker. Så kunne jeg jo bare se, at mit hårde arbejde betalte sig, og at jeg faktisk kunne gå andre veje end dem, mit uddannelsesbevis lige peger på,” forklarer hun. Som produktionstekniker er det hendes opgave at kvalitetsikre og være vagthund, når der laves beregninger i relation til produktionen af kraner.

Bump på vejen
Men helt problemfrit har det ikke været, for Maria Lehm Røddik havde en iboende udfordring i form af en ubehandlet ADHD, som først skulle opdages. Det vidnede ustabile mødetider og besvær med at opretholde en 37-timers arbejdsuge om.

“Jeg er vokset op med sådan en ‘hun er, som hun er’-tilgang, der har betydet, at jeg ikke har reageret på nogle ting, som har udfordret mig – indtil for nylig, hvor jeg fik en diagnose og kom i behandling og er blevet fuldstændig stabil. Det har ændret mit liv totalt,” siger Maria Lehm Røddik.

Netop derfor tror hun også på, at det handler om at kæmpe for det, man vil, samtidig med at være tro mod den man er og turde gå imod strømmen.

Havde hun haft den erkendelse tidligere, havde hun måske også ­styret udenom nogle af de bump, der har været på vejen. Som da hun startede på gymnasiet, fordi “det var bare det, man burde”, for så at forlade det igen efter halvanden måned.

Herefter prøvede hun kræfter med Gøglerskolen, en produktionsskole i ­Aarhus, hvor hun fandt sin plads på sy­-linjen. Men da elevpladsmangel besværliggjorde en fremtid i dét felt, begyndte Maria Lehm Røddik at se sig omkring efter andre veje i uddannelsessystemet.

“Dér dukkede teknisk designer-uddannelsen så op. Det var præcis det, jeg havde gået og ledt efter, og uddannelsen indeholdt alle de ting, som passer til mig. Jeg tænkte ‘what the hell – hvorfor har jeg ikke set det før’,” siger hun.

“Ekstremt anbefalelsesværdig”
Uddannelsen er nemlig “ekstremt anbefalelsesværdig” og kan lede til en hel verden af muligheder. Det er, mener hun, enormt ærgerligt, at der ikke er flere, der kender til uddannelsen og dens potentiale.

Hun har selv haft en oplevelse af, at uddannelsen nærmest var en åbenbaring, som har åbnet døre for hende og vist, at ikke alle skal gå den vej igennem uddannelsessystemet, som samfundet mener, er “den rigtige”.

Og i sidste ende, slår hun fast, så handler det om andet og mere end en titel.

“Når alt kommer til alt, så er det din baggrund, der tæller, og der er så mange veje ind til det gode job. Jeg har lært meget mere ved at komme ud og være en del af erhvervslivet – ting, som jeg aldrig ville have lært på en skolebænk,” siger Maria Lehm Røddik.