Nye spilleregler for camouflage

Fremkomsten af droner, sensorer og kunstig intelligens gør det svært at skjule sig for fjenden. Men forsvarsindustrien arbejder ihærdigt på modtræk og danske virksomheder er med i det teknologiske kapløb. Bliv klogere her.

Teknologi
Droner gør det i dag sværere at skjule sig på slagmarken, og kunstig intel­ligens vil gøre det endnu sværere, vurderer Andreas Graae, som underviser i militærteknologi ved Forsvarsakademiet. Foto: Copyright Saab AB
Af Michael Rachlin

Der er mildest talt ikke noget nyt ved camouflage. Fra de første jæger-samlersamfund ved vi, at jægerne malede sig i ansigtet og iførte sig ­dyrenes pels for at falde ind i landskabet. En mand i en grøn uniform med camouflagemønster er ­nærmest billedet på en soldat.

Men spillereglerne er ved at ændre sig. Usynligheden er blevet et teknologisk kapløb. FPV-droner - First Person View, altså droner, hvor man kan følge et kamera i realtid - kan købes for få hundrede kroner. Det samme kan termiske kameraer og kikkerter.

Det har ikke mindst vist sin betydning i ­krigen i Ukraine, som går snart ind i sit tredje år­ efter ­Ruslands invasion den 24. ­februar 2022. YouTube-­videoer af ­droner, der sætter kampvogne til flere millioner kroner ud af spil, er blevet et ikonisk billede på krigen.

Det har sat tankerne i gang i for­svars­­industrien over hele verden. Hvordan kan man undgå at blive op­daget af droner, som enhver kan købe på nettet?

Hvad er camouflage i dag?

I dag er camouflage meget andet end mønstre og farver. Her er nogle eksempler på den moderne camouflage.

Multispektral camouflage
Ud over, at vi kan ses af kikkerter og termiske kameraer, er der også andre ting, der kan afsløre os i landskabet. Det er andre former for infrarødt lys (som ikke nødvendigvis er termisk stråling), radar og sonar under vand.I forsvarssammengæng er radar vigtigt, da stormagterne har satellitbaserede radarsystemer. Flere fabrikanter af sløringsnet siger, at deres produkter er ”multispektrale” – dvs. er usynlige for alle former. Det gælder bl.a. den svenske producent Saab Barracuda, som det danske forsvar bruger.

Adaptiv camouflage
Adaptiv kaldes populært for kamæleon-camouflage, for ligesom det lille krybdyr forsøger man at skabe et lag, der kan tilpasse sig omgivelserne visuelt. De eksempler, vi kender i dag, bruger forskellige elektroniske paneler eller display. Men der forskes også i brug af nanoteknologi og tekstiler, der kan ændre farve ved påvirkning af strøm og varme. Eller mere lavteknologisk har det canadiske firma Quantum Stealth lavet en slags skjold, der kan afbøje lyset, så det giver en form for usynlighed.

Termisk camouflage
Både mandskab og materiel udsender varme og dermed infrarød stråling, og med mere avancerede termiske sensorer er termisk camouflage en stor ting i fremtiden. Det gælder ikke mindst i Arktis, hvor Danmark som bekendt har store interesser. Blandt dem, der arbejder med nanoteknologi til at løse udfordringen, er danske Decpt.

Elektroniske forstyrrelser
En måde at sikre sig usynlighed for droner er selvfølgelig ved at opdage dem og sætte dem ud af spil. Her har den nordjyske virksomhed MyDefence succes med trådløse sensorer, som kan opfange signaler fra og til dronen samt et system, der kan jamme dronen, så den falder ned.

Droner og sensorer ændrer spilleregler

Andreas Graae er forsker og underviser i militær­teknologi ved Forsvars­akademiet, hvor han ikke mindst interesserer sig for, hvordan droner og kunstig intelligens kan få betydning for frem­tidens slagmark.

