Kø til elnettet

Hvordan slår jeg op med min kæreste? Hvad er opskriften på ossobuco?

Danskerne bruger i stigende grad AI som hjælpemiddel i hverdagen, både på job og privat.

Samtidig streamer vi mere musik og serier, samfundet er digitaliseret, og vores behov for hurtige og sikre forbindelser vokser.

Derfor er der brug for lokale datacentre, der kan understøtte vores stigende forbrug. Der er lige nu 55 af de store rundt i landet, og 4 % af Danmarks elforbrug går til at drive dem.

Det tal forventes at stige til 8 % i 2030, og yderligere til knap 13 % i 2040, viser tal fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Datacentrene er både blevet omtalt som vigtige for at sikre arbejdspladser og digital suverænitet.

Men datacentrene kan også blive en udfordring for elnettet og den grønne omstilling.

Nødvendige datacentre

Aktuelt er der 5-10 års ventetid på at blive koblet til elnettet. Energinet har oplyst, at ansøgninger om nye projekter, der vil tilsluttes, udgør en potentiel ottedobling af det nuværende danske maksimalforbrug.

Derfor holdt de fra marts til juni en pause for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet.

En opgave for den nye regering er derfor at ­gennemføre en akutplan for elnettet, lyder det i regeringsgrundlaget fra juni. Og den nye klima-, energi-, og forsyningsminister Samira Nawa (R) har indkaldt til forhandlinger om et lovforslag, der blandt andet skal sikre en prioritering af projekter, der skal kobles til elnettet.

Og det er nødvendigt, siger Signe Christiansen, senioranalytiker i CONCITO’s energienhed.

Hun er bekymret for, om datacentrene kommer med så massivt et energi- og strømbehov, at vi risikerer, at gasbaserede virksomheder ikke kan omstille til grøn strøm i Danmark.

Det er dog ikke et scenarie, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ser i deres fremskrivninger, understreger hun. Endnu.

”Datacentrenes energiforbrug er et problem for klimaet, hvis strømmen eller energikilden ikke er grøn. Men selvom den er grøn, kan det blive et indirekte problem, at kæmpestore energiforbrugere reserverer en masse energi, fordi det kan påvirke andre sektorers adgang til grøn strøm. Og i sidste ende måske også prisen for den grønne strøm,” forklarer Signe Christiansen.

Skrækeksemplet er Irland, hvor datacentre optager 22 % af Irlands samlede energiforbrug. Studier tyder på, at datacentrenes energibehov tilfører hundreder af euro til irernes elregninger.

Nogle datacentre i Danmark er dog formentlig nødvendige, siger Signe ­Christiansen. Når danskerne i dag bruger AI og streamer, foregår energiforbruget nemlig ikke i Danmark.

”Du betaler ikke for det, du bruger. Du betaler for din egen strøm, men langt størstedelen af energiforbruget til de store sprogmodeller eller streaming foregår i datacenteret – som kan ligge næsten hvor som helst i verden.”

Det gør processen svær at gennemskue, og derfor er det også svært at regulere, siger hun.

Derfor efterlyser Signe Christiansen øget gennemsigtighed.

”Datacentrene har non-disclosure agreements, hvor de ikke vil fortælle noget som helst om, hvor meget strøm og vand, de bruger, hvad de bruger det til, og hvilken energikilde de har.”

Gennemsigtigheden handler også om, hvilke data, processer og hvilke formål, de bruges til – er det til AI, hospitalsvæsenet, til trafikafvikling eller i innovation og forskning, spørger senioranalytikeren.

Bedre fordeling

Ifølge Signe Christiansen er en af de største ­udfordringer, at den nuværende regulering ikke tillader Energinet at planlægge, hvor datacentrene skal ligge.

Hun mener, at myndighederne i højere grad skal kunne diktere, hvor datacentrene skal placeres, så de ligger tættere på den eksisterende energi-infrastruktur, frem for hvor det er billigst og lettest for virksomhederne selv.

”Energinet må som det er i dag ikke udpege zoner eller geografiske områder, hvor det ville være smart at have både en stor produktion af f.eks. vedvarende energi, og også lægge det store forbrug dér, hvor kabler og de store transformerstationer er.”

Den nye regering vil netop give Energinet et udvidet mandat til at planlægge og udbygge elnettet. Signe Christiansen er også glad for, at prioritering er en del af regeringsgrundlaget.

