Danske droner, radarer og kampflydele: Sådan vokser forsvarsindustrien eksplosivt

Der er mange ting, som tyder på, at ­verden er blevet et farligere sted. En tingene kunne man se foran Ballerup Superarena i slutningen af august, hvor køen for at komme ind til Forsvarets såkaldte DALO Days strakte sig flere hundrede meter rundt om adskillige blokke.

DALO Days, der er en industridag arrangeret af det danske forsvar, tiltrækker en god blanding af folk i uniform, store og små danske virksomheder, iværksættere og specialister. Og i år flere end nogensinde.

Inden for portene skal man nok lige vænne sig til det voldsomme udbud af pansrede mandskabsvogne, mobilt artilleri, panserværnsraketter og ­håndvåben, som man trods alt ikke ser hver dag som civil.

Her er den danske forsvarsindustri repræsenteret, men der er også meget andet. Fra over 30 meters højde vajer et gigantisk dannebrogsflag over udstillingspladsen. Det er en af Danmarks største aktører inden for specialtransport, BMS, der viser flaget fra en af deres store mobilkraner, som ofte løser op­­gaver for Forsvaret.

Danfoss er her også. De leverer løs­ninger inden for bl.a. hydraulik, elmotorer og generatorer, som bliver brugt af både Søværnet og Hæren. Men de små og mellemstore virksomheder fylder meget: it-virksomheder inden for både software og hardware, løsninger inden for droner, overvågning og ting, som en lægmand nok bare ville kalde dimser.

Krudtet i Elling

En af de virksomheder, der rent faktisk leverer ”krudt og kugler”, er her også. Hærens ammunitionsfabrik i Elling i Nordjylland har været lukket i et par år, efter at Forsvaret solgte den i 2008. Dermed var der ikke produktion af ammunition på dansk jord for første gang siden Christian den Femtes tid i 1676.

Men ved seneste forsvarsforlig besluttede et politisk flertal, at man af hensyn til forsyningssikkerheden skulle genåbne ”Krudten”, som fabrikken i hed i nordjyske folkemunde. Den opgave er nu lagt hos norsk-finske Nammo.

John Bach arbejdede her fra 1994 til 2020, og er nu ansat hos Nammo til at planlægge driften, som ventes at starte i andet halvår af 2027. Og der bliver brug for flere hundrede ansatte med mange forskellige fagligheder – også selvom produktet er forholdsvis enkelt.

”En 155 mm artillerigranat eller en standardpatron i kaliber 5,56 er præcis de samme, som dem danske værnepligtige har stiftet bekendtskab med i mange år. Men alt omkring processen bliver anderledes i det, vi bygger op. Det bliver nogle helt andre produktionslinjer,” fortæller John Bach fra Nammo.

Men Nammo er her også af andre grunde. F.eks. har flere danske jernstøberier store kompetencer i at levere granatkroppe i særlige kalibre. Nammo har netop indgået aftaler med en mindre jysk leverandør.

Meget mere end kampfly

En af de største danske stande – hvor der også er travlt – tilhører Terma, Danmarks største forsvarsvirksomhed. Og det er ikke kun på messen, at Terma har travlt. Alene i august bød virksomheden velkommen til 80 nye medarbejdere.

I offentligheden er Terma nok mest kendt for – og i øvrigt også kritiseret for – at levere reservedele til kampflyet F-35. Men selvom F-35-flyet fylder en del, kan Terma meget andet.

”Vi er også Danmarks største rumvirksomhed og har i flere år leveret mekaniske og elektroniske komponenter til satellitter og missioner for både ESA og NASA. Og så har vi, hvad vi selv ­kalder verdens bedste radar, som bl.a. bliver brugt til overvågning i Arktis,” fortæller Tobias Brun-Falkencrone, der blev ansat i virksomheden for under et halvt år siden.

Alene i den periode er antallet af ansatte vokset fra små 1.900 med­arbejdere til over 2.200. Virksomheden har produktion og udvikling i Lystrup uden for ­Aarhus og Grenaa samt softwareudvikling, fortæller Tobias Brun-­Falkencrone, inden han må videre:

”Jeg bliver nødt til at løbe. Vi skal lige underskrive en aftale med Boeing,” siger han.

Termas aftale med Boeing handler om det maritime patruljefly P-8. Flyet bruges til anti-ubådskrigsførelse, overvågning og rekognoscering og er bl.a. i brug i det norske flyvevåben.

Droner og sensorer

En af de store tendenser på forsvars­messen er alle typer af droner, der ikke mindst har spillet en enorm rolle i krigen i ­Ukraine. Her er danske virksomheder langt fremme. Mest spektakulært var nok præsentationen af en 13 meter lang havdrone, kaldet Orca, fra Copenhagen Group.

Den ubemandede havdrone kan sejle op til 80 km/t og er svært detekterbar. Med en kapacitet på 800 kilo kan den både medbringe miner, missiler og overvågningsudstyr. Orcaen – spækhuggeren – er udviklet i samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut og Syddansk Universitet.

Lidt mindre i størrelse – men ikke mindre højteknologisk – er den såkaldte ViperFish, der blev præsenteret af ingeniørvirksomheden EIVA fra Skanderborg. Der er tale om en højteknologisk sensorplatform, der kan lave meget detaljerede billeder af havbunden. Teknisk set ikke en undervandsdrone – selvom den ligner – men da den skal trækkes af et andet fartøj, er det en ROTV – Remotely Operated Towed Vehicle.

EIVA er endnu et eksempel på en virksomhed, hvor løsninger fra den civile sektor finder vej til forsvarssektoren. Virksomhedens teknologi var oprindeligt efterspurgt af offshoreindustrien – f.eks. til havvindmøller.

Men med både brudte naturgasrør og internetkabler i Østersøen, har virksomhedens løsninger en åbenlys forsvarsmæssig interesse. Virksomheden, der har 120 ansatte, er fordoblet i størrelse de seneste år og kunne så sent som i april udbetale en bonus til medarbejderne svarende til to månedslønninger.

Forsvaret på CV’et

At danske virksomheder har haft travlt med at skrive kontrakter og vise produkter frem, overrasker på ingen måde Joachim Finkielman, der er direktør for forsvars- og sikkerhedsindustrien i Dansk Industri.

”Forsvarets messe er gået fra at være et sted, hvor man primært netværkede, til et sted, hvor der rent faktisk bliver skrevet kontrakter,” siger Joachim ­Finkielman, der understreger, at hjemmemarkedet selvfølgelig er blevet meget mere interessant de ­sidste par år, men langt fra er afgørende.

”Vores medlemmer eksporterer 80 % af deres produkter. Mange bliver stadig spurgt, om de leverer til Forsvaret og hjemmemarkedet. Det er en vigtig reference, som mange helst vil have på deres CV,” siger Joachim Finkielman