Opgaven:
Den oprindelige stemning var lys og sydlandsk, men med tiden var badeværelset blevet både slidt og mørkt, med tydelige revner, afskalninger og fugtskader. Der har derfor de seneste 60 år været et stort ønske om at renovere badeværelset helt fra bunden. Sidste år blev der endelig givet fondsmidler til projektet, således at konservator Nina Wajnman, i samarbejde med kollega Mikala Bagge, kunne gå i gang med det omfattende arbejde, der vanskeliggøres af, at der løbende er blevet foretaget en række lappeløsninger med ukendte materialer, der har gjort det nødvendigt både at udvikle nye teknikker og tænke kreativt i alle processer undervejs.
Løsningen:
Første del af renoveringen består i at fjerne det lag af silkecrepeline med voks, der blev påsat kort efter at Nationalmuseet overtog Klunkehjemmet i 1960erne. Silkecrepeline blev typisk anvendt som en midlertidig løsning for at fastholde et løst farvelag i kortere tid, men har nu siddet på væggene i over 60 år, og sidder flere steder rigtigt godt fast, ligesom der flere steder er påført voks, maling og flere forskellige typer lim, der hverken kan fjernes med vand eller varme.
“Det var ikke muligt at finde en opløsning, der kunne opløse det, så vi endte med at bruge en blanding af benzin og vand i vekselvirkning på et lillebitte område ad gangen,” siger Nina Wajnman. ”Det får det til at kvælde op, så det bliver tykkere og blødere og kan fjernes manuelt Det har været meget tidskrævende, men det var vigtigt for os ikke at skade det farvelag der er nedenunder.”
Når først silkecrepelinen er fjernet, begynder arbejdet med at fastlægge farverne, der er flaget op på hele fladen. Det gøres ved hjælp af en termoplastisk lim, der pensles på, efter at overfladen er påført lidt ethanol, så limen løber bedre ind under overfladen. Overskydende lim bliver så vidt muligt fjernet fra overfladen, inden farvelaget bliver lagt helt fast med en varmespartel.
“Varmen gør, at olien i farven bliver lidt blødere og mere medgørlig og at limen sætter sig. På den måde kan jeg få glattet farveflagerne ind hvor de skal være.”
Efter fastgørelsen kan væggene renses for blandt andet overskydende voks, lim og overmalinger. Herefter bliver fladen kittet ud, så alle felter uden farve kommer i niveau med overfladen.
Til sidst skal den originale maling retoucheres. Først påføres en retoucherfernis der mætter overfladen så farven, der er blevet mat af rensningen, igen får det rette udtryk. Derefter påføres to slags retoucheringsfarve.
“Den ene er en fernisfarve, der hedder Gamblin, som er en konservatorfarve til malerikonservering, som er nem at fjerne igen. Den er meget tynd, helt uden krop. Den anden er en meget flydende og tynd acrylfarve. Begge farver er lavet til at kunne holde i lang tid og reagerer ikke så meget på UV, så de bliver ikke misfarvede med tiden. Vi maler ikke ud på det originale, men kun lige præcis der hvor farven mangler, er misfarvet eller er overmalet. Flere steder har farven været meget dekomponeret, og det har været udfordrende at retouchere op til en lidt slidt og ødelagt farve, så det så rigtigt ud.”
Til slut får væggen endnu et lag fernis tilsat UV-filter og lidt mikrokrystallinsk voks, der gør overfladen silkemat og holdbar.
Og så kan dekorationerne forhåbentlig holde i mange år endnu.