”Man er nødt til at vælge noget fra i den nuværende gigantiske kø til nettilslutning. Eller i hvert fald sætte nogle af de store elforbrugere i en anden kø, som bliver behandlet ud fra andre kriterier. Det her er en relativt ny problematik, selvom flere peger på at visse dele af den kunne være forudset. Men at det blev så massivt et problem, at de store projekter ikke kan blive koblet på elnettet i det omfang, de ønsker, var et meget usikkert scenarie,” siger Signe Christiansen.

Investeringer forsvinder

Datacenter Industrien repræsenterer operatører, der driver datacentrene, f.eks. Microsoft, og også en bred vifte af leverandører som Grundfos og Danfoss.

Ifølge Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien, er køen hos Energinet bekymrende. Og det er ifølge ham en fejl, hvis datacentrene sættes bagerst i køen, sådan som den nye energiminister med sit lovforslag lægger op til.

”Hvis tidshorisonten er 10 år, er det et stort problem. Fordi så er operatørerne nødt til at finde andre steder at bygge. Der vil være investeringer for mange milliarder, der ikke kommer til at virke i Danmark.”

Hvis vi ikke kan bygge mere kapacitet i Danmark i takt med, at datamængden fortsætter med at vokse, vil resultatet blive, at data bliver lagret uden for landets grænser, påpeger Henrik Hansen.

I forhold til bekymringen om, at store energiforbrugere reserverer en masse energi, og derved påvirker andre sektorers adgang til strøm, mener Henrik Hansen, at projekter fra alle sektorer skal have adgang, hvis de er modne og lever op til Energinets nye kriterier for tildeling af strøm.

”Vi mener ikke, at nogle skal holde andre ude. Vi opfordrer kraftigt til, at man udbygger nettet i endnu større hastighed, end det sker i dag, og vi bakker op om Energinets forslag om nye og strammere kriterier. Det vil hjælpe til at rense op i køen og tilgodese de modne projekter.”

Grøn strøm

Stort set alle operatører af datacentre i Danmark har som klart mål, at det skal køre 100 % på grøn strøm, siger Henrik Hansen.

”Det kan nettet ikke helt klare endnu, men det er godt på vej. Mange af vores medlemmer investerer i vedvarende energianlæg.”

Datacenterindustrien er nogle af de største investorer i verden i vedvarende energi, siger direktøren.

”Vi er klar over, at vi har et ansvar med vores strømforbrug, og vi sikrer også, at der bliver produceret masser af ny vedvarende energi i Danmark. F.eks. har Apple investeret i solenergi i Thisted og vind i Esbjerg. Google har investeret i fem solcelleparker rundt i Danmark.”

Lige præcis de operatører bliver kritiseret for manglende gennemsigtighed. Bør datacentrene være åbne om f.eks. deres data og energiforbrug?

”Ifølge et nyt EU-direktiv skal vi oplyse en masse ting omkring vores energiforbrug, og hvor effektivt vi anvender energien. Men i forhold til, hvilke data datacentrene har og lagrer, så er det lidt mere problematisk. Jeg tror også, du finder andre virksomheder, der vil være kede af at udlevere oplysninger om deres specifikke kunder og de specifikke opgaver.

Hvordan ved vi så, om datacentre i Danmark kommer danske borgere til gavn?

”Det ved vi, fordi datacentre i Danmark hovedsageligt er bygget for at håndtere data fra danske kunder. Men det er en naturlig ting, at data flyder på kryds og tværs af grænser, da erhvervslivet opererer internationalt. For nogle typer af data fra f.eks. offentlige instanser som forsvaret eller sundhedsvæsenet er der lovmæssigt krav om, at data skal ligge i Danmark eller inden for EU. Det gælder også for nogle private virksomheder, der har samme ønske. Disse krav lever vi naturligvis op til.”

Hvordan vil I sikre, at det ikke er forbrugerne, der skal betale for datacentrenes energiforbrug?

”Det er markedet, der sætter prisen på strøm. Og vi betaler prisen, ligesom alle andre forbrugere. Vi er meget interesserede i at holde priserne så lave muligt, da det er en af vores største omkostningsposter. Og derfor investerer vi også netop i at få endnu mere strøm genereret i de forskellige energiparker. Jo mere vedvarende energi, du får ind på nettet, jo billigere strøm får du også. Så vi skal bare ud over stepperne med at få endnu flere projekter op at stå. På sol og vind og måske også på biogas.”