Krigsveteran kæmper for et godt arbejdsmiljø

En snigskytte satte brat punktum for Jens Søndergaards soldaterkarriere. Nu kæmper han for godt arbejdsmiljø i Forsvarskommandoen, hvor han er teknisk assistent og arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsliv
Jens Søndergaard kører på 31. år frem og tilbage til jobbet på Flyvestation Karup – her foran et udstillet kampfly ved ­indgangen til flyvestationen.  Foto: Kåre Viemose
Af Marie Preisler

Det kostede førligheden i underkroppen og jobbet som FN-soldat, da Jens Søndergaard som 22-årig blev skudt under tjeneste i Jugoslavien. Det førte til et job som teknisk assistent i Forsvarskommandoen på Flyvestation Karup, hvor han også er arbejdsmiljørepræsentant for cirka 40 kolleger.

At arbejde med arbejdsmiljø anser han for værdifuldt på mange planer.

”Fordi jeg selv er afhængig af at komme rundt på arbejdspladsen i kørestol, bidrager jeg til, at arbejdspladsen prioriterer tilgængelighed. Ellers er det meste kontorstole, computermus og motion i arbejdstiden, som fylder, og så det psykiske arbejdsmiljø og en generel indsats mod krænkende adfærd i forsvaret.”

​De militært ansatte i Forsvarskommandoen går i uniform, og hovedparten er mænd. Her Jens Søndergaard med to kolleger, Flemming og Jesper. Foto: Kåre Viemose

Hovedparten er militært ansatte på arbejdspladsen, og de skal gå i uniform på jobbet, mens Jens Søndergaard og de øvrige civilt ansatte går på arbejde i deres almindelige tøj.

Der er i dag flere kvinder blandt de militært ansatte på arbejdspladsen, end da Jens Søndergaard begyndte, men de fleste medarbejdere er stadig mænd, og det er en lang proces at ændre kulturen på en mandsdomineret arbejdsplads med mange traditioner, oplever Jens Søndergaard.

”Som offentlig virksomhed er der stort fokus på os, selvom vi ligger i den gode ende i målinger af det psykiske arbejdsmiljø. Men det er et område, vi har stor opmærksomhed på. Alle medarbejdere i forsvaret får lektioner i psykisk godt arbejdsmiljø og forebyggelse af krænkende adfærd. Det kræver kontinuerligt fokus, og det er en supertanker at vende. Det tager tid.”

Projektilet fra snigskyttens riffel er 7.92 mm, og det kostede Jens Søndergaard førligheden og jobbet som FN-soldat.  Foto: Kåre Viemose

Hurtigt i job igen

Jens Søndergaard uddannede sig til teknisk assistent, inden han blev værnepligtig og FN-soldat. Det banede vej for jobbet på Flyvestation Karup, som i dag huser den øverste ledelse for søværnet, flyvevåbnet og hærens øverste ledelse, Forsvarskommandoen, hvor han er ansat.

”Jeg fik mit nuværende job, fordi jeg kendte tegneprogrammer. I dag arbejder jeg med blandt andet økonomi og intranet, programmering og lokalebooking. Mit job er en blæksprutte-funktion.”

Han var stadig indlagt og i gang med genoptræning efter at være blevet skudt, da han blev ansat.

”Jeg blev lam fra brystet og ned, og det var ret indlysende, at jeg ikke længere var egnet til tjeneste som ­soldat. Så jeg spurgte, om der var et civilt job til mig i forsvaret, og det var der.”

Råd når ulykken rammer

Hvis du kommer ud for en ulykke eller anden dramatisk livsomstændighed, der begrænser dig fysisk eller mentalt, er følgende vigtigt, vurderer Jens Søndergaard baseret på egne erfaringer.

  • Vær ikke bange for at tage imod hjælp fra andre. Det har mange svært ved. De finder det flovt. Men for mig er det nødvendigt nogle gange. Og min erfaring er, at flovheden forsvinder. Rådet gælder også psykisk arbejdsmiljø. Bed om hjælp i tide frem for at vente, til filmen er knækket.
  • Hold dig fysisk aktiv. Både den fysiske og psykiske trivsel vokser, når du bevæger dig. Find måder at få motion, som gør dig glad. For mig er det cykling. Lyt ikke til stemmen indeni, der siger ”jeg kan ikke”. Jeg er lam i benene, men driver cyklen fremad med armene.
  • Deltag i fællesskaber. Du har brug for at være sammen med andre. Se gerne kolleger, du har det godt med. For mig har det også været vigtigt at lave rare ting sammen med mennesker, der har oplevet noget beslægtet. Derfor er jeg aktiv i diverse veterannetværk og med andre, der er blevet skadet under tjeneste.

De første uger blev han hentet og bragt til sygehuset af en medarbejder på flyvestationen, husker Jens Søndergaard.

”Det var vigtigt for mig at komme hurtigt i gang med at arbejde igen, og efter jeg blev udskrevet, har jeg arbejdet fuld tid – i foreløbig 31 år.”

Han var indlagt sammen med andre i samme situation, én var lam efter trafikulykke, en anden efter en badeulykke.

”Vi var gode til at udfordre hin­anden til at komme videre. Jeg tror, at jeg slap for chok over at blive lam, fordi vi alle sammen var unge og ­havnet i samme situation.”

Hvis man rammes senere i livet, kan det være sværere at komme videre, er hans erfaring.

”At ens kone og børn pludselig skal se en i kørestol, er svært. Min kone og mine børn har aldrig oplevet andet. For dem er det naturligt.”

I sin fritid kører Jens Søndergaard gerne lange ture på sin håndcykel, og han er aktiv i flere veteran-netværk.

”Jeg har haft enorm glæde af at cykle, spille rugby og basket med andre veteraner, og motion gør mig godt. Jeg er glad for at spise, og hvis jeg skal kunne passe min kørestol, skal jeg ikke blive for fed,” ler han

I sin fritid kører Jens Søndergaard gerne lange ture på sin håndcykel. Foto: Kåre Viemose

Relaterede artikler

Flere artikler fra TL