”Vi så det allerede i Nagorno-­Karabakh, den tidligere armenske region i Aserbajdsjan. Aserbajdsjan viste sig hurtigt at få overlegenhed, da de bl.a. fik droner fra Tyrkiet. Specielt pansrede køretøjer viste sig at være meget udsatte. Det fik en kæmpe ­propagandaeffekt, og den udvikling er kun fortsat i Ukraine. ­Droner er blevet meget billige, og det samme er f.eks. termiske sensorer, som gør det muligt at se varmeudstrålingen fra mennesker og køretøjer, ” siger Andreas Graae, der ikke er i tvivl om, at det er en af de ting, som fylder rigtig meget i forsvars­industrien rundt omkring i verden.

Dronerne gør det sværere at skjule sig på slagmarken, og kunstig intel­ligens vil gøre det endnu sværere.

”Allerede nu er der algoritmer til billedgenkendelse, som kan fortælle, hvad de ser i landskabet. Lidt længere ude i fremtiden kan man forestille sig, at de her droner har ansigtsgenkendelse, så de vil kunne genkende enkelte officerer eller andre vigtige personer. Men nogle gange vil løsningen også være ganske lavpraktisk, som f.eks. ved at bruge en simpel ansigtsmaling,” siger Andreas Graae, der understreger, at denne udvikling selvfølgelig også rejser store etiske problemer.

Usynlighed som James Bond?

Endnu længere ude i fremtiden er tanken om usynlighed i dagslys. I James Bond filmen ’Die Another Day’ brillierede 007 allerede for 20 år siden med en Aston Martin Vanquish, der kunne blive usynlig ved hjælp af kameraer på bagsiden og paneler på forsiden.

20 år efter er der flere virksom­heder, der er påstår, at de har indhentet James Bond.

Bl.a. har den britiske forsvars­­virksomhed BAE Systems et system af sekskantede paneler, der monteres på køretøjer og helikoptere, mens de gen­giver baggrunden. Men det er dog alt for tidligt at sige, om det er noget, som får en praktisk betydning i fremtidens forsvar.

”Der ligger mange af den slags videoer på nettet, og det er jo ganske fascinerende. Jeg er ikke i tvivl om, at de virker i et studie, men det er noget helt andet, om det virker i felten, siger Andreas Graae.

Dansk folie vil revolutionere termisk sløring

Mere jordnært og aktuelt på slagmarken i de kommende år, bliver det derfor at kunne gøre sig usynlig for de termiske kameraer – ikke mindst droner. Hidtil har termisk camouflage været rasende dyrt. Så dyrt at det i praksis kun har været brugt på det dyreste materiel.

En af de virksomheder, som vil løse det problem, er den danske startup-­virksomhed Decpt, som har udviklet en termisk camouflerende folie med nanostrukturer. Ifølge direktør Jeanette Hvam regner man allerede i 2024 kunne producere folien, der kan gøre både personale og materiel usynlig for de termiske kameraer.

”Det kan produceres i så store mængder og til en så lav pris, at du kan iklæde ting i termisk camouflage, som du ikke før havde råd til. De teknologier, man tidligere har brugt til termisk sløring, bruger inddæmning af varmen en kompleks sammensætning af kemiske forbindelser, mens vi bruger nanoteknologi, hvor vi printer fysiske strukturer ned i folien,” forklarer Jeanette Hvam, der er ph.d. i fysik og har arbejdet med nanoteknologi i andre virksomheder.

Brugen af nanoteknologi er ikke kun billigere. Det vil også gøre det nemmere at lave nye løsninger i et fremtidigt kapløb mellem mere avancerede sensorer med kunstig intelligens og mere avancerede former for camouflage.

”Det er en løsning, der kan skiftes og opdateres hurtigt. Hvis der f.eks. kommer en kunstig intelligens, der kan genkende mønsteret i camouflagen, skal det kunne skiftes hurtigt ud, og det bliver afgørende i fremtiden,” siger Jeanette Hvam fra Decpt, der indtil videre har en aftale om at kunne demonstrere deres folie i med det danske forsvar.